Skønvirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
exit sammenskrivningsforslag efter lang inaktivitet: både tidsskriftet og stilen har selvstændig berettigelse |
udvidet |
||
Linje 1:
[[Fil:Carlsberg Pilsner 1904 label by Thorvald Bindesboll.png|thumb
[[Fil:Roskilde Svane Apothek 1899.jpg|thumb|Roskilde Svane Apothek (1899): Et eksempel på skønvirkestilen]]▼
'''Skønvirke''' var et dansk [[tidsskrift]], etableret [[1914]], for [[kunstindustri]] og bruges i dag også som en betegnelse for en særlig dansk stilretning; en blanding af [[Jugendstil|Jugend (tysk)]], [[Art nouveau|Art nouveau (fransk)]], [[Arts and Crafts|Arts and Crafts (engelsk)]] på den ene side og nordisk [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantik]] på den anden. Stilen blomstrede i samme periode som nationalromantikken, dvs. ca. [[1895]]-[[1915]].
Tidsskriftet blev lanceret af arkitekten [[Caspar Leuning Borch]], der sammen med [[Anton Rosen]] var ledende eksponenter for stilen. Leuning Borch spillede også en hovedrolle i dannelsen af [[Selskabet for dekorativ Kunst]], stiftet [[1901]]. Første gang, han anvendte begrebet, var i et udstillingskatalog i [[1907]]. Den altoverskyggende person inden for stilretningen er multikunstneren [[Thorvald Bindesbøll]].
== Arkitektur ==
Leuning Borchs villa ''Solheim'' i [[Vedbæk]] for farvefabrikant [[Walter Stelling]] med observatorium og et norsk lysthus (1903-04) ses ofte som en opsummering af dyderne i Skønvirke: Anvendelsen af danske materialer ([[tegl]], [[granit]] og træ) og historisk dansk byggeskik ([[bindingsværk]]), en pittoresk og assymmetrisk komposition af bygningskroppen koblet med forskellige dekorative enkeltheder fra jugendstilen. Inspiration fra [[japansk kunst]] ses også til tider i skønvirkestilen, især i fornyelsen af [[ornamentik]]ken, der blev domineret af svungne linjer, vilde blomster, insekter og havets flora og fauna.▼
▲[[Fil:Roskilde Svane Apothek 1899.jpg|thumb|left|Roskilde Svane Apothek (1899): Et eksempel på skønvirkestilen]]
▲[[Fil:Carlsberg Pilsner 1904 label by Thorvald Bindesboll.png|thumb|left|Th. Bindesbølls Carlsberg-etiket fra 1904]]
▲Leuning Borchs villa ''Solheim'' i [[Vedbæk]] for farvefabrikant [[Walter Stelling]] med [[observatorium]] og et norsk [[lysthus]] (1903-04) ses ofte som en opsummering af dyderne i Skønvirke: Anvendelsen af danske materialer ([[tegl]], [[granit]] og træ) og historisk dansk byggeskik ([[bindingsværk]]), en pittoresk og assymmetrisk komposition af bygningskroppen koblet med forskellige dekorative enkeltheder fra jugendstilen. Inspiration fra [[japansk kunst]] ses også til tider i skønvirkestilen, især i fornyelsen af [[ornamentik]]ken, der blev domineret af svungne linjer, vilde blomster, insekter og havets flora og fauna.
Inspirationen var udlandet var varierende - nogle arkitekter optog mange træk fra jugendstilen, således [[Rolf Schroeder]], mens andre, såsom [[P.V. Jensen Klint]], holdt sig udelukkende til danske historiske forbilleder. For mange, især Jensen Klint, var Skønvirke også et oprør mod [[industrialisering]]en af håndværket og en tilbagevenden til det personlige aftryk i materialet. Især [[keramik]]ken blev en mulighed for at skabe personligt udformede ting, og kunstkeramikken blev et blomstrende felt kræfter såsom Bindesbøll, [[J.F. Willumsen]] og familien [[Skovgaard (slægter)|Skovgaard]], især [[Joakim Skovgaard]]. Men også de store virksomheder var med på moden og satte genstande i produktion, således [[Den kongelige Porcelainsfabrik]] og [[Aluminia]] (bl.a. [[Christian Joachim]] og [[Harald Slott-Møller]]), [[Bing & Grøndahl]] og [[Georg Jensen (virksomhed)|Georg Jensen Sølvsmedie]]. ▼
Inspirationen var udlandet var varierende - nogle arkitekter optog mange træk fra jugendstilen, således [[Rolf Schroeder]], mens andre, såsom [[P.V. Jensen Klint]], holdt sig udelukkende til danske historiske forbilleder. For mange, især Jensen Klint, var Skønvirke også et oprør mod [[industrialisering]]en af håndværket og en tilbagevenden til det personlige aftryk i materialet.
Andre centrale skikkelser omkring tidsskriftet var Jensen Klint og [[Jens Møller-Jensen]], og andre aktører, der knyttes til Skønvirke-æstetikken, er bl.a. [[Aage Langeland-Mathiesen]] og [[Knud V. Engelhardt]], arkitekten [[Hack Kampmann]] i samarbejde med [[Karl Hansen Reistrup]], der byggede [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Herman A. Kähler]]s [[Kähler Keramik|keramiske værksted]] samt [[Martin Nyrop]] med bl.a. [[Københavns Rådhus]], der blev tidens væsentligste monument og et vidnesbyrd om den stræben mod et ''[[Gesamtkunstwerk]]'', der var typisk for Skønvirke. Arkitekten [[Carl Brummer]] var ikke en central skikkelse i dette miljø, men hans [[nybarok]]ke villaer i [[Ryvangen]] deler skønvirkeæstetikken. Brummer var dygtig til at formidle sin arkitektur i udlandet via samtidens fagtidsskrifter, og hans villaer blev publiceret i [[Tyskland]] og [[Mellemeuropa]].
== Keramik og dekorativ kunst ==
[[Fil:Dansk skov.png|thumb
▲
Møbelkunsten blev et virkefelt for bl.a. Nyrop, Bindesbøll og [[Anton Rosen]].
Malerirammen blev også en udfordring for håndens arbejde, som blev taget op i opposition til maskinsnedkeriets produkter, hvilket ses af bl.a. [[Harald Slott-Møller]] (''Dansk landskab'', 1891) og [[J.F. Willumsen]] (''Jotunheim'', 1892-93). Rammerne blev en forlængelse af billedernes fortællinger eller stemninger.
== Kunsthåndværk ==
[[Fil:Dansk landskab 1891 by Harald Slott-Møller.jpg|thumb|left|[[Harald Slott-Møller]]: ''Dansk landskab'' (1891), [[Statens Museum for Kunst]], www.smk.dk. Rammen er et tidligt eksempel på skønvirke]]
▲[[Fil:Dansk skov.png|thumb|500px|Et eksempel på skønvirkeornamentik fra bogen: [[Kristian Rørdam]], ''Danmarks Tilblivelse'' (1898)]]
Kunsthåndværket oplevede generelt en opblomstring i skønvirketiden. [[Vævning]], [[knipling]], [[filering]] og [[hedebosyning]] var gamle håndværk, der blev taget op igen, og til bl.a. [[broderi]] leverede [[Clara Wæver]]s broderiforretning (1890-1917) mønstre. På [[Jenny la Cour]]s (1849-1928) væveskole på [[Askov Højskole]] og på [[Dansk Husflidsselskab]]s Vævestuen i København, oprettet [[1913]], vævede kunstnerne med inspiration fra nordiske og især danske almuevævninger. Billedvævningen blev genoptaget med fx [[Kristian Møhl]]s (1876-1962) [[Naturalisme|naturalistiske]] og mytiske tegninger til [[Mette Vestergaard]]s (1866-1951) vævninger.
Line 19 ⟶ 27:
I [[Sønderjylland]], der dengang endnu var under preussisk herredømme, var den tyske jugendstil og [[Heimatschutz]]-stil levende, hvilket sammen med skønvirkestilen prægede Skolen for Kunstvæveri i [[Skærbæk]] (1896-1904), oprettet af præsten [[Johannes Jacobsen]]s (1854-1919).
== Kilder ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_og_design/Retninger_og_perioder/sk%C3%B8nvirke Den Store Danske]
[[Kategori:Tidsskrifter fra Danmark]]
| |||