Den Gyldne Horden var en af de mongolske stammer, der fulgte [[Djengis Khan]] på hans felttog til Europa, bemægtigede sig landet nord for [[Det Kaspiske Hav]] og Sortehavet og trængte frem gennem [[Polen]], [[Böhmen]] og [[Ungarn]] til Liegnitz i [[Schlesien]], hvor det lykkedes storfyrste [[Henrik 2. af Polen|Henrik den 2. af Polen]] at kaste dem tilbage i 1241.
Horden dannede under [[Batu]] (1223-1256) et khanat under kakanen i [[Kina]], der kaldtes Den Gyldne Hordes rige, Kiptsjak og usbekernes rige (efter khanen Usbegs[[Usbeg]]s død 1341), rigets organisator og hersker, der knyttede slægtskabsbånd med [[Al-Nasir Muhammad]], [[Mameluk|mamelukisk]] [[sultan]] af [[Egypten]]. Batus bror og efterfølger, Berke, der mistede sin residens til Sarai, overgik til [[islam]], der allerede forud havde vundet udbredelse blandt [[Volgabulgarske rige|volgabulgarerne]] og polovtserne. Da Djengis Khans slægt uddøde med Berdibek i 1359, udbrød en langvarig tronstridigheder. Under tronstridighederne led Den Gyldne Horde et stort nederlag mod storfyrstendømmet Litauen i [[Slaget ved det Blå Vand (1362)|slaget ved det Blå Vand]] i 1362. Efterfølgen svang hordhøvdingen Mamaj sig op til stor-khan i 1370; men efter at han i slaget ved Kulikovska 1380 blev besejret af [[Republikken Novgorod|Novgorod]] fyrsten [[Dimitrij Donskoj af Novgorod|Dimitrij d. 4.]], mistede Mamaj i 1381 tronen til Toktamisj, som igen blev fordrevet af Timur lenk i 1395. Fra da af svandt hordens magt vedvarende. [[Kazan-khanatet|Kazan]] (1438), [[Krim-khanatet|Krim]] (1440) og [[Astrachan-khanatet|Astrahan]] (1480) dannede egne khanater, og de russiske storfyrster gjorde flere gange forsøg på at frigøre sig fra det mongolske overherredømme, som dog aldrig tilsigtede religiøs undertrykkelse eller vedvarende besiddelse af russiske områder. Til sidst faldt Den Gyldne Hordes styre for fjendtlige tatarers våben 1480, efter at horden forud, uden fremgang, havde indblandet sig i de polsk-russiske stridigheder.
