Gunnar Dyrberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+
wikificeret
Linje 1:
'''Gunnar Dyrberg''' ([[12. november]] [[1921]] i [[FåborgFaaborg]] - [[8. januar]] [[2012]] i [[Hørsholm]]<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE1501974/kendt-dansk-frihedskaemper-er-doed/ ''Kendt dansk frihedskæmper er død''], politiken''[[Politiken.dk]]'', 8. januar 2012</ref>) var en dansk [[Den danske modstandsbevægelse|frihedskæmper]] og pensioneretsenere erhvervsmand.
 
== Holger Danske ==
Han ervoksede opvoksetop på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]] i København og blev [[1940]] matematisk student fra [[Vester Borgerdyd Gymnasium]].
 
[[1943]]-[[1945|45]] var han afdelingsleder i modstandsgruppen [[Holger Danske (modstandsgruppe)|Holger Danske]]. Gunnar Dyrberg var en kendt likvidator i gruppen, kendt under dæknavnet ''Herman'', og han har blandt andet arbejdet sammen med de kendte modstandsfolk [[Bent Faurschou Hviid|Flammen]] og [[Jørgen Haagen Schmith|Citronen]]. Han har udtalt: ''"Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på"'' efter [[Besættelsen]].<ref>Udtalelse fra Peter Ørvig Knudsens dokumentarfilm "Med ret til at dræbe", om danske stikkerlikvideringer under besættelsen af Danmark.</ref>
 
1945 var han chef for [[Modstandsbevægelsens Pressekontor]], 1946-47 arbejdede han i [[Udenrigsministeriet]]; bl.a. var Dyrberg midlertidig chef for den danske militærmission ved det engelske hovedkvarter i Den engelske zone i Tyskland
 
== Erhvervskarriere ==
[[1948]] blev Dyrberg [[cand.polit.]] fra [[Københavns Universitet]], hvorefter han arbejdede i Direktoratet for Vareforsyning, handelspolitisk afdeling 1948-[[1952|52]]. [[1953]]-[[1955|55]] var han i [[Handelsministeriet]]s produktivitetsudvalg, forgængeren for Danmarks Erhvervsfond. Oplysnings- og mødevirksomhed i forbindelse med [[Marshallplanen]]s tilbud om hjælp til effektivisering af industri, håndværk og handel i Europa. Han var konsulent for de græske og italienske produktivitetscentre.
[[1946]]-[[1947|47]] arbejdede han i [[Udenrigsministeriet]]; bl.a. var Dyrberg midlertidig chef for den danske militærmission ved det engelske hovedkvarter i Den engelske zone i [[Tyskland]].
 
[[1948]] blev Dyrberg [[cand.polit.]] fra [[Københavns Universitet]], hvorefter han arbejdede i [[Direktoratet for Vareforsyning]], handelspolitisk afdeling 1948-[[1952|52]]. [[1953]]-[[1955|55]] var han i [[Handelsministeriet]]s produktivitetsudvalg, forgængeren for Danmarks Erhvervsfond. OplysningsHan foretog oplysnings- og mødevirksomhed i forbindelse med [[Marshallplanen]]s tilbud om hjælp til effektivisering af industri, håndværk og handel i Europa. Han var konsulent for de græske og italienske produktivitetscentre.
 
[[1956]] kom Dyrberg til [[De Samvirkende Købmænd]], hvor han indtil [[1959]] var chef for købmandstjenestens konsulenter og arkitekter. 1959-[[1965|65]] var han i [[Håndværksrådet]], hvor han var chef for konsulenttjenesten, sekretær for Håndværkets Oplysningsforbund og medlem af en række handelsministerielle udvalg.
Line 17 ⟶ 21:
Igennem årene var han redaktør af bl.a. Holger Danskes Hjemmeværnsforenings medlemsblad 1946-48, Ugebladet ''Byggefagene'' 1958-65, ''Danmarks Håndværk'' 1960-62, ''Advis'' Den Danske Banks personaleblad 1966-85, ''Kvartal'' Landmandsbankens økonomiske tidsskrift 1967-71 og ''Pondus Posten'' 1967-82.
 
Gunnar Dyrberg ejede og drev fra [[1971]] til sin død [[gården Lillesøgård]] i [[Høsterkøb]] bl.a. som [[stutteri]].
 
== Forfatterskab ==
* ''De Illegale - to sabotører fortæller'', Bogan 1985.
* ''Eksplosion i maj'', 1994.
* ''Tomaten er rådden'', 1994.
* ''Skud i alléen'', 1995.
* ''Debet til venstre - kredit til højre'', 1997.
* ''Når byboer bli'r bønder'', 2000.
* ''De ensomme ulve'', 2009.
 
== Ekstern henvisning ==
Line 46 ⟶ 50:
[[Kategori:Økonomer fra Danmark]]
[[Kategori:Romanforfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 2000-tallet]]
 
[[en:Gunnar Dyrberg]]