Versionen fra 5. dec. 2011, 01:10 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Retter flertydigt link til: Dråby - Ændrede link(s) til Dråby (Syddjurs Kommune) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. apr. 2012, 20:36 redigér fjern redigering Beethoven9 (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.512 edits Død kilde erstattet af monografi (der også dækker oplysningen om aktiekapital) og sites med stationsbilleder. Historie og standsningssteder udbygget, dog uden dem på DSB-strækningen. Stub fjernet. Nedlagt tracé tilføjet med link til Commons Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Ebeltoftbanen52BallemølleÅ.jpg\|thumb\|200px\|Denne dæmning førte Ebeltoftbanen over en å i Balle]] ~~'''Ebeltoft-Trustrup Jernbane''' ETJ~~ [['''Ebeltoft]]-[[Trustrup ~~(Lyngby~~Jernbane''' ~~Sogn~~(ETJ)~~\|Trustrup]]~~ ~~[[27.~~- ~~marts]]~~eller ~~[[1901]]~~'''Ebeltoftbanen''' - ~~[[31.~~var en ~~marts]]~~dansk ~~[[1968]]~~privatbane, * Længde: 22,5 km▼ * [[Sporvidde]]: 1435 mm▼ Aktiekapital i alt: 1.016.613 kr. fordelt med 50% til staten, 41% til kommunerne og de sidste 9% til private. {{kilde mangler\|dato=Uge 36, 2009}}▼ Ebeltoft var allerede i [[1869]] på tale som en af de mulige endestationer for en jernbane fra Randers til et punkt på Djurslands østkyst, men Grenaa blev valgt, bl.a. fordi man der ville udvide havnen. I 1876-77 åbnedes strækningerne Randers-Ryomgård-Grenaa og Aarhus-Ryomgård. I de følgende årtier fremkom der forslag om at forbinde Ebeltoft med banenettet ved Ryomgård eller Thorsager, hvilket ville have givet Ebeltoft en mere direkte forbindelse til Aarhus. Men forslagene faldt, hovedsagelig af to grunde: Hele Djursland hørte til Randers Amt, og i Randers ønskede man ikke at forære Aarhus mere opland. Og på Mols var der ikke meget interesse for en jernbane, for der klarede man sig stadig med småskibsfarten på Aarhus Bugt. ~~== Stationer og trinbrætter ==~~ ~~[[Ebeltoft]] st.~~ [[Jernbaneloven af 8. maj 1894\|Jernbaneloven 1894]] indeholdt en jernbane fra Ebeltoft til Thorsager, men formuleringen blev i [[1898]] ændret til "Trustrup eller Thorsager". Linieføringen til Trustrup blev valgt som den billigste og havde den fordel, at banen kom til at passere de store forekomster af kalksten ved Rosmus og Balle. Transport af kul til kalkovnene og af brændt kalk, skærver og andre stenmaterialer fra kalkværkerne gjorde banen til en af de danske privatbaner, der havde størst godsmængde. ~~[[Vibæk]] T.(nedlagt 1964)~~ == Trafikken == ~~[[Vibæk]] T.(Campingpladsen fra 1964)~~ For persontransporten var det derimod uheldigt, at banen vendte mere mod Grenaa end mod Aarhus og Randers. Da der i [[1922]] startede en rutebilrute Ebeltoft-Femmøller-Rønde-Aarhus, mistede banen 85% af billetindtægterne, for der var kun 47 km med rutebilen mod 80 km med toget. Fra [[1925]] kørte der fra Ebeltoft til Randers direkte rutebil, som klarede turen en time hurtigere end jernbanen, hvor der skulle skiftes både i Trustrup og Ryomgård. Som andre privatbaner svarede ETJ på denne udfordring ved selv at søge koncession på rutebilruter og ved at erstatte damplokomotiver med motorvogne, der var billigere i drift og havde bedre acceleration, så der kunne standses flere steder. I [[1925]] oprettedes tre nye trinbrætter. [[Dråby (Syddjurs Kommune)\|Dråby]] T▼ Fra [[1924]] fortsatte ETJ´s aftentog ad DSB-sporet til Grenaa - året efter også middagstoget. Fra [[1932]], hvor banen havde fået sin anden motorvogne, fortsatte alle banens tog til Grenaa med mulighed for stop ved Ålsø Trinbræt og Homå Trinbræt (oprettet 25. april 1926). I [[1934]] startede [[Grenaa-Hundested]] færgefarten, og både DSB og ETJ kunne via Grenaas havnespor køre helt til kajen. Hermed kom ETJ's tog til at trafikere en samlet distance på 35,5 km, heraf 13 km på DSB-spor. ~~[[Skærsø]] st.~~ == Strækningsdata == [[Stubbe (Dråby Sogn)\|Stubbe]] T. (1925 . 1968)▼ Åbnet: [[27. marts]] [[1901]] ▲ Længde: 22,5 km ▲* [[Sporvidde]]: ~~1435~~1.435 mm ▲Aktiekapital ~~i alt~~: 1.016.613 kr. fordelt med 50% til staten, 41% til kommunerne og de sidste 9% til private. ~~{{kilde mangler\|dato=Uge 36, 2009}}~~ Nedlagt: [[31. marts]] [[1968]] == Standsningssteder == ~~[[Gravlev]] st.~~ [[Ebeltoft]] Station km 0 - nedrevet [[1970]] Vibæk Trinbræt km 1,4 (oprindeligt Ø for Vibæk Strandvej, men i sommeren [[1964]] flyttet til V-siden ved campingpladsen) ▲[[Dråby (Syddjurs Kommune)\|Dråby]] TTrinbræt km 3,1 [[Skærsø]] Station km 4,9 - Stubbe Søvej 3 ▲[[Stubbe (Dråby Sogn)\|Stubbe]] T.Trinbræt ~~(1925~~km .7,0 ~~1968~~(fra 1925) [[Gravlev]] Station km 9,5 (fra februar 1933 trinbræt med sidespor) - Møllebækvej 2 [[Hyllested]] Station km 12,1 - Gl. Stationsvej 2 [[Rosmus]] Station km 14,4 (fra februar 1933 trinbræt med sidespor) - Birkesigvej 2 Ny Balle Trinbræt (fra 1925, godsstation km 15,8 fra juli 1935) [[Balle (Syddjurs Kommune)\|Balle]] ~~st.~~Station km 16,9 - Stationsvej 1▼ Attrup Kær Trinbræt km 19,5 (fra 1925) [[Trustrup (Norddjurs Kommune)\|Trustrup]] Station km 22,5 - Stationsgade 22 Stationsbygningerne (bortset fra Trustrup) er tegnet af [[Heinrich Wenck]]. De er alle bevaret undtagen den hvide, klassicistiske stationsbygning for enden af Jernbanegade i Ebeltoft. ~~[[Hyllested]] st.~~ == Strækninger hvor banetracéet er bevaret == ~~[[Rosmus]] st.~~ Efter banens lukning blev sporet på hele strækningen taget op i løbet af [[1968]]. Fredningsplanudvalget for Randers Amt overtog banens tracé mellem Vibæk og Gravlev, der nu er Ebeltoft-Gravlev natursti - eller [[Gravlevstien]]. I Trustrup blev ½ km tracé mellem rute 15 og Lyngbyvej udlagt som cykel- og gangsti i [[1970]]. I alt er ca. 13 km af banens samlede tracé på 22,5 km bevaret og tilgængeligt. ~~[[Ny Balle]] T. (1925 - 1968)~~ {{Commonskat\|Ebeltoftbanen}} <center>En mere omfattende billedserie fra de bevarede dele af banetracéet ligger på Wikimedia Commons:</center> ▲[[Balle (Syddjurs Kommune)\|Balle]] st. <gallery> ~~[[Attrup Kær]] T. (1925 - 1968)~~ Fil:Ebeltoftbanen16StubbeTrinbræt.jpg\|Gravlevstien ved Stubbe Trinbræt Fil:Ebeltoftbanen21Feldballesporet.jpg\|Fra Gravlev Station ses dæmningsrester fra Feldballesporet <ref>Tyskerne påbegyndte under Besættelsen et spor fra Gravlev til den enorme hangar ved Feldballe. Banen blev projekteret og der nåede at blive lagt 2 km spor</ref> Fil:Ebeltoftbanen33DæmningenHyllested2.jpg\|Dæmningen S for Hyllested Fil:Ebeltoftbanen63LykkesholmmarkvejNV.jpg\|Mark- og skovvej ved Balle Kær Fil:Ebeltoftbanen91ÅrhusvejTrustrup.jpg\|Fra hovedvejen går sti mod Trustrup Station <ref>Tv. for sporet anlagde tyskerne i 1944 en "Überladerampe", hvorfra godsvogne med benzin og ammunition kunne køres på vognbjørn ad landevejen til Tirstrup</ref> Fil:Ebeltoftbanen92LyngbyvejTrustrup.jpg\|Stien slutter ved Lyngbyvej og et lille anlæg nede tv. </gallery> == Noter == ~~[[Trustrup]] st.~~ {{Reflist}} Fra 1924 fortsatte ETJ´s aftentog til Grenaa, og fra 1925 var det alle banens tog der fortsatte til Grenaa. Denne ordning fortsatte også efter 2. verdenskrig og helt frem til nedlæggelsen i marts 1968. ~~[[Homå]] T. DSB strækning (ETJ fra 1924 - 1968)~~ ~~[[Ålsø]] T. DSB strækning (ETJ fra 1939 - 1968)~~ ~~[[Grenaa]] St. DSB strækning (ETJ fra 1924 - 1968)~~ == Eksterne henvisninger ==▼ * http://www.jernbanen.dk/pbaner.asp?s=118 * http://www.tl2010.dk/lokalhistorie/trustrup/etj/etj.htm ▼ == Se også == [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark]] [[Danske jernbaner]] [[Jernbane]] [[Jernbaneulykker]] ▲== Eksterne kilder og henvisninger == ~~{{banestub}}~~ Erland Egefors: Ebeltoftbanen. Motorploven marts 2008 ▲ [http://www.tl2010.dk/lokalhistorie/trustrup/etj/etj.htm NetAvisen 8570.dk:Lokalhistorie] [http://www.danskestationer.dk/etj/ebeltoft.php T. Rithmesters billeder af stationerne] [http://evp.dk/index.php?page=etj---stationer Erik V. Pedersens ældre stationsbilleder, bl.a. af den nedrevne station i Ebeltoft] *[http://www.danmarksnationalparker.dk/Mols/Omraadet/Inspiration/Turforslag8.htm Ebeltoft-Gravlev natursti] [[Kategori:Jernbaneselskaber i Danmark]]

Ebeltoft-Trustrup Jernbane: Forskelle mellem versioner