Esaias Tegnér: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.2) (Robot tilføjer eu:Esaias Tegner |
|||
Linje 2:
{{wikify}}
[[Fil:Esaias Tegnér målad av Sandberg.jpg|thumb|Esaias Tegnér.]]
'''Esaias Tegnér''' ([[13. november]] [[1782]] — [[2. november]] [[1846]]) var en [[Sverige|svensk]] [[digter]], farfar til [[Esaias Tegnér
Faderen, en [[värmland]]sk [[præst]], døde 10 år efter sønnens fødsel, og hans moder havde ikke råd til at ofre videre til hans studier, så han blev sat i huset hos en ven af familien, kronefogden Jakob Branting, hvis yndling han blev. Skønt han viste gode praktiske anlæg, blev det
dog hurtigt klart, at hans evner lå for studierne, og kronefogden sørgede for, at han blev optagen i det hjem, hvor hans ældre broder Lars Gustaf var huslærer, og [[1797]] fulgte han broderen til [[Rämen]], hvor han fandt et udmærket velforsynet [[bibliotek]], som han benyttede til ivrigt studium af [[latin]]ske, [[fransk (sprog)|franske]] og [[græsk (sprog)|græske]] forfattere, særlig Homer.
Da broderen fulgte de fire ældste sønner til [[Lund (Sverige)|Lund]], tog Esaias midlertidigt ophold hos sin moder, men vendte allerede samme år tilbage, denne gang for selv at undervise de yngste børn, og under dette ophold udvikledes hans poetiske interesse, og hans digteriske anlæg kaldtes frem ved en forelskelse i husets yngste datter, ''Anna Myhrman'', som senere blev hans hustru. Myhrman var en ivrig revolutionær, for hvem [[Bonaparte]] stod som Idealet af en humanitets- og frihedskæmper, og den vordende digter delte Myhrmans begejstring; han inspireredes af de store verdensbegivenheder og af Napoleon, hvem han apostroferer som ''Dydens Søn'' og, i "Vid tidningen om Bonapartes återkomst från Egypten", formaner til at blive sig værdig eller at falde.
I Lund, hvor han indskreves som [[student]] [[1799]], fandt han sig hurtig til rette, fordi han der kunde fortsætte sine [[klassiske sprog|klassiske studier]], og han drev dem så vidt, samtidig med at han fordybede sig i [[filosofisk]] grublen, at han vakte sine [[professor]]ers opmærksomhed og hurtig opnåede forskellige mindre hverv som vicebibliotekar, fakultetsnotar og [[adjunkt]] i [[æstetik]]. Hans digtning er under den lange forberedelsestid en tro afspejling af den storm og trængsel, der satte hans tanker og følelser i svingning. I århundredets første år indsendte han ''Över livets plågor och tröst'', ''Ungdomen'', ''Kulturen'' og andre regelmæssige, stærkt utilistiske og dystre digte til [[Svenska Akademien|Akademiet]], men uden at få belønning, hvorimod han andre steder fra modtog anerkendelse for ''Elegi vid en broders död'' og flere, og [[1804]] fremkaldte det ejendommelige ''Till hembygden'' hans første polemik med en vittig læge, hvori Tegnér svarede ved digtet ''Eskulap''; men disse digte vidner alle mere om hans forbilleders indflydelse, end hvad han selv vil udvikle sig til.
Fra 1806 stammer
har nu stiftet Bekendtskab med Schiller og den
nyere tyske Litteratur, og i Digtet
| |||