Ewald Friedrich von Hertzberg: Forskelle mellem versioner

m (lidt tekstfix)
'''Ewald Friedrich von Hertzberg''' ([[2. september]] [[1725]] - [[27. maj]] [[1795]]) var en [[Preussen|preussisk]] [[greve]] og [[statsmand]].
 
von Hertzberg, der var af [[Pommern|pommersk]] [[adel|adelsæt]], kastede sig tidlig over studiet af [[Brandenburg|Brandenburgs]] og dets fyrstehuses historie og blev [[1747]] ansat i Statsarkivet, hvor han gjorde forarbejder for kong [[Frederik den Store af Preussen|Frederik II]] til hans ''Mémoires pour servir à l’histoire de Brandebourg'' (1751). Han skrev [[1756]] den memoire om hofferne i [[Dresden]] og [[Wien]], som udsendtes til Forsvar for Fredsbrudet, og blev næste år [[gehejmeråd]] og statssekretær; udarbejdede alle de statsskrifter, som udkom under [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvaarskrigen]], og førte 1762—63 fredsunderhandlingerne. Han blev derefter den ene udenrigsminister, tog vigtig del i Polens Deling [[1772]], men måtte senere i flere spørgsmål handle imod sine egne meninger efter kongens udtrykkelige bud.
 
(1751). Han skrev [[1756]] den Memoire om hofferne i [[Dresden]] og [[Wien]], som udsendtes til Forsvar for Fredsbrudet, og blev n. A. [[gehejmeråd]] og statssekretær; udarbejdede alle
Straks efter tronskiftet [[1786]] blev han [[greve]] og fik nu friere hænder til at styre statens udenrigske politik. Han arbejdede for at skaffe [[Preussen]] en ledende stilling i [[Europa]] ved forbund med [[England]] og [[Rusland]]; fremkaldte 1787 indblandingen i [[Holland]] og deltog [[1788]] i at tvinge Danmark til at standse angrebet på [[Sverige]]. Under Ruslands og [[Østrig|Østrigs]] krig med [[Tyrkiet]] opgav han tanken om forbund med Rusland og nærmede sig tværtimod [[Polen]] og Tyrkiet; også ønskede han at tvinge Østrig til at give [[Galizien]] tilbage til Polen imod at få de rumænske lande til vederlag.
de statsskrifter, som udkom under [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvaarskrigen]], og førte 1762—63 Fredsunderhandlingerne.
 
Han blev derefter den ene udenrigsminister, tog vigtig del i Polens Deling [[1772]], men måtte senere i fl. Spørgsmaal handle imod sine egne meninger efter Kongens udtrykkelige Bud.
Men da [[Frederik Vilhelm II]] juli 1790 lod sig forlede til forliget i [[Reichenbach]] og saaledes helt
Straks efter Tronskiftet [[1786]] blev han [[greve]] og fik nu friere hænder til at styre statens udenrigske politik. Han arbejdede for at skaffe
[[Preussen]] en ledende Stilling i [[Europa]] ved
forbund med [[England]] og [[Rusland]]; fremkaldte 1787
Indblandingen i [[Holland]] og deltog [[1788]] i at tvinge Danmark til at standse angrebet paa [[Sverige]]. Under Ruslands og [[Østrig|Østrigs]] krig
med [[Tyrkiet]] opgav han tanken om forbund med Rusland og nærmede sig tværtimod [[Polen]] og Tyrkiet; ogsaa ønskede han at tvinge
Østrig til at give [[Galizien]] tilbage til Polen imod
at faa de rum. Lande til Vederlag. Men da
Frederik Vilhelm II Juli 1790 lod sig forlede
til Forliget i Reichenbach og saaledes helt
fornægtede hans Politik, der hvilede paa
Fjendskab mod Østrig, trak han sig Juli [[1791]]
50.881

redigeringer