Jagten på Odin: Forskelle mellem versioner

'''Jagten på Odin''' er projekttitlen på en serie af [[pseudovidenskab]]elige [[arkæologi]]ske udgravninger foretaget af [[Thor Heyerdahl]], som foregik ved den russiske by [[Azov]] nord for [[Sortehavet]]. Det er også titlen på den følgende bog, som blev til i dialog med [[Per Lilliestrõm]]. Ved Heyerdahls død i april [[2002]] var udgravningerne netop afsluttet. Projektet er blevet mødt med stærk kritik, da den grundlæggende [[hypotese]] er i direkte modstrid med isæralmindeligt anerkendte teorier gængseog sprogvidenskabelige og [[Historisk metode|historiske metoder]].<ref>En fyldig anmeldelse og kritik findes her: [http://www.hf.uib.no/i/Nordisk/MaalogMinne/artikler/heyerdahl-v1.pdf Maal og minne 1, 2002]</ref>

Snorri Sturluson fortæller os, at historierne om [[Odin]] og de andre [[nordisk mytologi|guder]] i virkeligheden handler om eten folkudvandring (ase-af aser og vanefolket), der udvandredevaner fra et område omkring byen Azov til [[Skandinavien]], påefter flugtat fraderes dethøvding Odin var blevet fortrængt af uovervindeligedet [[Romerriget|Romerske Imperium]], der var ved at [[okkupation|okkupere]] deres hjemland i [[kaukasus]]-området. DeOdin indfødteog skandinaverhans varfolk ifølgeslog Snorrisig såførst imponeredened overpå folkenede fradanske [[Don]] (tidligere [[Tanakvisl]])øer, atog derejste tillagdesenere demover gudestatusØresund. IfølgeDe beretningenindfødte varskandinaver, Odinsom hellerhan ikkeunderlagde sen tilsig, atanerkendte profitereham af denne nyvundne status i forhold etsom en skandinavisk befolkning, der fortsat befandt sig på jernalderniveau[[gudekonge]]. AsefolketsOdin egen chefgud hed ihavde øvrigtselv [[Thor]] (der sandsynligvis også er en historisksom persongud, og forfaderregnede tilham Odin),også som forfader i denfølge senere folklore, både blev gjort til Odins søn, og en slags 'kollega' til Odin og de andre 'guder' i [[Valhal]]Snorre. Denne beretning er skrevet mere end 1000 år efter disse begivenheder angiveligt fandt sted. Beretningen tillægges derfor normalt ikke stor værdi som historisk kilde til en evt. indvandring til Skandinavien fra Asien.<ref>Anders Bæksted; ''Nordiske guder og helte'', 1996 ISBN 87-567-5707-7 (pp. 45)</ref>

Asefolket (anført af Odin og hans sønner) rejste nordpå, fra området omkring Azov ved [[Sortehavet]], på den østlige side af floden [[Don]]s udmunding. De slog sig en tid ned i de saksiske områder i Nordtyskland, hvor Odin satte et par af sine sønner til at regere, inden han selv drog videre mod [[Fyn]], og bosatte sig i Odinsø (Odense), for til sidst at slå sig ned i [[Sigtuna]] i [[Sverige]] (hvor han senere døde af [[sot]]), på et landområde han fik stillet til rådighed af kong [[Gylfe]].

Thor Heyerdahl peger på mange navnesammenfald i sin forskning, bl.a. at Odin skulle have givet navn til hovedbyen på Fyn (hvor han bosatte sig en tid). Det er i hvert fald påfaldende, at netop [[Odense]] lyder meget hen ad Odins Ø. Denne teori er dog blevet afvist af historikere som peger på, at navnet Odense nok stammer fra Odins Vi, som betyder Odins helligdom.