Emil Vett: Forskelle mellem versioner

Hans far Julius Theodor Vett var læge, moren var Karen Petrine født Bjørn. Efter endt skolegang kom han i lære i datidens største provins-hvidevareforretning, C.B. Christensen i [[Århus]]. I denne forretning blev han ud over sine læreår, han nåede endog til en tid at bestyre den selvstændig, og da chefen døde, var der tale om et kompagniskab med sønnen. Planerne herom blev dog ikke realiserede. Vett fik plads i en anden forretning i Århus, en modeforretning, men kun for kortere tid, thi 1868 etablerede han sammen med [[Theodor Wessel]] en selvstændig forretning i Århus, og han blev herefter yderligere kompagnon i de forretninger, der nu under firmaet Th. Wessel & Co. også stiftedes i [[Aalborg]], [[Odense]] og [[København]]. Men først 1876 flytter han selv fra Århus til København, hvor kompagniskabets forretning under firmaet [[Th. Wessel & Vett]] hurtig voksede til det i [[Danmark]] enestående [[Magasin du Nord]]. Kompagnonerne udfyldte hinanden på en fortrinlig måde; var initiativet ofte Wessels, var den store detailkundskab Vetts, og han har også sin væsentlige andel i de betydelige industrielle virksomheder, der startedes af firmaet. I 1899 omformede kompagnonerne deres store virksomhed til et aktieselskab, hvis direktion de overgav til yngre kræfter, medens de selv tog sæde i selskabets bestyrelse. Det er kun naturligt, at Vett i en årrække (fra 1885) var handelskyndigt medlem af [[Sø- og Handelsretten]], og det viser hans [[filantropi]]ske sind, at han er et virksomt bestyrelsesmedlem i den [[1901]] stiftede [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]]; og han var medstifter af Foreningen Friskolebørns Asyler. I den by, han i sin ungdom var knyttet til, fandt han sin hustru, Caroline Adolfine født Langballe (født 15. september 1849), hvem han ægtede 27. april 1870; hun var datter af fabriksejer Carl Christian Langballe i Århus og Hansine født Pallisen.

 

 

I [[1885]] (folketælling) boede familien Bredgade 175, 2. sal. - et særdeles fasionabelt kvartér. Ved sin død boede han Bredgade 51, 1. Kbh., "Magasin på tværs" oplyser, at han i 1890 boede i nr. 10 sm. gade.