Arvid Florman: Forskelle mellem versioner

Florman blev [[medicin]]sk [[licentiat]] [[1786]]. Han [[student|studerede]] dels i [[Lund (Sverige)|Lund]], dels i [[København]], hvor han også studerede [[veterinærvidenskab]] under [[P.C. Abildgaard|Abildgaard]]. Han [[udnævntes]] til [[docent]] i anatomi i Lund 1785, var [[1788]]-[[1790|90]] [[marine]]læge og deltog i [[slaget ved Hogland]] 1788, samt tjenstgjorde ved det militære [[hospital]] i [[Karlskrona]], hvor han underviste de yngre [[kirurg]]er.

Erfaringerne fra en [[epidemi]], der rasede på [[skib]]ene under hans tjenestetid, nedlagdesamlede han i sin [[disputats]]: ''De febre biliosa anno 1788 nautas afficiente'' ([[1791]]). Han studerede [[1797]]—[[1798|98]] udenlands og var [[1801]]—[[1831|31]] professor i anatomi, kirurgi og veterinærvidenskab i [[Lunds Universitet|Lund]].

Efterverden omtaler Florman som den, der grundlagde det rationelle studium af anatomien i Sverige, og hans fortjenester af veterinærvidenskaben var også betydelige. Han er også kendt som ivrig [[totalafholdsmand]]. [[Vetenskapernes Akademi]] slog [[1851]] en erindringsmedalje for ham.

Han skrev bl.a. ''Thesaurus anatomicus'' (1817), ''Anatomisk handbok'' (1823—30), ''Kan man af utvortes tecken eller genom dissection med visshet bestämma, om en menniska eller annat djur, som upptagas ur vattnet, är drunknadt eller på annat sätt omkommit?'' (oprindelig i det danske [[tidsskrift]] ''Nyt Bibl. f. Physik, Medicin og Oeconomie'', I, 1801; desuden på [[svensk (sprog)|svensk]] i Hedins ''Vetenskaps-Journal for läkare och fältskärer'', II, 1801, og på [[tysk (sprog)|tysk)]]; dernæst ''Pharmacopoea veterinaria'' eller ''Handbok for Häst- och Boskapsläkare'' (1809), ''Underrättelser om hushållsdjurenes vård och skötsel'' (1834). [[Carl Magnus Fürst|Fürst]] udgav 1896 [[Anders Retzius|A. Retzius]] breve til Florman og skrev i Lunds