Johann Friedrich Struensee: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
SEH (diskussion | bidrag)
Linje 187:
Dommen diskuteredes i Statsrådet, hvor flere argumenterede for en formildelse af straffen, men dette blev ikke godtaget af det nye regerende parti. Da Christian 7. skulle underskrive [[Dødsstraf|dødsdommen]] prøvede [[J.O. Schack-Rathlou]] at overtale ham til en formildelse, men kongen holdt selv på at når dommen var afsagt i overenstemmelse med lovene så skulle den også gennemføres.<ref>Langen, 2008, s. 388-89.</ref> Dommene over Struensee og Brandt eksekveredes ved [[halshugning]] om morgenen den 28. april på Østerfælled - i udkanten af nutidens [[Fælledparken|Fælledpark]]. Juliane Marie opholdt sig på [[Frederiksberg Slot]] og kunne se hoben.<ref>Peder Bundgaard: ''København - du har alt'' (s.100), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> Kongen derimod var blevet ført til Amager mens henrettelsen foregik.<ref>Langberg, 1971, s. 112.</ref>
 
I hver sin karet blev Struensee og Brandt kørt derud i jern og lænker. Først blev Brandt ført frem, afklædt lænkerne og derefter alt sit tøj, med ca. 30.000 fremmødte tilskuere af Københavns 70.000 indbyggere. Hans højre hånd blev hugget af. Han råbte: "Jesu blod råber på min sjæl!" før også hovedet blev hugget af. Så var det Struensees tur. Efter at han havde fået sin højre hånd hugget af, vred han sig så meget, at bøddelen, Gotschalk Mühlhausen, ikke ramte ordentligt i næste hug, og der skulle yderligere to hug til, før Struensees hoved var helt skilt fra kroppen. Bøddelen fremviste derefter hovedet til en usædvanlig tavs folkemængde. <ref>Asser Amdisen, s. 157.</ref> 100 år seneveresenere overtog Danmarks sidste bøddel, Jens Seistrup, Mühlhausens økse, og påstod så sent som i 1880-erne, at den bar mærke efter Mühlhausens fejlslag under henrettelsen af Struensee. <ref>Torgrim Sørnes: ''Ondskap'' (s. 165), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2720-7</ref>
 
Det var tydeligt, at de nye magthavere havde brug for at statuere et eksempel, men med udførelsen af den gammeldags partering var straffen voldsom. <ref>Edvard Holm, ''Danmark-Norges historie'', bind IVb, 1902, s. 415ff.</ref> Jacob Gude (1754-1810) som selv overværede henrettelsen skriver i sine erindringer:<ref>Julius Clausen og P. Fr. Rist (udgivere), ''En kjøbenhavnsk Embedsmand Jacob Gudes Optegnelser 1754-1810'', bind XXVII i serien ''[[Memoirer og Breve]]'', Gyldendal, 1918, s. 59</ref>