Forskel mellem versioner af "Kartoffel"

11.942 bytes fjernet ,  for 8 år siden
Erstatter siden med 'hvor sidder den henne på min knallert'
m (r2.7.2) (Robot tilføjer chy:Aéstomemésêhestôtse)
(Erstatter siden med 'hvor sidder den henne på min knallert')
hvor sidder den henne på min knallert
{{taxobox2
| navn = Kartoffel
| farve = lightgreen
| billede = Potatoes.jpg
| billedbredde = 310px
| billedtekst = Kartoffelknolde af den kendte, lyse type.
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| division = Magnoliophyta ([[Magnoliophyta|Dækfrøede planter]])
| klasse = Magnoliopsida ([[Magnoliopsida|Tokimbladede]])
| orden = Solanales ([[Solanales|Natskyggeordenen]])
| familie = Solanaceae ([[Solanaceae|Natskyggefamilien]])
| slægt = [[Solanum]]
| slægt_da = Natskygge
| art = Solanum tuberosum
| binomialnavn = Solanum tuberosum
| binomial_autoritet = [[L.]]
}}
[[Fil:PurplePeruvianPotatoes.jpg|thumb|300px|Kartoflen findes også i en lilla variant]]
[[Fil:Solanine.svg|thumb|300px| Den kemiske struktur af kartoflens giftige [[alkaloid]], [[solanin]]]]
'''Kartoffelplanten (''Solanum tuberosum'')''' er en to-flerårig, urteagtig plante med opret vækst. [[Blad (plantedel)|Bladene]] sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. [[Blomst]]erne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. Frugterne er store, grønne eller violette bær.
 
;Ikke-synlige træk
Kartoffelplanten danner store, stivelsesholdige [[Knold (botanik)|knolde]] på de underjordiske stængler. Hele planten er giftig, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne. Sortsvalg, forsigtig optagning, rigtig opbevaring og frasortering af smittede knolde kan begrænse angrebet af de frygtede sygdomme (se nedenfor).
 
;Størrelse
0,75 x 0,50 (75 x 50 cm/år).
 
;Hjemsted
Den vilde art findes i plantesamfund langs bjergbække og floder på gruset bund i de centrale Andesbjerge. Her findes den sammen med bl.a. ''Buddleja incana'', [[Vild Chili]] (''Capsium baccatum''), [[Quinoa]] (''Chenopodium quinoa''), [[Oca]] (''Oxalis tuberosus''), [[Amerikansk Kermesbær]] (''Phytolacca americana''), [[Fjergræs]] (''Stipa'') og [[Añu]] (''Tropaeolum tuberosum'').
 
== Ernæring og udbredelse ==
Kartoflen er i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter ris og hvede.
 
Den har et udbytte, der er 4 gange højere end ris og hvede på samme areal.
 
Kina er verdens største kartoffeldyrkende nation.
 
I Hviderusland bliver der spist flest kartofler; 175 kilo per person om året.
 
Kartoflen anses som mere ernæringsrigtig end ris, hvede og majs. Feks. indeholder den langt mindre fedt end hvede og mere protein end majs.
 
== Historie ==
De tidligst kendte '''kartofler (''Solanum tuberosum'')''' blev opdaget i [[Andesbjergene]] i [[Peru]] og [[Chile]] og lignede langt fra de forædlede kartofler, vi kender fra grønthandlerne i dag. De tidligste spor dateres til omkring år [[4000 f.Kr.]], og de blev fundet ved en arkæologisk udgravning i [[Chiripa]], ved [[Titicacasøen]]s bred. Andre spor er fundet i [[Bolivia]], [[Peru]] og ved [[Chile]]s nordlige kyster.
 
Spanierne røvede som bekendt [[Inkariget]] for enorme [[guldskat]]te. Men historisk set var den største skat, de hjembragte, kartoflen, der i dag er en af de vigtigste [[fødevare]]r overhovedet.
 
Men kartoflens popularitet var svær at få øje på i starten. Europæerne modtog den ikke med kyshånd - for den var jo ikke omtalt i [[Bibelen]]. En anden berømt plante, [[tomat]]en, led samme kranke skæbne. Pudsigt nok, for dens slægtning [[Tobak|tobaksplanten]] var vel accepteret. Kartoflen blev af [[præst]]estanden erklæret uegnet som menneskespise.
 
Ikke desto mindre nåede kartoflen til [[Sevilla]] i [[1570]], hvor den i [[1573]] af et [[hospital]] blev brugt til bespisning. Derfra bredte den sig langsomt til resten af verden. Først til [[Italien]] og [[Tyskland]], senere til [[Orienten]]. I [[Sverige]] tvang et kongeligt [[dekret]] svenskerne til at dyrke kartoflen.
 
I 1664 udgav englænderen [[John Forster]] bogen ''England's Happiness Increased: A Sure and Easie Remedy against the Succeeding Dear Years'', hvor han berømmede kartoflen som en hjælp mod madmangel; men i [[Burgund]] (del af det nuværende Frankrig) fik bønderne forbud mod at dyrke den, fordi kartoflen skulle føre til [[spedalskhed]], dette med tanke på knoldenes lighed med spedalskes deformerede hænder og fødder. Den franske forfatter og filosof [[Denis Diderot]] skrev i sin encyklopædi (1751?) at "denne rod, hvordan man end tilbereder den, er smagløs og stivelsesrig." <ref> Brian Fagan: "The little Ice Age", forlaget Basic Books, New York 2000. </ref> Den franske fysiolog [[Antoine Parmentier]] bragte dog kartoflen med tilbage til Frankrig i 1771 efter et fængselsophold i [[Tyskland]]. Han udbredte denne under tilskyndelse af [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig XVI]].
 
Nu bredte kartoflen sig endelig, omend det skulle tage næsten to århundreder fra hjembringelsen fra [[Sydamerika]], til kartoflen var alment accepteret. Omvendt betød kartoffelplantens høje produktivitet, at man kunne skære ned på brødrationerne, hvad der gjorde fattige landarbejdere fuldstændigt afhængige af kartoffelhøsten. Det fremkaldte i næste omgang en katastrofal [[hungersnød]] i Irland, da planterne blev angrebet af sygdom i [[1846]].
 
Kartoflens blomster er blandt andet også euforiserende, og virkningen minder om den samme virkning, som også fremkommer når man ryger [[hash]].{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
 
== Om navnet ==
[[Fil:Solanum tuberosum.png|thumb|300px|Kartoffelplanten skildret i 1591.]]
Ordet '''kartoffel''' kom til dansk via [[tysk (sprog)|tysk]], som havde overtaget det fra [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''tartufolo'', der betyder [[trøffel]]. På [[dialekt]]alt og spøgende dansk bruges også ordet "potet", der stammer fra [[spansk (sprog)|spansk]] ''patata'', hvor det på sin side er overtaget fra [[taino]]sprogets ''batata''. Dette ord henviste dog egentlig til [[Sød kartoffel]] (''Ipomoea batatas'').
 
== Kartoffelstivelse ==
Kartofler har et stort indhold af [[stivelse]], og stivelsesindustrien spiller en større og større rolle som aftager af kartofler. Men kartoffelstivelsen har ikke den ideelle molekylære sammensætning. Der er to forskellige komponenter i kartoffelstivelse, begge [[polysakkarid]]er opbygget af [[glucose]] men med helt forskellig kemisk struktur og dermed egenskaber:
 
'''[[Amylopektin]]''', som udgør 80% af stivelsen i kartofler, består af store, forgrenede molekyler af polymeriseret glucose. Amylopektin gør stivelsen vandopløselig og klistret, hvorfor amylopectin er meget anvendelig i fødemidler, i papir og i den kemiske industri som fortykningsmiddel, lim og smøremiddel.
 
'''[[Amylose]]''', som udgør 20% af stivelsen i kartofler, består af lange, uforgrenede kæder af polymeriseret glycose. Amylose har også anvendelse i den kemiske industri.
 
== GMO ==
På grund af amylopectinets store værdi som fortykningsmiddel osv. er der store bestræbelser i gang for at [[genetisk modificeret organisme|genmodificere]] kartofler til sorter, der producerer mere og bedre amylopectin uden amylose.<ref>[http://www.gmo-compass.org/eng/grocery_shopping/crops/23.genetically_modified_potato.html Crops. Potatoes. GMO Compass]</ref>
 
Store bestræbelser er også i gang for at udvikle sygdomsresistente kartoffelsorter ved genetisk modifikation.
 
Tidligere er kartofler blevet gensplejset med genet for [[lectin]]et GNA fra [[vintergæk]]ker. GNA er et aktivt lectin, der binder sig til skadedyrs tarmsystem. [[:en:Árpád Pusztai|Arpad Pusztai]], en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, sagde i 1998 i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".<ref name = "Randerson">{{cite news|url=http://education.guardian.co.uk/egweekly/story/0,,2240547,00.html| title=Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai |publisher=The Guardian|date=15 January 2008 | location=London | accessdate=25 April 2010}}</ref> Disse bemærkninger startede [[:en:Pusztai affair|Pusztai-affæren]] om genetisk modificerede fødemidler, og han blev omtalt som “the potato doctor” I den offentlige debat.
 
== Sygdomme hos kartofler ==
* [[Bladrullesyge]]
* [[Kartoffelskimmel]]
* [[Kartoffelskurv]]
* [[Kartoffelbakteriose]]
 
== Tilberedning ==
Kartoflen bruges i mange varianter, herunder [[bagt kartoffel]], [[hasselbackkartoffel]], [[kartoffelmos]], [[pommes frites]] og [[rösti]].
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69647.pdf I. P. Andersen: "Kartoffelarealet i Danmark i dette aarhundrede" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
 
== Kilder ==
{{Commonskat|Solanum tuberosum}}
{{reflist}}
 
{{Wikibookspar|Gardening|Potato}}
 
[[Kategori:Nytteplanter fra Amerika]]
[[Kategori:Flerårige urter]]
[[Kategori:Grønsager]]
[[Kategori:Giftige planter]]
 
{{Link FA|be-x-old}}
{{Link FA|es}}
{{Link FA|is}}
{{Link FA|sk}}
{{Link GA|de}}
{{Link GA|sr}}
 
[[ab:Акартош]]
[[af:Aartappel]]
[[als:Kartoffel]]
[[am:ድንች]]
[[an:Solanum tuberosum]]
[[ang:Eorþpera]]
[[ar:بطاطس]]
[[arz:بطاطس]]
[[as:আলু]]
[[ast:Solanum tuberosum]]
[[ay:Ch'uqi]]
[[az:Kartof]]
[[ba:Бәрәңге]]
[[bar:Erpfe]]
[[bat-smg:Bolbė]]
[[be:Бульба]]
[[be-x-old:Бульба]]
[[bg:Картоф]]
[[bn:আলু]]
[[bo:ཞོ་ཁོག]]
[[br:Patatez]]
[[bs:Krompir]]
[[ca:Patatera]]
[[ceb:Patatas]]
[[chy:Aéstomemésêhestôtse]]
[[ckb:پەتاتە]]
[[co:Pomu]]
[[cs:Lilek brambor]]
[[csb:Bùlwa]]
[[cy:Taten]]
[[de:Kartoffel]]
[[diq:Kartole]]
[[dsb:Kulka]]
[[el:Πατάτα]]
[[en:Potato]]
[[eo:Terpomo]]
[[es:Solanum tuberosum]]
[[et:Harilik kartul]]
[[eu:Patata]]
[[fa:سیب‌زمینی]]
[[ff:Kudaku]]
[[fi:Peruna]]
[[fr:Pomme de terre]]
[[fy:Ierdappel]]
[[ga:Práta]]
[[gan:土豆]]
[[gd:Buntàta]]
[[gl:Pataca]]
[[gu:બટાકાં]]
[[gv:Praase]]
[[he:תפוח אדמה]]
[[hi:आलू]]
[[hr:Krumpir]]
[[hsb:Běrna]]
[[ht:Pòm tè]]
[[hu:Burgonya]]
[[hy:Կարտոֆիլ]]
[[id:Kentang]]
[[ik:Asiaġruaq]]
[[io:Terpomo]]
[[is:Kartafla]]
[[it:Solanum tuberosum]]
[[ja:ジャガイモ]]
[[jv:Kenthang]]
[[ka:კარტოფილი]]
[[kaa:Kartoshka]]
[[kk:Картоп]]
[[kn:ಆಲೂಗಡ್ಡೆ]]
[[ko:감자]]
[[koi:Картов]]
[[krc:Гардош]]
[[ks:اولُو]]
[[ksh:Ääpel]]
[[ku:Kartol]]
[[kv:Картупель]]
[[la:Solanum tuberosum]]
[[lb:Gromper]]
[[lbe:Нущи]]
[[lmo:Solanum tuberosum]]
[[lt:Valgomoji bulvė]]
[[lv:Kartupelis]]
[[map-bms:Kenthang]]
[[mdf:Модамарь]]
[[mg:Ovy]]
[[mk:Компир]]
[[ml:ഉരുളക്കിഴങ്ങ്]]
[[mn:Төмс]]
[[mr:बटाटा]]
[[mrj:Тури]]
[[ms:Kentang]]
[[nah:Tlālcamohtli]]
[[nap:Patana]]
[[nds:Kantüffel]]
[[nds-nl:Eerpel]]
[[ne:आलु]]
[[new:आलु]]
[[nl:Aardappel]]
[[nn:Potet]]
[[no:Potet]]
[[nv:Nímasii]]
[[oc:Solanum tuberosum]]
[[os:Картоф]]
[[pam:Patatas]]
[[pcd:Pétote]]
[[pfl:Grumbeerplanz]]
[[pl:Ziemniak]]
[[pnb:آلو]]
[[pt:Batata]]
[[qu:Papa]]
[[rn:Ikiraya]]
[[ro:Cartof]]
[[ru:Картофель]]
[[rue:Бандурка]]
[[rw:Ikirayi]]
[[sa:आलुकम्]]
[[sah:Хортуоппуй]]
[[sc:Patata]]
[[scn:Solanum tuberosum]]
[[sco:Tattie]]
[[se:Buđeita]]
[[sh:Krumpir]]
[[simple:Potato]]
[[sk:Ľuľok zemiakový]]
[[sl:Krompir]]
[[sm:Pateta]]
[[sn:Mbatatisi]]
[[sq:Patatja]]
[[sr:Кромпир]]
[[stq:Tuffelke (Solanum tuberosum)]]
[[su:Kentang]]
[[sv:Potatis]]
[[sw:Kiazi cha kizungu]]
[[szl:Kartofel]]
[[ta:உருளைக் கிழங்கு]]
[[te:బంగాళదుంప]]
[[th:มันฝรั่ง]]
[[tl:Patatas]]
[[to:Pateta]]
[[tr:Patates]]
[[uk:Картопля]]
[[ur:آلو]]
[[vi:Khoai tây]]
[[vls:Petat]]
[[wa:Crompire]]
[[war:Patatas]]
[[wuu:洋山芋]]
[[yi:קארטאפל]]
[[zh:马铃薯]]
[[zh-min-nan:Má-lêng-chî]]
[[zh-yue:薯仔]]
[[zu:Izambane]]
7

redigeringer