Kongens Kunstkammer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidet
Linje 1:
[[Fil:Rigsarkivet.jpg|thumb|Biblioteks- og kunstkammerbygningen (kun facadens hvide vinduer er oprindelige, de øvrige er tilføjet senere)]]
'''Kongens Kunstkammer''' eller '''Det kongelige Kunstkammer''' blev grundlagt omkring [[1650]] af [[Frederik 3.]] som ''"Det kongelige danske Kunstkammer"''. Sådanne samlinger var på mode blandt fyrster i den tid og kongen kan være blevet inspireret gennem udlandsophold og besøg hos sin fætter, hertugen på [[Gottorp Slot]].
[[ImageFil:Musei Wormiani Historia.jpg|thumb|right|250px|[[Ole Worm]]s museum, der efter hans død i 1654 kom til at indgå i kunstkammeret.]]
'''Kongens Kunstkammer''' eller '''Det kongelige Kunstkammer''' blev grundlagt omkring [[1650]] af [[Frederik 3.|Frederik III]] som ''"Det kongelige danske Kunstkammer"''. Sådanne samlinger var på mode blandt fyrster i den tid, og kongen kan være blevet inspireret gennem udlandsophold og besøg hos sin fætter, hertugen på [[Gottorp Slot]].
 
I kunstkammeret opbevarede man bl.a. udstoppede dyr og andre naturhistoriske genstande. Der var værdifulde genstande fra alle dele af verden af [[guld]], [[sølv]] og [[elfenben]], [[våben]], malerier, mekaniske opfindelser og modeller af forskellige bygningsværker og [[skib]]e. Genstandene blev enten købt eller kom i form af gaver fra andre fyrster og konger.
 
[[Image:Musei Wormiani Historia.jpg|thumb|right|250px|[[Ole Worm]]s museum, der efter hans død i 1654 kom til at indgå i kunstkammeret.]]
Fra startenbegyndelsen blev samlingen opbevaret på [[Københavns Slot]], og en inventarliste fra [[1674]] viser, hvordan samlingen ervar delt op i forskellige kamre:
* Det første Gemach - med naturalier
* Det andet Gemach - med kunstgenstande og malerier
Line 14 ⟶ 16:
* Model Kammeret
 
Der gik ikke lang tid, før pladsen blev for trang på slottet, og i [[1665]] lagde man grundstenen til en 3-etages bygning i italiensk [[barokstil]] lige vest for Københavns Slot. Bygmester var [[Albertus Mathiesen]]. Stueetagen skulle indeholde [[tøjhus]] for feltartilleriet, førstesalen [[bibliotek]] og andensalen kunstkammeret. Tingene overflyttes formentlig i perioden [[1670]]-[[1680|80]]. Bygningen findes stadig og benyttes i dag af [[Rigsarkivet]]. Overflytningen til den nye bygning betød også at alle nu, mod betaling, kunne bestille en omvisning hos kunstkammerforvalteren. Dette embede blev samtidig oprettet 1680. Kongen havde sin egen [[løngang]] til kunstkammeret og i forbindelse med bygningen af Det første [[Christiansborg]] opførte man i [[1740]]-[[1743|43]] en [[løngang]] direkte fra slottet til kunstkammerbygningens vestlige del, som stadig findes i dag.
 
Da manDanmark under [[Den Store Nordiske Krig]] eroberede Gottorp Slot, i [[1713]], tilfaldtetilfaldt hertugens samlinger kongen. Kunstkammer og bibliotek blev forseglet i [[1725]], og i [[1742]] blev der givet ordre til, at samlingerne skulle gennemgås og registreres. Efter dette arbejde blev de overført til [[København]], og størstedelen blev overgivet til kunstkammeret.
 
Kunstkammeret blev opløst i [[1825]] og samlingerne overført til de nyoprettede specialmuseer. Dette var et opgør med renæssancens idé om altfavnende samlinger til fordel for en moderne anskuelse af verden opdelt i forskellige [[videnskab]]er. Mange af de forkellige museer der overtog de kultur-, kunst- og naturhistoriske samlinger, danner i dag grundstammen i flere af de store museer, som f.eks. [[Nationalmuseet]], [[RosenborgDe SlotDanske Kongers Kronologiske Samling]], [[Statens Museum for Kunst]], [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot]] og [[Zoologisk Museum]]. <ref>[http://www.kunstkammer.dk/H_R/FRIIIC3.shtml Skema over Kunstkammerets opløsning]</ref>
Da man under [[Den Store Nordiske Krig]] eroberede Gottorp Slot, i [[1713]], tilfaldte hertugens samlinger kongen. Kunstkammer og bibliotek blev forseglet i [[1725]], og i [[1742]] blev der givet ordre til at samlingerne skulle gennemgås og registreres. Efter dette arbejde blev de overført til [[København]] og størstedelen blev overgivet til kunstkammeret.
 
== Kongelige kunstkammerforvaltere ==
Kunstkammeret blev opløst i 1825 og samlingerne overført til de nyoprettede specialmuseer. Dette var et opgør med renæssancens idé om altfavnende samlinger til fordel for en moderne anskuelse af verden opdelt i forskellige [[videnskab]]er. Mange af de forkellige museer der overtog de kultur-, kunst- og naturhistoriske samlinger, danner i dag grundstammen i flere af de store museer, som f.eks. [[Nationalmuseet]], [[Rosenborg Slot]], [[Statens Museum for Kunst]], [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot]] og [[Zoologisk Museum]]. <ref>[http://www.kunstkammer.dk/H_R/FRIIIC3.shtml Skema over Kunstkammerets opløsning]</ref>
* 1680-1690: [[Bendix Grodtschilling den ældre]]
* 1690-1707: [[Bendix Grodtschilling den yngre]]
* 1707-1737: [[Bendix Grodtschilling den yngste]]
* 1737-1765: [[Johann Salomon Wahl]]
* 1765-1771: [[Gerhard Morell]]
* 1771-1807: [[Lorenz Spengler]]
* 1807-1825: [[Johan Conrad Spengler]] (dernæst overgået til direktør for [[Den Kongelige Malerisamling]])
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==