Versionen fra 5. feb. 2006, 22:52 redigér Jakosa (diskussion \| bidrag) 773 edits I kobberstik opstår der ikke grater, fordi stiklen skærer metallet væk. Stiklen opvarmes ikke. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. mar. 2006, 21:44 redigér fjern redigering 83.89.123.205 (diskussion) →‎Trykteknikker Gå til næste forskel →
Linje 23: * '''''Ætsning''''' bruges indenfor grafik til bearbejdning af metalplader til tryk. Afdækkes pladen med syrebestandigt materiale, kan et motiv fremstå, idet [[syre]] vil ætse det ikke afdækkede område, når pladen senere lægges i syrebad. Syrebestandigt materiale kan f.eks. være hårdgrund eller voks som giver en stødfast flade at arbejde i, eller det kan være blødgrund, som vil være modtagelig for reliefaftryk. Det vil sige, at et andet materiale med en ønsket struktur presses mod blødgrunden på pladen og derved aftegner et relief af denne struktur, som dernæst kan ætses. Ved ''aquatinte -ætsning'' dækkes hele pladen af bittesmå harpikskorn, som smeltes fast til pladen og nu bruges som grundlag for områder, der skal ætses. Derved kan de ætsede områder aftørres for tryksværte uden at blive helt hvide - aquatintekornene har sørget for en grund, som kan sammenlignes med raster, som vi kender fra billeder i aviser. På denne måde kan motivet tilføres gråtoner på flader. Jo længere tids ætsning des mørkere vil et område blive på det endelige tryk. Ved ''stregætsning'' afdækkes et større område på pladen med syrebestandigt materiale [ætsegrund - kan være lak, asfalt eller voks], hvorefter den ønskede streg ridses ned i grunden, så metallet blotlægges. Syren ætser så kun netop her. ** ''Fladbid'' opstår når man inden for grafikken ætser en flade uden at have nogen korn til at danne en grund for aftørring af sværten. Det ætsede område vil på denne måde kunne aftørres helt eller delvis, mens kanterne for afdækningen vil stå tilbage.

Grafik (teknik): Forskelle mellem versioner