Sagn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved ChuispastonBot, fjerner ændringer fra 80.165.40.10 (diskussion | bidrag)
m katfix ved brug af AWB
Linje 11:
 
== Historie ==
Allerede i [[antikken]] var sagn udbredte. Blandt de ældste overleverede samlinger af sagn er [[Homer]]s [[Illiaden]] og [[Odysseen]], som er nedskrevet for ca. 2800 år siden, men formentlig i mundtlige versioner mere end 3000 år gamle. Den [[Rom|romerskerom]]erske tradition omfatter bl.a. sagnet om byens grundlæggere, [[Romulus]] og [[Remus]]. Skriftkulturens fremvækst betød imidlertid, at beretningerne fra de antikke forfattere hurtigt tog karakter af historiske fortællinger, hvilket bl.a. [[Herodot]] er et eksempel på.
Sagnene levede dog videre, bl.a. i [[Germansk]] kultur. De fleste af disse er nedskrevet i perioden fra 800 – 1300, og de analyseres i almindelighed som kilder til denne tids [[idehistorie]], men som uegnede til at belyse de foregående århundreders begivenhedshistorie. <ref name="skovgaard-pedersen 1977 39"> Inge Skovgaard-Petersen (1977), s. 39</ref>.
 
[[Niels Lukman]] har som den førende repræsentant for dansk sagnforskning påvist, at der er
Linje 22:
:"Hvad vil da være mere nærliggende end at se krigsbytteofrene i lyset af de kampe.. som sikkert har stået mellem danerne og jyderne." <ref>Hedeager (1988), s..239</ref>.
 
Det kan være de omvæltninger, som især fandt sted i 400 – tallet, der har sat sine spor i sagnene. Sagnet om [[Hagbard og Signe]], der findes i forskellige udgaver, handler om, at de to elskende fra fjendtlige stammer går i døden sammen, fordi deres familier er i indbyrdes [[fejde]].<ref> En kort version findes på [http://www.dronningensgobeliner.dk/wm142306 Hagbard og Signe | Droningens Gobeliner]</ref>. Sagnene har således gennem tiderne viderebragt de [[moral]]begreber, som man i tiden fandt vigtige i de fortællinger om fortiden, som man i tiden fandt spændende.
 
Lighedspunkter mellem sagn fra forskellige egne af Europa kan også være et udtryk for, at der har været en kontakt mellem folkeslagene. Fundmaterialet i perioden fra omkring Kristi fødsel til folkevandringerne i det 5. århundrede vidner om mere organiserede handelsruter i det nordiske område end tidligere antaget. I forskningen har der især været fokuseret på gravfundene, som viser, at der har været væsentlige sociale forskelle i disse samfund. Gravene vidner også om krige, idet en del mandsgrave indeholder våbenudstyr og om ofringer, både af mennesker og andre offergaver.<ref>Hedeager (1988), s.296ff</ref> Sagnene kan være vidnesbyrd om disse begivenheder, men mangelen på skriftlige kilder betyder, at det er umuligt præcist at finde frem til den historiske kerne i disse overleveringer.
Linje 33:
 
[[Fil:Faroe stamp 317 film barbara.jpg|200px|thumb|Scene fra filmen [[Barbara (film)]]]]
 
 
Romanen [[Barbara (roman)]] fra 1939 bygger på et gammelt [[færøsk]] sagn fra 1700-tallet om kvinden Beinta.
Line 50 ⟶ 49:
* [[Joseph Campbell]], (1949):''The Hero with a Thousand Faces''. Princeton University Press
* [[Roland Barthes]], (1957):''Mythologies''
* Inge Skovgaard-Petersen et alt: ''Danmarks historie bd. 1''; Tiden indtil 1340, Kbh. 1977, pp. 17-44&nbsp;17–44.
* Lotte Hedeager: ''Danernes land'', Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bd. 2, 1988, p.&nbsp;286-332.
* Mads Lidegaard, (1994): ''Danske sten fra sagn og tro''. Oversigt over ca. 550 danske sagnsten og deres sagn; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN 87-17-06428-7
 
Line 62 ⟶ 61:
 
[[Kategori:Folkesagn]]
[[Kategori:MytologiNordisk fra Nordenmytologi]]
[[Kategori:Sagnhelte]]