Gule ærter (madret): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer it:Zuppa di piselli
m stavefejl
Linje 14:
De tørrede ærter kunne holde vinteren over, og dertil kom, at de kogte ærter hjalp til at gøre det saltede kød fra forrådskammeret mere spiseligt ved at neutralisere noget af den salte smag.
 
Således var ærter en af det vigtigste afgrøder helt frem til midten af 1800-tallet, hvor man producerede så mange ærter, at man kunne eksportere af dem.
Grundet strukturændringer i landbruget veg produktionen sidenhen til fordel for andre afgrøder, dog var ærter fortsat en vigtig del af det danske køkken langt ind i det 20. århundrede.
 
Linje 24:
En ret, der nok minder mere om den, man i dag kalder ‘Brændende kærlighed’, men som dengang blev lavet med gule ærter frem for kartofler.
 
omkringOmkring 1800-tallet begyndte man i danske kogebøger at kunne læse opskrifter på gennemstrøget eller afsiet ærtesuppe. Det er den ret, der kommer tættest på det, man i dag kalder Gule Ærter.
 
I Fru Constantins kogebog fra 1902, kan man læse en opskrift, hvor tørrede ærter skal stå i blød natten over og dernæst koges 3-4 timer ved svag varme. De kogte ærter skulle så efterfølgende koges sammen med suppe kogt på suppevisk og grøntsager..
Linje 53:
 
== Tilbehør ==
Gule ærter serveres med [[medisterpølse]] og røget [[flæsk]] og kogeflæsk. Især i [[Sønderjylland]] serveres de også med [[kålpølse]] og [[hamburgerryg]]. I Sønderjylland og Nordtyskland spiser man [[grønlangkål]] med samme kødtilbehør foruden brasekartofler, og i Tyskland kendes gule ærter slet ikke (tysk ærtesuppe er tynd og grønlig), men man går til Grünkohlessen med pølser, flæsk og hambugerryghamburgerryg.
 
== Noter ==