Teoderik den Store: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkfix
Linje 2:
'''Teoderik den Store''' (født [[454]], død [[30. august]] [[526]]), kendt hos [[romerne]] som '''Flavius Theodoricus''', var en [[østgoterne|østgotisk]] [[konge]], som regerede fra [[474]] til sin død i 526. Han blev også konge af [[Italien]] fra [[493]] og de facto konge over [[vestgoter]]ne som regent for sit barnebarn [[Amalarik]] fra [[511]].
 
Teoderik blev sendt til [[Konstantinopel]] som gidsel, da han var barn, af sin far [[Teodemir]] som sikkerhed for, at en traktat mellem den gotiske konge Teodemir og den romerske [[Romerske kejsere|kejser]] [[Leo 1. (østromersk kejser)|Leo I]] ville blive overholdt. Teoderik benyttede denne periode til at knytte stærke venskabsbånd til kejser Leo og hans efterfølger [[Zenon (kejser)|Zeno]]. Han blev tilmed udnævnt til [[consul]]. Samtidigt opnåede han stor indsigt i både romersk militærtaktik og administration.
 
Da han var blevet 20 år gammel i [[488]], vendte han tilbage til østgoterne som deres konge. Og kejser Zeno bad Teoderik om at tage hånd om situationen i [[Italien]], hvor [[Odoaker]] havde afsat den vestromerske kejser og var begyndt at opføre sig truende mod de romerske interesser i området. Østgoterne levede som ''[[foederati]]'' i Romerriget, men der opstod ofte uroligheder blandt dem, og de var vanskelige at kontrollere, da de stadig manglede land, hvor de kunne bosætte sig. Teoderik og kejseren lavede derfor en gensidig aftale om, at østgoterne fik Italien, hvis de besejrede Odoaker.