Forskel mellem versioner af "Børge Houmann"

455 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
+ portræt
(+ portræt)
{{Bioinfo
|Navn = Børge Houmann
|Billede = Børge Houmann.jpg
|billedstr = 200px
|billedtekst =
|fødselsdag = [[26. marts]] [[1902]]
|fødested = [[Fredericia]]
|alias =
|død = [[20. januar]] [[1994]]
|begravet =
|nationalitet = Dansk
|bosat =
|uddannelse =
|profession = [[forfatter]], [[redaktør]], [[modstandsmand]] og [[folketingsmedlem]]
|politiskpolitiskparti parti = [[DKP]]
|religion =
|titel =
|berømtfor =
|kendtfor =
|ægtefælle =
|børn =
}}
'''Børge Houmann''' ([[26. marts]] [[1902]] - [[20. januar]] [[1994]]) var en [[Danmark|dansk]] [[forfatter]], [[redaktør]], [[modstandsmand]], [[folketingsmedlem]] og [[kommunist]], født i [[Fredericia]]. Børge Houmann var en ledende kraft i organiseringen af den [[illegale presse]] under besættelsen, herunder [[Frit Danmark]], var politisk leder af sabotagegruppen [[BOPA]], samt repræsenterede [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP) i [[Frihedsrådet]]. Hans forfatterskab omfatter adskillige bøger om [[Martin Andersen Nexø]], bl.a. en trebinds biografi, ''Martin Andersen Nexø og hans samtid'', udgivet i løbet af 1980'erne.
 
'''Børge Houmann''' ([[26. marts]] [[1902]] -i [[Fredericia]] – [[20. januar]] [[1994]]) var en [[Danmark|dansk]] [[forfatter]], [[redaktør]], [[modstandsmand]], [[folketingsmedlem]] og [[kommunist]], født i [[Fredericia]]. Børge Houmann var en ledende kraft i organiseringen af den [[illegale presse]] under besættelsen, herunder [[Frit Danmark]], var politisk leder af sabotagegruppen [[BOPA]], samt repræsenterede [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP) i [[Frihedsrådet]]. Hans forfatterskab omfatter adskillige bøger om [[Martin Andersen Nexø]], bl.a. en trebinds biografi, ''Martin Andersen Nexø og hans samtid'', udgivet i løbet af 1980'erne.
== Biografi ==
 
Børge Houmanns familie flyttede i [[1909]] til [[England]], og han fik derfor engelsk som andet sprog. Ved [[1. verdenskrig]]s afslutning var han klar til at gå i krig som frivillig i den britiske hær. Efter krigen arbejdede han bl.a. som sømand, men vendte i 1920 tilbage til Danmark.
== Indtræden i politik ==
Børge Houmanns familie flyttede i [[1909]] til [[England]], og han fik derfor engelsk som andet sprogandetsprog. Ved [[1. verdenskrig]]s afslutning var han klar til at gå i krig som frivillig i den britiske hær. Efter krigen arbejdede han bl.a. som sømand, men vendte i 1920 tilbage til Danmark.
 
Kort efter hjemkomsten kom han ind i kredsen omkring kulturtidsskriftet [[Klinte (tidsskrift)|Klinte]] og i [[1921]] fik han udgivet digtsamlingen ''Opus 1''. Hans næste digtsamling, ''Små altre'', udkom i [[1923]].
I løbet af 1920'erne kom han i kontakt med personer, som enten allerede var ellere senere blev kommunister, bl.a. [[Marie Nielsen]], Martin Andersen Nexø, [[Otto Gelsted]] og [[Hans Kirk]]. I [[1927]] blev Børge Houmann selv medlem af DKP, hvor han fra [[1933]] fik væsentlige organisatoriske opgaver, bl.a. blev han forretningsfører for [[Arbejderforlaget]], som udgav bøger og pjecer rettet mod arbejdere. Året efter blev han leder af [[Arbejderbladet]], som blev dagblad i januar [[1934]]. Og da han senere samme år blev forretningsfører for [[Mondes Forlag]], som udgav bøger mere rettet mod intellektuelle, stod han i spidsen for DKPs samlede skriftlige udgivelser frem til krigen.
 
== Under Besættelsen ==
Fra Danmark blev besat den [[9. april]] [[1940]] begyndte Børge Houmann at forberede illegaliteten. Han var ikke kendt i offentligheden og undgik derfor at blive taget til fange af [[Tyskland|tyskerne]], selv om han var en af kommunisternes vigtigste ledere under [[besættelsen]]. Han var i [[1942]] medstifter af [[Frit Danmark]], senere også "politisk leder" af sabotagegruppen [[BOPA]] og medlem af [[Danmarks Frihedsråd]].
 
== Efterkrigstiden ==
Umiddelbart efter [[befrielsen]] blev Børge Houmann chefredaktør for kommunisternes nye dagblad, [[Land og Folk]], som oplevede stor succes i månederne, der fulgte, men hurtigt faldt i oplag igen i takt med, at kommunisternes popularitet dalede. Ved folketingsvalget i oktober [[1945]] blev Børge Houmann valgt ind, men allerede i juli [[1946]] trådte han ud igen, angiveligt for at hellige sig arbejdet med Land og Folk.
 
Børge Houmann blev i 1951 dømt i en [[injurie]]sag, der gik helt til [[Højesteret]]. Han var også blevet dømt i [[byret]]ten og [[Østre Landsret]] og endte med at blive idømt tre måneders fængsel og 50.000 kr. i bøde. Det var Justitsministeriet, som havde stævnet Houmann for hans skriverier om [[Wright, Thomsen & Kier]]-sagen, efterkrigstidens største [[værnemager]]-sag. Sagen havde oprindeligt hørt under den kommunistiske jurist [[Carl Madsen]], som var blevet udnævnt til ekstraordinær [[statsadvokat]] i juni 1945 til at tage sig af [[landssviger]]sagerne, men han var blevet fritaget for tjeneste i 1946, og [[Rigsadvokaten]] havde henlagt sagen uden tiltale.
 
== Forlægger og forfatter ==
Børge Houmann var medlem af [[Radiorådet]] i [[1946]]-[[1950]] og sad i bestyrelsen for [[Ritzaus Bureau]] fra [[1947]] til [[1955]]. Den sidste post måtte han forlade, da han blev afsat som chefredaktør for Land og Folk, hvilket også betød, at han forlod partiets daglige ledelse, sekretariatet. I årene efter var bl.a. oprøret i [[Ungarn]] i [[1956]] medvirkende til at udløse en krise i DKP, som førte til partiformand [[Aksel Larsen]]s afsættelse og eksklusion, hvorefter han stiftede [[Socialistisk Folkeparti]] (SF). Børge Houmann støttede Aksel Larsens linje, men undgik eksklusion og kunne ikke få sig selv til at sige farvel til et parti, hvor han havde tilbragt 25 år som partifunktionær. I stedet vendte han tilbage til Martin Andersen Nexø-forskningen og blev forlægger på sit eget lille forlag, [[Sirius (forlag)|Sirius]].
 
I årene der fulgte udsendte Houmann en række bøger om Martin Andersen Nexø. Det blev også til bl.a. en Otto Gelsted-bibliografi, et udvalg af breve og artikler fra Hans Kirk, samt et artikeludvalg fra [[Harald Rue]].
 
I [[1973]] blev Børge Houmann udnævnt til [[Æresdoktoræresdoktor]] ved [[Københavns Universitet]].
 
[[1990]] udkom Børge Houmanns erindringer, ''Kommunist under besættelsen'', og i [[1992]] udkom i anledning af hans 90 -års fødselsdag en biografi i form af en antologi af biografiske artikler, ''Børge Houmann og hans samtid'', navngivet efter hans eget hovedværk, ''Martin Andersen- Nexø og hans samtid''.
 
== Bøger ==
* Houmann, Børge: ''Kommunist under besættelsen'', [[Vindrose (forlag)|Vindrose]] 1990. ISBN 87-7456-345-9.
* ''Børge Houmann og hans samtid'', (red. [[Morten Thing]] og Torben Bech Rasmussen)., ''Børge AmadeusHoumann og hans samtid'', Amadeus 1992. ISBN 87-89028-29-5.
 
== Eksterne henvisninger ==
{{FD|1902|1994|Houmann, Børge}}
 
[[Kategori:DanskereDigtere ifra 1900-talletDanmark]]
[[Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra DKP]]
[[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1940'erne]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Medlemmer af Frit Danmark]]
[[Kategori:Biografiforfattere fra Danmark]]
 
[[Kategori:Forlæggere fra Danmark]]
 
{{Forfatterstub}}
111.163

redigeringer