Det andet Lagrange-punkt ligger som L<sub>1</sub> på forbindelseslinjen mellem de to legemer, men på den modsatte side af det mindste legeme. ErL<sub>2</sub> vil have en større afstand til det lille legeme end L<sub>2</sub>, men er der stor forskel på de to legemers masser, ligger L<sub>1</sub> og L<sub>2</sub> næsten lige langt fra det mindste aflille de to legemerlegeme, blot på hver sin side., Manså harder igælder samme Jordens/Solenstilnærmelsesvise formel for L<sub>2</sub>-punkt's alleredeafstand placerettil endet hellille flotillelegeme afsom rumobservatorierfor herunderL<sub>1</sub>. [[WilkinsonI Microwavebanen, Anisotropyhvor Probe]]L<sub>2</sub> (WMAP)ligger, ogburde rumteleskopernevinkelhastigheden ''Herschel''være (2009)mindre og ''Planck'' (2009). Det skyldesfor at dettemodvirke punkttyngdekraften altidfra hardet uhindret "udsigt" tilstørste universetlegeme, udenså forstyrrendenormalt sollysville oget jordskygge.Samtidig er kommunikationsforholdene ideelle, da Jorden altid erlegeme i samme retning og afstand (i modsætning til en uafhængigdenne bane omtrækkes Solen).udad Iaf 2013centrifugalkraften, ogmen 2014i forventerL<sub>2</sub> mantrækker atdet anbringelille henholdsvislegemes astrometrisatellittentyngdekraft [[Gaiadet (satellit)|Gaia]]netop ogindad, ''[[Jamesså Webbdet Spaceholdes Telescope]]''på plads i L<sub>2</sub>punktet.
Man har i Jordens/Solens L<sub>2</sub>-punkt allerede placeret en hel flotille af rumobservatorier herunder [[Wilkinson Microwave Anisotropy Probe]] (WMAP) og rumteleskoperne ''Herschel'' (2009) og ''Planck'' (2009). Det skyldes at dette punkt altid har uhindret "udsigt" til universet, uden forstyrrende sollys og jordskygge. Samtidig er kommunikationsforholdene ideelle, da Jorden altid er i samme retning og afstand (i modsætning til en uafhængig bane om Solen). I 2013 og 2014 forventer man at anbringe henholdsvis astrometrisatellitten [[Gaia (satellit)|Gaia]] og ''[[James Webb Space Telescope]]'' i L<sub>2</sub>.
Et legeme med en større omløbsbane omkring Solen end Jordens ville normalt have en længere omløbstid end det år det tager Jorden at fuldføre et omløb; Jordens tyngdekraft øver et ekstra træk i retning ind mod Solen, således at et legeme kan forblive i dette punkt.
