Frederiksborggade: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m links
m udvider igen
Linje 2:
'''Frederiksborggade''' er en [[gade]] i [[Indre By]], [[København]]. Gaden strækker sig over ca. 600 m. fra [[Kultorvet]] i sydvest over [[Nørre Voldgade]] ved [[Nørreport Station]] til [[Søgaderne|Nørre Søgade]] i nordvest, hvor gaden munder ud umiddelbart overfor [[Dronning Louises Bro]]. Strækningen fra Nørre Voldgade til Kultorvet er [[gågade]].
 
==Historie==
Gaden består af to dele, hvoraf ældste blev anlagt i [[1656]] i forbindelse med anlægget af [[Københavns fæstning]]. Da denne del af gaden blev opført, førte den ud til landevejen, der fortsatte ud af byen mod Hillerød og [[Frederiksborg Slot]]. Gadens beboere var dengang bryggere, købmænd og kræmmere. Samtlige huse i gaden brændte ned under [[Københavns brand 1728|Københavns brand]] i [[1728]], men blev hurtigt genopført; dog strakte gaden sig før branden ind over det, der i dag er [[Kultorvet]].
 
I 1800-tallet blev der i enden op mod Nørrevold opført en del bankfilialer, eksempelvis åbnede [[Landmandsbanken]] her i [[1883]]. EfterDennes frigivelsenefterfølger, af[[Danske voldterrænetBank]], har i 1850'erneøvrigt blevstadig gadenen forlængetfilial tilsamme Søernested, hvormens den nuværende Dronning Louises Bro stod færdig ikonkurrenten [[1887Nordea]]. Ier 1870'ernebeliggende var Søtorvet blevet anlagtoverfor. Arbejdet lededes af [[TietgenJyske Bank]]s Københavnskehar Byggeselskabogså ogen arkitektafdeling [[Ferdinandi Meldahl]]Frederiksborggade.
 
Efter frigivelsen af voldterrænet i 1850'erne blev gaden forlænget til Søerne, hvor den nuværende Dronning Louises Bro stod færdig i [[1887]]. I 1870'erne var Søtorvet blevet anlagt. Arbejdet lededes af [[Tietgen]]s Københavnske Byggeselskab og arkitekt [[Ferdinand Meldahl]].
Befolkningstallet toppede i [[1880]] med 2.913 beboere, mens der allerede i [[1906]] var sket en halvering som følge af, at kælderlejligheder, baghuse og sidehuse var blevet sløjfet. I [[1950]] boede der ca. 1.000 personer i gaden.
 
Befolkningstallet toppede i [[1880]] med 2.913 beboere, mens der allerede i [[1906]] var sket en halvering som følge af, at kælderlejligheder, baghuse og sidehuse var blevet sløjfet som beboelse. I [[1950]] boede der ca. 1.000 personer i gaden.
Frederiksborggade rummer mange store herskabslejligheder. Kombineret med den centrale beliggenhed er det en af grundene til, at gaden historisk har huset mange [[pensionat]]er gennem tiderne.
 
Frederiksborggade rummer mange store herskabslejligheder. Kombineret med den centrale beliggenhed er det en af grundene til, at gaden historisk har huset mange [[pensionat]]er gennem tiderne.
 
I [[1928]] blev det første automatiske trafiksignal i Danmark sat op i krydset mellem [[Nørre Farimagsgade]] og Frederiksborggade, som dengang var byens mest trafikerede.
 
==Kendte beboere==
* [[Christen Købke]]
* [[Olfert Fischer]], 1815-1820
* [[David Monies]]
* [[F.C. Bornemann]]
* [[Henrik Hertz]]
* [[C.C. Alberti]]
 
==Kilder==
* [http://www.byhistorie.dk/filer/Ethjemibyen_dcb.pdf Et hjem i byen? – ph.d.-afhandling af Mette Tapdrup Mortensen, Aarhus Universitet december 2010]
* [http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/lyskrydset-mellem-noerre-farimagsgade-og-frederiksborggade-koebenhavn Kulturarv.dk om Lyskrydset mellem Nørre Farimagsgade og Frederiksborggade]
* http://www.maya123.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=26327&side=&webside=4425789
 
{{coor title dms|55|41|5.34|N|12|34|6.32|E|type:landmark_region:DK}}