Bernt Anker: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 14:
Skønt regeringen fulgte Ankers færd med mistankens årvågenhed, overøste den den vistnok fortjente, men derhos forfængelige og stærkt selvbevidste mand med smigrende æresbevisninger: Foruden at han, hans to brødre og to fættere [[1778]] blev optagne i den danske [[adelsstand]], blev han [[1790]] [[udnævnelse|udnævnt]] til [[konferensråd]], [[1792]] til [[kammerherre]], fik [[1803]] [[Dannebrogsordenen]], en dengang overordentlig sjælden udmærkelse, og han fik [[1804]] tilbud om at blive [[finansminister]] - en kaldelse, han dog afslog af hensyn til sine forretninger.
Anker var en rundhåndet, storstilet
Lige over for litteraturen og videnskaben nøjedes Anker ikke med at være en altid redebon [[mæcen]]; han optrådte også selv som [[forfatter]] med et ingenlunde ringe antal afhanldinger, taler, [[dramaer]], [[digte]], som i alt fald bringer mange vidnesbyrd om forfatterens intelligens, mangesidige kundskaber og fransk kultiverede smag i tidens ånd.
Kunstakademiet i Kbhvn. Han var Midtpunktet i det stærkt pulserende, af en frivol Elegance
retoucherede Selskabsliv i Datidens Kria. Her optraadte han ogsaa personlig agerende: som
Digter, Skuespiller, Deklamator, Forelæser. Berømt ogsaa i Udlandet var hans enestaaende
storstilede Gæstfrihed. I det hele var B. A. en virkelig
Da Hustruen 1801 var afgaaet ved Døden efter et barnløst Ægteskab, opsatte
Mill. Rdl. i rede Midler foruden ½ Mill. i usikre Fordringer, skulde holdes samlet som et Fideikommis,
hvis Renter skulde komme dels hans Broderbørn, dels forskellige velgørende Institutioner til Gode.
|