Frederiksborggade: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Brandsen (diskussion | bidrag) m udvider |
Brandsen (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 4:
Gaden består af to dele, hvoraf ældste blev anlagt i [[1656]] i forbindelse med anlægget af [[Københavns fæstning]]. Da denne del af gaden blev opført, førte den ud til landevejen, der fortsatte ud af byen mod Hillerød og [[Frederiksborg Slot]]. Gadens beboere var dengang bryggere, købmænd og kræmmere. Samtlige huse i gaden brændte ned under [[Københavns brand 1728|Københavns brand]] i [[1728]], men blev hurtigt genopført; dog strakte gaden sig før branden ind over det, der i dag er [[Kultorvet]].
I 1800-tallet blev der i enden op mod Nørrevold opført en del bankfilialer, eksempelvis åbnede [[Landmandsbanken]] her i [[1883]]. Efter frigivelsen af voldterrænet i 1850'erne blev gaden forlænget til Søerne, hvor den nuværende Dronning Louises Bro stod færdig i [[1887]]. I 1870'erne var Søtorvet blevet anlagt. Arbejdet lededes af
Befolkningstallet toppede i [[1880]] med 2.913 beboere, mens der allerede i [[1906]] var sket en halvering som følge af, at kælderlejligheder, baghuse og sidehuse var blevet sløjfet. I [[1950]] boede der ca. 1.000 personer i gaden.
Linje 10:
Frederiksborggade rummer mange store herskabslejligheder. Kombineret med den centrale beliggenhed er det en af grundene til, at gaden historisk har huset mange [[pensionat]]er gennem tiderne.
I [[1928]] blev det første automatiske trafiksignal i Danmark sat op i krydset mellem Nørre Farimagsgade og Frederiksborggade, som dengang var byens mest trafikerede.
==Kilder==
| |||