Niels Ditlev Riegels: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
BillyDK (diskussion | bidrag) |
→Den bitre samfundskritiker: linkfix |
||
Linje 69:
Hovedfjenden for Riegels er ''Hierarkiet'' der udnævner personer uden kvalifikationer til højere stillinger udelukkende på grund af deres rang, ''"Ikke den oplyste, men blinde Adels Aand, og dennes Salighed, Hyklerie og Kryben, hader alt hvad som udspringer af Menneskets egen Granskning, fordi det sætter ham paa et høiere Sted, end Fødsel og Ahner kan føre til. Skulle det frie Menneske ikke ringe agte disse Ahner, naar de ere nøgne for alle Fortienester? [...] Skulde en saadan frie Aand ikke belee Sacristiernes Blendverk, eller ophøie sig over al despotisk Tvang?"''<ref>N.D. Riegels - ''Fuldstændig Kirkehistorie'', bind 3, 1786, s. XVI.</ref> og desuden den dogmatiske religions håndhævere: "''Derimod lad os see hen paa de henfarne Tider, og da kaste Øiet ud over den Indflydelse, Geistligheden haver havt paa den almindelig Oplysnings Nedtrykkelse, og det vil blive os klart, at geistlige Hieracher først sammenpakkede Mørket over Christenheden, og at verdslige Hierarcher siden have yndet, kuet og værnet om dette Mørke."''<ref>''Fuldstændig Kirkehistorie'', bind 3, s. XXII</ref>.
Kritikken af dette hierarki var ikke forkert, for der i enevældens Danmark fandtes et af de mest udviklede rangssystemer. Ni rangklasser inddelt i en meget stor mængde underklasser, hvor enhver præcist vidste, hvor på magtens trin han befandt sig. Riegels kritik var yderst bramfri i et samfund, der endnu ikke officielt havde ophævet censuren. Det gik da også galt med skriftet ''Julemærker fra Landet og Byen'' ([[1790]]), hvor Riegels, året efter den [[Franske Revolution]], slog til lyd for en indførelse af en stænderforsamling og en omfordeling af skatterne.<ref>Morten Petersen, s. 177</ref> Regeringen slog til mod skriftet, men da det var anonymt, måtte den anklage udgiveren, bogtrykker [[Christian Frederik Holm (bogtrykker)|Christian Frederik Holm]], som nægtede at oplyse hvem forfatteren til skriftet var og derfor selv måtte punge ud til bøden på 200 rigsdaler, som dommen lød på.
Riegel udgav de fleste af sine kampskrifter anonymt, men læserne havde ikke svært ved at gætte forfatteren til dem, fyldt med den samme blanding af lærdom, bitterhed og ekstreme synspunkter. Både [[Peter Andreas Heiberg]] og [[Malthe Conrad Bruun]] blev inspirerede af hans udgivelser. Heiberg blev endda en nær ven af Riegels og skrev et digt til hans bryllup i [[1790]] med Henriette Wagner (født 1765 død [[2. september]] [[1850]])<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?p_udg_id=407&p_sidenr=580&hist=T&nnoc= Arkiv for Dansk Litteraturs gengivelse af digtet]</ref>.
| |||