Ægirsgade: Forskelle mellem versioner

I Ægirsgade finder man den ældste af Ydre Nørrebros mange stiftelser, nemlig ”Købmandsstiftelsen”, der blev grundlagt af Urtekræmmerforeningen. Den er opført i [[1902]] i [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantisk stil]] og har et borglignende præg. (Adresse: Ægirsgade 55-65, [[Balders Plads]] 1-3, [[Nannasgade]] 18-20). Huset blev tegnet af arkitekterne [[Christian Mandrup-Poulsen]] og [[Martin Larsen (Arkitekt)|Martin Larsen]]. I [[1982]] blev bebyggelsen omdannet til andelsboligforeningen[[andelsboligforening]]en Kræmmerhuset. Foreningen har 90 lejligheder. Her er kobberbeklædte løgkupler, enorme buede vinduer i underetagen, mønstre i mursten og gult puds. Det er et flot og gennemført formsprog.

Nr. 45-47 i røde mursten med mønstre har nogle interessante opgange, der er stærkt markerede i facaden. Der er både buer af (imiteret) sten, tre smalle vinduer med buer og vinduer med sandblæste mønstre. Det var meget moderne i [[1890'erne]] og gav et mælkehvidt lys i opgangen.

Nr. 51-53, Ægirshus fra [[1900]], som det fremgår af den flotte runde fronton med opadstigende sol mod [[Nannasgade]].For nylig istandsat med en ulogisk farveforskel mellem underetage og resten. Underetagen er lysebrun med sort fundament, mørkebrune døre og vinduessprosser. En hvid lisén adskiller og ovenover er vinduessprosserne hvide. Der er et tyndt pink pudslag og de festlige buer er hvide. Allerøverst ved opgangene er der små buer - en smag af [[Venedig]]!

I Ægirsgade er det kun karréen mellem [[Nannasgade]] og [[Tagensvej]], der er tildelt høj bevaringsværdi.

Ud over Købmandsstiftelsen var det småt med bebyggelsen frem til slutningen af [[1800-tallet]]. På et kort fra [[1865]] anes gaden blot som et skel mellem to marker, der kun fører op til den nuværende Mimersgade, og heller ikke i [[1886]] figurerer den på kort. Den blev navngivet i [[1899]].

Sidegaden [[Dagmarsgade]] blev kaldt ”Jordvejen”, fordi kun den første korte del af Ægirsgade var brolagt helt op i 1950’erne[[1950'erne]]. Den øvrige del af Ægirsgade var jordvej op til [[Rådmandsgade]].

Et foto af Ægirsgade fra [[1910]] viser et livligt gadebillede med små butikker, bl.a. en herreskrædder og en sæbeforretning. Børn leger på de brede fortove og det er småt med trafik. Alligevel ser brostensbelægningen allerede lidt ramponeret ud.

Gennem tiderne har mange kunstnere boet i de små billige lejligheder i distriktet. Kunstneren [[Per Kirkeby]] har boet i en halvandenværelses uden bad i Ægirsgade. Også kunstneren [[Michael Kvium]] har boet i Ægirsgade, i en lejlighed hvor også en af hans film er optaget.

Kvarteret var under urolighederne i forbindelse med nedrivningen af Ungdomshuset på [[Jagtvej 69]] d.den [[1. marts]] [[2007]] udsat for uroligheder.

Ægirsgade, mellem Mimersgade og Nannasgade, har forsøgsvis været lavet til gågade i 14 dage i efteråret 2007. I [[2010]] blev gaden gjort endnu mere beboelsesvenlig, i det der blev etableret nye parkeringspladser, kommunale cykelstativer og plantet en række mindre træer.

En [[reberbane]] er en plads til [[rebslagning]], dvs. fremstilling af [[tovværk]]. En reberbane er oftest 300 m lang. Indtil århundredskiftet var det et håndværk med mange udøvere, især i havnebyer som København.

Ved Ølunds Mølle (Runddelen) anlagdes i [[1804]] en reberbane af kaptajn i Borgervæbningen Toksværd. (Hans stakit var i øvrigt blevet ødelagt af en storm i foråret [[1835]], så forbipasserende kunne se lige ind til hans [[lokum]], og hvad der foregik der. – Læserbrev i ''[[Politivennen]]'', [[11.7. juli]] [[1835]].) Reberbanen lå på matrikel nr. 19 - på den modsatte side af Nørrebrogade i forhold til [[Assistens KirkegårdsmurKirkegård]]smur. Det svarer nogenlunde til vore dages [[Prinsesse Charlottes Gade]].

Men på et kort fra [[1870]] lader det til, at Nørrebros gamle reberbane (også?) lå omtrent, hvor Ægirsgade ligger i dag, eller lidt tættere ind mod Runddelen. Det virker svært at forstå, at der skulle være brug for to reberbaner så tæt på hinanden, og der kan være tale om en fejl på kortet.

”'''Lidt om min barndoms Ægirsgade'''” (Årsskrift [[2005]] fra lokalarkivet) af Keld Sørensen

”'''Ægirs Apotek'''” (Årsskrift [[2004]] fra lokalarkivet) af Karsten Skytte Jensen

Nørrebros kraftige udbygning fra ca. 1870 til 1910 betød behov for mange nye apoteker. Ét af dem var Ægirs Apotek på hjørnet af Ægirsgade og Nannasgade. Det var indrettet af en af tidens store arkitekter [[P.V. Jensen-Klint]].