Constantin von Wurzbach: Forskelle mellem versioner

Wurzbach, der blev døbt som Eduard Konstantin Michael, var den syvende søn af dr.jur. Maximilian Wurzbach, der i [[1854]] blev ophøjet i adelsstanden med navnet "von Tannenberg", samt moderen Josefina Pinter. Han voksede op i Laibach i det daværende østrigske hertugdømme [[Krain]] (nu [[Ljubljana]] i [[Slovenien]]) og gennemførte der sit filosofistudium. Wurzbach blev gennem kontakter med litterære personligheder i Laibach opmuntret til egne poetiske værker, og han var medarbejder ved flere tidsskrifter. Allerede i sin tidlige ungdom skrev han sammen med sin ældste bror [[Karl von Wurzbach]] digte, der var inspireret af poesi af [[Nikolaus Lenau]] og [[Anastasius Grün]]. Både Constantin og Karl hørte til kredsen af frihedssindede unge. Flere digte blev i [[1834]] udgivet i tidsskriftentidsskriftet ''Illyrische Blättern''. I [[1835]] udgav han på eget forlag et digt, der var tilegnet hans professor. I [[1837]] publicerede han en oversættelse af en sonette af [[Vittorio Betteloni]].

Wurzbachs far modsatte sig sønnens poetiske udfoldelser og tvang ham i stedet til at studere retsvidenskab på [[Universität Graz|Universitetet i Graz]]. Han begyndte her i [[1835]] men opgav studiet efter fire semestre. Efterfølgende blev han i [[1837]] soldat, hvor han blev udstationeret i [[Kraków]], der på den tid hørte under [[Kejserriget Østrig]]. Som [[kadet]] og under pseudonymet ''W. Constant'' offentliggjorde han i [[1841]] sit første digterværk ''Mosaik'', som han tilegnede sin far. Da han med dette omgik censurbestemmelserne, modtog han en irettesættelse.

I anerkendelse af hans forfatterværk blev Wurzbach tildelt [[Franz Josef ordenen]]s ridderkors og i [[1874]] modtog han ridderkorset af tredje klasse fra [[Jernkroneordenen]]. Wurzbach blev ophøjet i den østrigske ridderstand og fik navnet Constantin Wurzbach Edler von Tannenberg. Wurzbach levede til sin død i 1893 i Berchtesgaden.