Forskel mellem versioner af "Selvledelse"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 9 år siden
Selv om der på mange måder er tale om en ny terminologi indenfor ledelse, er selvledelsens ''indhold'' - nemlig tanken om det frigjorte og autonome menneske ikke ny. Mennesker har altid været underlagt en selvindflydelse, og dermed - afhængig af hvilken definition man tilslutter sig - været selvledende. Selvledelsesideologien trækker på idégods fra [[antikken]] og især den [[græske filosofi]], hvor mennesket forstås som en væsen der kan skabe sig selv. Overfor denne tanke står den antikke kristne tanke, hvor mennesket i højere grad skal lade sig forme. Den græske selvprægning er således mere ''aktiv'' end den kristne<ref>Ole Fogh Kirkeby, Det nye lederskab, s.56</ref>, og det er i høj grad dette aktive spor der præger moderne selvledelse, især den der dyrkes inden for coaching og NLP.
 
Selvledelsens filosofiske rødder kan også trækkes tilbage til [[oplysningstiden]], der i høj grad udtrykte denne drøm om det frie og myndiggjorte menneske. Den tyske oplysningsfilosof [[Immanuel Kant]] begrundede behovet for opslyning med dette selvledelsesargument:<ref>Andersen, F. (2006). Selvledelse: selvet på arbejde. Dansk Psykologisk Forlag, s. 44</ref><blockquote>''Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er ikke at formå at bruge sin forstand uden andres ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen ikke skyldes mangel på forstand, men mangel på beslutning og mod, til at gøre brug af den uden andres ledelse. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! Er således oplysningens motto.''" (Immanuel Kant, 17971787)</blockquote>
 
== Selvledelse som ledelsesmodel ==
Anonym bruger