Lagrange-punkt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pkj61 (diskussion | bidrag) m →Bønneformet bane: lille detalje om tyngdekraften |
Pkj61 (diskussion | bidrag) m →Hesteskoformet bane: endnu en detalje om tyngdekraft |
||
Linje 47:
En asteroide, der befinder sig så langt væk fra L<sub>4</sub> og L<sub>5</sub>, at ''bønnernes spidser'' når sammen ved L<sub>3</sub>, vil indgå i et ''hesteskoformet'' kredsløb (stadig ''med uret''). Tænker man sig f.eks. en asteroide placeret lidt uden for L<sub>3</sub>, vil den tabe omløb i forhold til planeten, så den bevæger sig langsomt over mod L<sub>4</sub>-punktet og efterhånden passerer det udenom. Når den kommer tæt nok på planeten, vil den (som en trojansk asteroide) sendes ind i et kredsløb inden for planetens bane og herved vinde omløb om solen. Den vil efterhånden passere langsomt bag solen inden for L<sub>3</sub>-punktet, fortsætte over mod L<sub>5</sub>, som den passerer indenom og derefter sendes forbi planeten i en ydre bane, hvor den taber omløb og langsomt kommer over mod L<sub>3</sub> igen. En sådan asteroide, [[2010_SO16]], er observeret i jordens bane omkring solen.<ref>{{cite web|date=2011-03-31|title=A long-lived horseshoe companion to the Earth|url=http://arxiv.org/abs/1104.0036|accessdate=2011-04-05}}</ref>
En asteroide i en hesteskoformet bane har altså en ''trojansk-lignende'' opførsel skiftevis omkring L<sub>4</sub> og L<sub>5</sub>, men da den jo i en stor del af sit omløb befinder sig på "bagsiden" af solen tæt ved L<sub>3</sub>, kan dens bane nemt blive påvirket mere af andre planeter end den planet, den deler bane med. Da den samtidig passerer tættere forbi planeten end de trojanske asteroider, skal den ikke påvirkes meget af andre planeter eller asteroider, før den kommer ud af sin bane og måske til sidst vil kollidere med planeten. I ekstreme tilfælde kan man forestille sig, at den rammer til venstre for planeten ved enten L<sub>1</sub> eller L<sub>2</sub>. Her kan asteroiden blive slynget i et enkelt kredsløb omkring planeten ''med uret'' (modsat en [[måne]], der kredser ''mod uret'') og derefter forlade planeten igen i samme punkt. Dette er selvsagt en meget ustabil situation, der nemt kan medføre kollision. Man taler om, at planeten efterhånden (pga. kollisioner) vil ''støvsuge'' sit kredsløb for asteroider. Kun hvis asteroiden befinder sig tæt på L<sub>4</sub> eller L<sub>5</sub>, vil den i længden undgå at blive samlet op af planeten.
=== Månekredsløb eller selvstændigt kredsløb ===
| |||