Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888: Forskelle mellem versioner

Institutioner korresponderede ikke altid til initiativtagernesInitiativtagernes opfattelse af de forbindelser, der var nødvendige for at realisere projektet, svarede ikke altid til institutionerne. DetteDet varkunne afspejletses i en oversigt udfærdiget ifra begyndelsen af 1885. Listen viste, hvem initiatitagerne mente var ønskelige medlemmer af udstillingskomiteen, og ikke alle mændene på listen tilhørte en organisation. I stedetDe repræsenterede de politiske, royale, og økonomiske fobindelser.

Det er næppe overraskende, at enmange bredvidt vifte afforskellige interesser var ønskeligønskelige for at sikre projektet. Men når medlemskab af komiteen ikke blev afgrænset til institutioner, hvilken rolle varhavde individer som sådan da faktisk tildelt i komiteen, der jo officielt bestod af organisationer? Det skal bemærkes at deDe fleste institutioner der fik adgang til komiteen, fik dennekommiteen gennemved invitationerinvitation. Invitationer, der typisk ikke kun bestod af oplysningen om, hvor mange sæder i komiteen institutionen var tildelt, men videreogså navnetnavnene på de individer det var ønskeligtdem, atorganisationen pågældendeskulle organisationsætte udfyldte sædernepå meddem.

FaktiskInitiativtagerne brugte initiativtagerne i nogle tilfælde nærmest institutionerne nærmest som spillekort. Det var tilfældetSom da Det Kongelige Landhusholdningsselskab tilsluttedes komiteen. Da selskabets repræsentanter ankom, fastslog de, at de også repræsenterede tre andre organisationer, der dermednu tilsluttedes komiteen. Eftersom adgangen til komiteen for dissede tre nye organisationer havde korresponderet tætsvarede til den personlige adgang oprindeligt tilladt via komiteenskommiteens invitation, måmåtte det stå klart, at individer i sig selv blev anerkendt somvar lige så betydningsfulde som institutioner.

Nogle gange blev individer oven i købet anset som mere betydningsfulde end institutioner, som i tilfældet [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]]. Akademiets direktør var ikke meget for akademiets deltagelse, mens komiteen omvendt var højstyderst interesseret i dets deltagelsen, men ønskede at undgå direktøren. Denne situationSituationen var fastlåst i over et år, indtil menige akademimedlemmer besluttede at tage sagen i egneegen hænder,hånd og informerede komitekommite og direktør om, at de ville repræsentere kunstakademiet.