Edvard Bull den ældre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 12:
I tiden mellem [[Den russiske revolution]] i [[1917]] og [[Nygaardsvold|Nygaardsvold-regeringen]] i [[1935]] var Arbejderbevægelsen splittet i en gruppe, som ønskede revolution, og en gruppe, som ønskede regeringsmagt ("Ministersocialisme"). Arbeiderpartiet, som aldrig før havde haft regeringsmagten, vandt valget i 1928. For de borgerlige partier var det helt utænkeligt, at Arbeiderpartiet skulle danne regering. Da Kong Haakon rådførte sig med stortingspræsidenterne, pegede [[Christopher Hornsrud]] som repræsenterede DNA i præsidentskabet, at det var naturligt, at det parti, som havde vundet valget, skulle danne regering. Til dette standpunkt skal Edvard Bull have udtalt:
:"''Men er dere blitt spenna gærne da, gutter?''"<ref>[[Berge Furre|Furre, Berge]] Norsk Historie 1914-2000 Kapitel "Mellomkrigstid" ISBN 82-521-5549-9</ref>
Dagen efter, den 27. januar 1928 bad kongen [[Christopher Hornsrud]] og Arbeiderpartiet om at danne regering. Bull blev tildelt posten som udenrigsminister. Siden det at danne regering blev set som et skridt mod højre, fik den radikale og [[Marxisme|marxistiske]] Bull opgaven at formulere Hornsrud-regeringens tiltrædelseserklæring. I følge erklæringen fra 8. februar 1928 skulle regeringen «lade sig lede af hensynet til arbejderklassen og hele det arbejdende folks interesser» og at regeringen på vegne af Arbeiderpartiet skulle «lette og forberede overgangen til et socialistisk samfund». Dette førte til, at [[Norges Bank|centralbankchef]] [[Nicolai Rygg]] frygtede en ny bankkrise på grund af kapitalflugt, og [[Venstre]]s [[Johan Ludwig Mowinckel|Mowinckel]] stillede mistillidsforslag mod regeringen baseret på Bulls tale. Med en vis ret er det derfor blevet sagt, at Hornsrud-regeringen er den eneste regering i Norge, som er blevet fældet på sin egen tiltrædelseserklæring.
 
Efter regeringens fald mistede flere i partiledelsen troen på, at regeringsmagt var den rette vej for partiet at gå. Bull udtalte i 1930, at: "Hvad hjelp er det i å erobre et flertall valgstemmer?", og landsmødet vedtog at søge at vinde magten uden nødvendigvis at have "folkeflertallet" bag sig. Bull hævdede da, at det parlamentariske demokrati var en "gammel og overtroisk frase fra det 19. århundre".<ref>ibid.</ref>