Sorte skole: Forskelle mellem versioner

I det [[16. århundrede]] var der generelt "en stigende hårdhed mod børnene"<ref>Troels-Lund, Frederik (1968-69): ''Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede. 6 bog. Bryllup, ægteskab og sædelighed.'' 6. udg; 1 udg. 1878-1901. København: Gyldendal, 558 ff.</ref>. Det skyldtes dels at det [[Pensum (undervisning)|pensum]], den opvoksende slægt skulle lære, var blevet mangefold forøget, dels at det på landet var vanskeligt at finde egnede degne eller læremestre og man måtte ansætte, hvad der var af muligheder. Der findes i historiske kilder adskillige klager over degne, som næppe kunne læsningens kunst bare nogenlunde flydende og som ofte var helt uden [[pædagogik|pædagogiske]] evner i forhold til de børn, de var sat til at undervise. Resultatet blev ´den sorte skole´, hvor ''lærdommen'' blev terpet ind i børnene som endeløs udenadslæren og at ferle og ris i forbindelse hermed blev pædagogikkens stedfortræder. Der blev næppe lagt større vægt på, om børnene nu også havde forstået noget af stoffet.