Forskel mellem versioner af "Vilhelm Dahlerup"

499 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
wikificeret
m (→‎Kilder: +1)
(wikificeret)
'''Jens Vilhelm Dahlerup''' ([[4. august]] [[1836]] i [[Norup (Mariagerfjord Kommune)|Norup]] i [[Vindblæs Sogn (Mariagerfjord Kommune)|Vindblæs Sogn]] – [[24. januar]] [[1907]] i [[København]]) var én af [[1800-tallet]]s mest anvendte danske [[arkitekt]]er. Han har tegnet et stort antal bygninger i [[København]] og har om nogen præget byen. Stilmæssigt var han ikke en banebrydende arkitekt, idet han arbejdede inden for den europæisk orienterede [[Historicisme (arkitektur)|historicisme]]. I en periode arbejdede han sammen med andre kunstnere om udformningen af [[orlogsskib]]enes udsmykning. Dahlerup væsentligste elev var [[Anton Rosen]], der havde samme dekorative talent som sin læremester, men til forskel fra ham arbejdede i en mere frigjort periode.
 
== Uddannelse og karriere ==
Dahlerup var søn af [[stiftsprovst]] Michael Henrik Ludvig Dahlerup og Susanne Marie født [[le Sage de Fontenay]] og fødtes i Norup Præstegård ved [[Mariager]] 4. august 1836. Hans første tegneundervisning lededes af [[adjunkt]] Høegh-Guldberg i [[ÅrhusAarhus Katedralskole]] lærde skole, [[1853]] kom han til [[København]] og gennemgik fra [[1856]] [[Kunstakademiet]], hvor han [[1857]] vandt den [[De Neuhausenske Præmier|Neuhausenske Præmie]] i dekoration, [[1858]] den lille og store sølvmedalje, [[1859]] [[C.F. Hansen Medaillen|Æresmedaljen]], [[1860]] den Neuhausenske Præmie i arkitektur, [[1861]] den lille og 1862 den store guldmedalje for opgaven ''en domkirke i gotisk stil''. [[1864]]-[[1866|66]] rejste han i udlandet for Akademiets store stipendium, [[1871]] blev han medlem af Akademiet, [[1875]] titulær professor. [[1885]] ægtede han Marie Vilhelmine Koch, datter af provst Hans Peter Christian Koch og Alvilde Cordelia Vilhelmine f. Jensen. Dahlerup var elev af [[G.F. Hetsch]] og [[J.H. Nebelong]]. Han var [[Ridder af Dannebrog]].<ref>[http://stass.dk/forskning/dannebrogsmanden/riddere_af_dannebrog.asp Database over Riddere af Dannebrog 1883-1903]</ref>
[[Fil:Royal Danish Theatre.jpg|thumb|left|200px|Det Kongelige Teater]]
 
== Vurdering ==
Dahlerup var et afgjort dekorativt talent, og hans manuelle tegnefærdighed – han tegnede lige godt med højre og venstre hånd – var ganske betydelig. Han må regnes for en af sin tids mest talentfulde arkitekter, men som det bemærkes i de to seneste udgaver af ''[[Weilbachs Kunstnerleksikon]]'' fik han ikke mulighed for at udfolde sit talent i en mere frigjort og kreativ periode som den [[skønvirke]]stil og [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantik]], der efterfulgte historicismen. Hans talent er nok mest aflæseligt i de mindre - og mere selvstændige - bygninger. Som det fremgår af Weilbach (1947): ''"Lykkeligst udfoldede hans Talent sig i Smaa­bygninger, som Gartnerboligen i [[Botanisk Have (København)|Botanisk Have]] og det straalende [[Pantomimeteatret|Pantomimeteater]], hvor hans dekorative Evner ved Valget af de kinesiske Motiver er blevet frigjort for de europæiske Stilarters Spændetrøje."''
 
I modsætning til [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|Herholdts]] nationalt orienterede bygningsskole anvendte Dahlerup kun undtagelsesvis [[middelalderen]]s stil med [[tegl]] som hovedmateriale, men som oftest i [[puds]] eller hugget sten fulgt renæssancens spor. Han stod i øvrigt helt uden for den debat om det internationale vs. det nationale, som [[Ferdinand Meldahl|Meldahl]] og Herholdt var de centrale aktører i. Til gengæld kan der spores en gradvis ændring i Dahlerups arkitektur fra pudsede facader henimod større anvendelse af blankmur og "ægte" Herholdtske materialer, fx i [[Statens Museum for Kunst]], hvor tegl, [[granit]] og [[Kalksten|faxekalksten]] er hovedmaterialerne.
 
== Samarbejder ==
Dahlerup arbejdede ved sine bygninger ofte sammen med andre kolleger, der varetog de mere tekniske facetter af en opgave; således ved Københavns Toldbodbygning [[1868]], [[Iselingen]] herregård 1868 og Landboskolen i Lyngby 1868 sammen med [[Frederik Bøttger]], ved [[Hotel d'Angleterre]] [[1872]], ''Villa Søro'' ved [[Frederiksdal (Virum)|Frederiksdal]] 1884 og det med førstepræmie belønnede projekt til [[Statens Museum for Kunst]] [[1886]] sammen med [[Georg E.W. Møller]], ved [[Det Kongelige Teater]] [[1872]]-[[1874|74]] og [[Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab]]s ejendomme nr. 5, 7 og 9 i Ny Østergade sammen med [[Ove Petersen]].
 
Ved byggeriet af [[Københavns Frihavn]] samarbejdede Dahlerup med havnebygmester [[H.C.V. Møller]], ingeniør [[Asger Ostenfeld]] og havearkitekt [[H.A. Flindt]].
 
== Tillidsposter ==
Dahlerup var medlem af utallige udvalg og komissioner; han var således jurymedlem ved
[[Centennial Exhibition|Verdensudstillingen i Philadelphia 1876]], jurymedlem og arrangør ved [[Exposition Universelle (1878)|Verdensudstillingen i Paris 1878]]. Han var kunstnerisk konsulent for [[Københavns Havn]]evæsen fra [[1870]] (se hans deltagelse i projektet for [[Københavns Frihavn]] 1889), for [[Orlogsværftet]] fra [[1880]] (krigsskibene ''[[Krydserfregatten Fyen|Fyen]]'', ''[[Krydserkorvetten Valkyrien|Valkyrien]]'', ''[[Orlogsskonnerten St. Thomas|Skt. Thomas]]'' osv.). Han var arkitekt for [[Tivoli]], hvor det fantasifulde, maleriske [[Pantomimeteatret|Pantomimeteater]] fra [[1874]] er det vigtigste minde om hans virksomhed, ligesom han arrangerede flere større fester, f.eks. i [[Rosenborg Have]] [[1869]].
 
== Møbelarkitekt ==
I sin ungdom vaklede han mellem maler- og bygningskunsten, og på grund af sit dekorative talent kom han til at beskæftige sig en del med kunsthåndværket og leverede adskillige tegninger til [[Kunstflidslotteriet]], f.eks. til det rigt udstyrede nøddetræs såkaldte dyremøblement i renæssancestil, ligesom han var kunstnerisk vejleder for [[P. Hertz]]' guldsmedeværksteder (f.eks. tempelopsatsen i forskelligartet materiale 1888) og [[Severin & Andreas Jensen]]s Møbelværksteder (f.eks. det store nyrokokomøbel 1888). Endvidere kan i denne sammenhæng nævnes monumenterne over [[Frederik 7.|Frederik VII]] i [[Hillerød]], [[L.N. Hvidt]] i [[Ørstedsparken]], V. Topsøe på [[Assistens Kirkegård (København)|Assistens Kirkegård]] [[1883]] og [[Ivar Huitfeldt]] på [[LangelinjeLangelinie]] [[1886]] samt [[Dronning Louises Bro]] [[1887]].
 
== Værker ==
[[Fil:Hotel-d-angleterre-2004.jpg|thumb|200px|Hotel d'Angleterre]]
[[Fil:Pantomimeteateret Tivoli.jpg|thumb|200px|Pantomimieteatret]]
[[Fil:Hoejbro Kbh.jpg|thumb|200px|Højbro]]
[[Fil:FVNP - Dronning Louises south.jpg|thumb|200px|Dronning Louises Bro]]
[[Fil:Statens Museum for Kunst-side 1.jpg|thumb|200px|Statens Museum for Kunst]]
[[Fil:Jesuskirken Copenhagen.jpg|thumb|200px|Jesuskirken]]
[[Fil:Soepavillonen Copenhagen.jpg|thumb|200px|Søpavillonen]]
[[Fil:Jorcks Passage Copenhagen 2.jpg|thumb|200px|Jorcks Passage]]
[[Fil:Carlsberg Elephant Gate.jpg|thumb|200px|Elefantporten på Carlsberg]]
* [[H.I. Bies Bryggeri]], forhuset, Adelgade 26, [[Hobro]] (1859, fredet 1986)<ref>[http://biecentret.mono.net/9676/-%20Bies%20Bryggeri Om H.I. Bies Bryggeri]</ref>
* Herregården [[Knabstrup]]s hovedbygning (1861-62)
* Glyptotekets kuppel og vinterhave (1903-06, fredet)
* Karantænestation, Søndre Toldbod (nedrevet)
 
=== Restaureringer ===
* [[Tårs Kirke (Guldborgsund Kommune)|Tårs Kirke]], [[Lolland]] (1859-60)
* [[Sværdborg Kirke]] (1867)
* [[Roholte Kirke]] ved [[Fakse]] (1883-84)
 
=== Konkurrencer og projekter ===
* Et monument for kong [[Victor Emanuel 2.]] i [[Rom]] (1882, præmieret)
* Ny Carlsberg Glyptotek (1888, 1. præmie)
* Københavns Frihavn (1889, 1. præmie sammen med H.C.V. Møller)
* Forslag til monument på [[Nikolaj Plads]] i København (offentliggjort 1896 i ''[[Illustreret Tidende]]'')
 
=== Mindesmærker ===
* Mindesmærket for søhelten [[Ivar Huitfeldt]], Langelinieparken ([[1886]], 1. præmie)
* Mindesmærke for dræbte danske i [[2. slesvigske krig]] ved [[Sankelmark]] (1890)
* Monument over [[Frederik 7.|Frederik VII]] i [[Hillerød]]
* Monument over [[Vilhelm Topsøe]], [[Assistens Kirkegård (København)|Assistens Kirkegård]]
 
=== Dekoration af skibe ===
* ''[[Krydserfregatten Fyen]]''
* ''[[Krydserkorvetten Valkyrien]]''
* ''[[Orlogsskonnerten St. Thomas]]''
 
=== Møbler og dekorative arbejder ===
111.163

redigeringer