Web 2.0: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.6.4) (Robot tilføjer my:ဝက်ဘ် ၂.၀
Linje 7:
Web 2.0 er anden generation af tjenester, der er udbudt på internettet. Begrebet Web 2.0 er opfundet af Tim O´Reilly .
Web 2.0 handler om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace, ved brug af Social Software. Dette begreb dækker over forskellige former for kommunikationsværktøjer som fx Forums, Blogs, Wikies, Chats osv. Fælles for disse værktøjer er, at det er dynamiske hjemmesider, som for eksempel kan være programmeret i PHP eller ASP - der i modsætning til statiske hjemmesider bliver opdateret regelmæssigt.
 
Man kan kende Social Software, ved at de er lette at finde, lette at huske, effektive at bruge og tilfredsstillende at bruge. Disse principper er kendt fra bl.a. Rolf Molich, som er ekspert i brugervenlighed. De forskellige udbydere af Social Software tilbyder for det meste disse værktøjer gratis for brugeren.
 
Social software, eller på dansk sociale værktøjer, er mange-til-mange kommunikation, hvor fx E-mail er en-til-en kommunikation.
 
Brug af sociale værktøjer kan være en fordel for en virksomhed, hvor de skal have intern vidensdeling. Fordelene kan også sagtens anvendes af civile mennesker, fx nogle venner, der skal på skiferie. Her kan hver person lægge forslag op i et socialt værktøj - fx en blog, hvor de diskuterer hvilket feriemål, de skal vælge, og vennerne kan herefter kommentere det på bloggen, i stedet for at de hver især skal sende mails til hinanden.
 
Med sociale værktøjer kan man som sagt komme i kontakt med nye mennesker. Disse funktioner bliver benyttet til mange forskellige formål, bl.a. af unge mennesker i Danmark, som bruger dem til at finde en ny kæreste eller en ny ven. Den danske tjeneste Arto.dk, har over en ½ million unge mennesker som brugere. Her mødes de jævnaldrende efter skole og skriver, chatter, diskuterer alle mulige forskellige emner mellem himmel og jord, udveksler billeder mv. -
Den største internationale udbyder af et Social software, er MySpace, med over 20millioner brugere. MySpace blev solgt til Robert Murdochs News corp. For 580mio $. Dette viser at der også kan komme nogle rigtig gode forretninger, ud af at drive et website baseret på Social Software.
 
Google og Wikipedia er begge web 2.0 applikationer, Søgealgoritmen i Googles software er baseret på at websider, som en masse andre sites linker til, er såkaldte populære websites og bliver derfor placeret højere oppe, end websites som ikke bliver linket så meget til.
 
Et eksempel på Web 1.0 kan være søgemaskinerne Altavista og Yahoo, da de ser på etablerede taksonomier og top-down klassificeringer .
 
Andre Sociale værktøjer kunne være billedelingstjenester, linkdelingstjenester og brugerdrevne hjemmesider. I København findes der en 100 % brugerdreven hjemmeside ved navn Mitkbh.dk, websiden er en online guide, over København med vurderinger af spisesteder, barer butikker mv. Det er kun normale brugere der laver indholdet og ikke nogen anmeldere eller journalister.
 
I web 2.0 er autoriteten nemlig ikke noget man får foræret på et sølvfad, pga. en fornem titel eller position, man skal gøre sig fortjent til det, ved at skrive indholdsrige kommentarer og indlæg.
Dog kan Web 2.0 også være skyld i, at mennesker der ikke har forstand på emner, udgiver en masse vrøvl, fx vil vi helst høre vejrudsigten fra en uddannet meteorolog og ikke en eller anden tilfældig mand, som selv tror han har forstand på at forudse vejret.