Skærver: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m DSB-skærver v. pynteskærver (et spørgsmål om kornstørrelse)
Omformuleret Stens viden så den svarer bedre til hvad jeg har fået at vide
Linje 1:
{{Harflertydig4|en ''skærv'' er et [[slang]]udtryk for [[penge]], eksempelvis "Giv en skærv til en hjemløs". Denne artikel omhandler stenproduktet ''skærver''.}}
 
'''Skærver''' er som regel [[sten (geologi)|sten]] der er knust eller sprængt i stykker, så der er skarpe kanter og rette brudflader. I fagsproget afgrænses dette materiale af kornstørrelsen, som er 32-50 mm (svarende til en rumvægt på ca. 1.500 kg/m³). Materialet er også kendt som "DSB-skærver", fordi det er dem, der bliver brugt som [[ballast (jernbane)|ballast]] under [[svelle]]rne.
 
Mange steder er forskellen på sten og skærver altså, at sten er siet fra i en [[grusgrav]], mens skærver er sprængt ud i et [[stenbrud]]. Dette er dog kun at betragte som en [[tommelfingerregel]], da de største sten fra grusgravene eller sten opsamlet på marker eller fra havbunden visse steder knuses til skærver.
 
I fagsproget opdeles skærver efter kornstørrelsen. Mange steder deles i følgende kategorier, men visse stenbrud har andre opdelinger.
I de seneste år er det blevet moderne at bruge "pynteskærver", kornstørrelse 8-16 (8-11).
Kornstørrelsen angives som "mindste størrelse / største størrelse" målt i [[millimeter]] Skråstegen udtales ikke, så 8/11-skærver kalder man "otte elleve skærver".
 
*0/2 eller 0/3 (stenmel)
*2/5
*5/8 (typisk den mindste pyntestørrelse til indkørsler eller bede)
*8/11 eller 8/16 (størrelser fra 8 til 16 mm er almindelige til vejbelægning)
*11/16
*16/32
*32/50 eller 32/64 (kaldes ofte jernbaneskærver eller DSB-skærver, fordi det er dem, der bliver brugt som [[ballast (jernbane)|ballast]] under [[svelle]]rne
 
Massefylden for skærver ligger normalt mellem 1,2 og 1,8, svarende til en rumvægt mellem 1200 og 1.800 kg/m³).
 
{{stub}}