Forskel mellem versioner af "Lagrange-punkt"

29 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
→‎Bønneformet bane: lille detalje om tyngdekraften
m (Gendannelse til seneste version ved Pkj61, fjerner ændringer fra Villy Fink Isaksen (diskussion | bidrag))
m (→‎Bønneformet bane: lille detalje om tyngdekraften)
 
[[Fil:Lagrange points.jpg|400px|thumb|right|Kurverne i tyngdekraftfeltet omkring L<sub>3</sub>, L<sub>4</sub> og L<sub>5</sub> er potentielle baner for asteroider ''med uret'' set fra punktet. Kurverne mellem L<sub>1</sub> og L<sub>2</sub> er potentielle baner for måner ''mod uret''.]]
En trojansk asteroide vil altid kredse omkring Lagrange-punktet ''med uret'' set i forhold til planeten<ref>Dette forudsætter, at solsystemet ses fra "nordpolen", hvorfra planeterne kredser om solen ''mod uret''.</ref> i et ''bønneformet'' kredsløb (svarende til kurverne i figuren, der illustrerer tyngdekraftfeltet). Hvis vi ser på L<sub>5</sub>, er forklaringen følgende: En asteroide, der er kommet inden for planetens bane, vil efterhånden indhente planeten, fordi den med samme hastighed som i planetbanen vil have et hurtigere omløb om solen. Når den nærmer sig planeten, vil planetens tyngdekraft trække den udad, men i stedet for at ramme planeten, vil den fiktive effekt [[corioliskraft]]en få den til at dreje mod højre i forhold til planeten, og den vil blive skudt ud i en bane længere ude. Herude vil den med samme hastighed som før tabe omløb om solen, men samtidig langsomt trækkes indindad mod solen pga. planetens tyngdekraft. Igen vil corioliskraften få den til at søge mod højre, indtil den kommer ind i den samme bane, den startede fra. Omkring L<sub>4</sub> kan der bruges de samme argumenter, idet corioliskraften altid vil få asteroiden til at søge mod højre.
 
=== Hesteskoformet bane ===
783

redigeringer