Forsvarsministeriet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m enten {{Tætpå}} eller Copyvio
m Exit kopieret tekst
Linje 13:
== Forsvarsministeriet i Danmark ==
[[Danmark]] har haft ministerier der varetog opgaver vedrørende det danske forsvar siden [[enevælde]]ns bortfald den [[21. marts]] [[1848]]. Først som to separate ministerier, [[krigsministeriet]] (hæren) og [[marineministeriet]] (søværnet), siden som et samlet ministerium fra [[1950]].
I Danmark er der en lang tradition for administration og tilsyn med de væbnede styrker, men formen og benævnelsen har ændret sig adskillige gange i tidens løb.
{{Tætpå}}
{{Copyvio|url=http://www.fmn.dk/omos/Historie/Pages/forsvarsministerietshistorie.aspx}}
== '''Historie''' ==
I 1200-tallet var det kongens hærfører, marsken, der som den første fik et egentligt tilsyn med hær og hærvæsen lagt ind under sit embede. Kongen var dog stadig øverste krigsherre, og det var således ham, der suverænt bestemte, om der overhovedet skulle udnævnes en marsk. Embedet var derfor ofte ubesat.
 
I 1536 blev det under Christian III bestemt, at kongen havde pligt til at udnævne en tilsynsførende for hærvæsenet, men med enevældens indførelse i 1660 blev ordningen afskaffet.
Enevælden betød dog ikke, at kongen personligt tog sig af al administration af hæren. Allerede i 1660 oprettede Frederik III et krigskollegium, der i såvel krigs- som fredstid skulle varetage både de praktiske og de administrative sider af hærens arbejde. Et tilsvarende råd var for søværnets vedkommende oprettet allerede i 1655 under navnet Admiralitetet.
 
Admiralitetet beholdt sit navn under enevoldskongerne, mens Krigskollegiet skiftede navn et par gange til først Krigskancelliet (1679) og siden Generalitets- og Kommisariatskollegiet. Det var dog først med enevældens afskaffelse, at administrationsformen ændredes radikalt.
Allerede dagen efter enevældens bortfald den 21. marts 1848 udnævnte Frederik VII A.F. Tscherning til landets første krigsminister, og den 6. april fulgte så udnævnelsen af C.C. Zarthmann til Danmarks første marineminister.
 
Krigsministeriet afløste Generalitets- og Kommisariatskollegiet den 25. marts 1848, mens Marineministeriet afløste Admiralitetet den 21. april 1848.
Med denne navneændring ændredes også administrationsformen, således at det nu var ministrene, der med faglig hjælp fra deres embedsmænd fik ansvaret for de væbnede styrker. Via de valgte repræsentanter fik folket dermed kontrol med de væbnede styrker.
I spidsen for begge ministerier stod en minister, der i begyndelsen altid var en fra de militære rækker og kom fra det værn, som ministeriet administrerede. Under ministeren var der en direktør - også af militær rang.
I 1905 henlagde man de to ministerier under en fælles forsvarsminister, der siden - med få undtagelser - har været en civil politiker. Der var fortsat to værnsministerier, og direktørposterne var fortsat besat med officerer fra hær og søværn.
Som et led i en nyordning af forsvaret efter den 2. verdenskrig blev Krigs- og Marineministerierne i 1950 sammenlagt. De militære direktørstillinger blev nedlagt og erstattet af en civil departementschef direkte under forsvarsministeren. Denne konstruktion er fortsat gældende i dag.
 
== '''Forsvarsministeriets departement''' ==
Forsvarsministeriets departements opgaver spænder vidt – fra betjening af forsvarsministeren til overordnet ledelse af ministerområdet. Overordnet set arbejder ministerområdet for fred, frihed og sikkerhed – både herhjemme og i udlandet.
Forsvarsministeriets departement, der er organiseret i tre afdelinger med underliggende kontorer, har to hovedopgaver. Dels betjener departementet forsvarsministeren og giver ministeren grundlag for at skabe visionær dansk forsvars-, sikkerheds- og beredskabspolitik. Departementets opgaver er derfor i høj grad af politisk karakter, og dels står departementet for den overordnede ledelse og styring af ministerområdet. Departementet sikrer, at forsvarsministerens politik bliver gennemført. Departementet fører tilsyn med, at den økonomiske og aktivitetsmæssige styring i myndighederne er tilrettelagt på betryggende vis og inden for de politisk fastsatte rammer.
Forsvarsministeriets departement er øverste myndighed i en koncern med ca. 22.000 ansatte. Fælles for ministeriets myndigheder er, at de i stor udstrækning beskæftiger sig med opgaver, der handler om sikkerhed og beredskab. Derudover varetages også en række civile opgaver så som det statslige redningsberedskab og militærnægteradministration mv. Under departementet findes følgende myndigheder:
* Forsvarskommandoen
* Forsvarets Efterretningstjeneste
* Beredskabsstyrelsen
* Hjemmeværnskommandoen
* Forsvarsministeriets Interne Revision
* Forsvarets Auditørkorps
== '''Forsvarsministeriets internationale engagement''' ==
Militære styrkebidrag er et væsentligt redskab i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Styrkebidrag kan bidrage til forebyggelse af konflikter og krig samt fremme demokrati og frihed i verden med respekt for menneskerettighederne. Kapacitet til at opstille og udsende bidrag til internationale operationer er et væsentligt element i forsvarsforliget 2010-2014.
 
Hovedparten af Danmarks aktuelle internationale engagement udgøres af styrkebidragene i henholdsvis Afghanistan og Kosovo samt bidrag til NATO’s Stående Flådestyrke, Gruppe 1.
 
Endvidere bidrager Danmark med ca. 30 personer som militære observatører i rammen af FN. Hertil kommer en række mindre bidrag i rammen af NATO eller koalitioner.