Kongeriget Württemberg: Forskelle mellem versioner

'''Kongeriget Württemberg''' (tysk: Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra [[kurfyrstendømme]] i [[1806]] indtiltil de tyske monarkieres opløsning i [[1918]]. [[1495]]-[[1803]] havde staten været et [[hertugdømme]]. Kongerigets områder ligger nu i den tyske delstat [[Baden-Württemberg]].

Württembergs grænser blev i 1813 defineret til mellem 47°34' og 49°35' nord og 8°15' og 10°30' øst. På det længste sted var der 225 kilometer fra nord til syd og 160 kilometer fra øst til vest. Grænsen havde en længde på 1800km1800 km. Det totale areal: 19.508 km2.

I øst grænsede kongeriget til Bayern og mod Baden på de andre sider, undtaget en lille del af grænsen helt i den sydligeallersydligste del af kongeriget, hvor der var grænse mod Hohenzollern og Bodensøen.

Den 1. januar 1806 gjorde hertug Frederik 2., hertug af Württemberg sig til konge som [[Frederik 1. af Württemberg]]. Han afskaffede konstitutionen og samlede det gamle og nye Württemberg. Derefter lålagde han kirkens ejendomme under statens kontrol. I 1806 gik han ind i [[Rhinforbundet]], og med det fik han tildelt nye områder med 160.000 indbyggere. Senere vedVed freden i [[Schönbrunn Slot|Schönbrunn]] i 1809 fik kongeriget yderligere territorier og 110.000 indbyggere. Som gengæld for disse tjenester gik Frederik sammen med [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoléon Bonaparte]] i felttog mod Preussen, Østrig og Rusland. Af de 16.000 fra Württemberg, som marcherede mod Moskva, kom kun et fåtal tilbage. Efter [[slaget ved Leipzig (1813)|slaget ved Leipzig]] i oktober 1813 blev det klart for Frederik, at lykken varhavde forsvundet fraforladt den franske kejser og hans hær. kongenKongen underskrev derefter i november 1813 en aftale med [[Fyrstfyrst Metternich]] i [[Fulda]], hvorhvori han sikrede sinesin kongelige titlertitel og nyligt erhvervede områder; nu marcherede hans tropper sammen med de allierede ind i Frankrig. I 1815 kom kongeriget med i det [[tyske forbund]]. [[Wienerkongressen]] havdemedførte ingen ændringer for kongeriget Württemberg. Det samme år kom kongen med et forslag til en ny grundlov, formen folkets repræsentanter, men de godtog den ikke, og midt i alt dettedet døde kong Frederik den 30. oktober 1816.

Den afdøde kongesHans søn [[Wilhelm 1. af Württemberg|Wilhelm]] indtogovertog tronen. Efter nyenogen diskussionerdiskussion blev en ny grundlov vedtaget i september 1819. Grundloven, var med uvæsentlige ændringer, var i kraft indtiltil 1918. I en periode med økonomiske nedgang, hvor det stod dårligt til med skoler og landbrug, klaredehavde Wilhelm held til at skabe økonomisk balance i riget igen.

Ønsket om mere politisk frihed voksede i styrke, uroen var ikke gået over efter grundloven blev underskrevet i 1819, og i 1830 voksede urenuroen igen, men i de følgende år blev den igen dæmpet ned; Württemberg gik ind i toldunionen Zollverein og bygningen af jernbaner gjorde af handelen blomstrede op.

De revolutionære bevægelser som fandtes i 1848 berørte også Württemberg, men uden at det kom til et voldelig oprør som andre steder i Europa. Kong Wilhelm sagdeafskedigede hanssine minister op,ministre og sattegav mere liberal-tænkendeliberale mænd til magten. Kongen proklamerede også en demokratisk grundlov, men så snart de revolutionære bevægelser havde mistet deres kræfterkræfterne, blev de liberale minister sparket udafskediget, og de gamle ministerministre kom igen til magten i oktober 1849. Et konkordat med paven var den sidste handling i Wilhelms regent periode,regeringsperiode; dette skulle regulere forholdet mellem kirken og staten selv.

I juli 1864 efterfulgtfulgte [[Karl 1. af Württemberg|Karl 1.]] sin far Wilhelm som konge,. Karl støttestødte på mange vanskeligheder allerede i de første år som konge. Der var kampe mellem Østrig og Preussen, da begge lande ville hahave overherredømmet over de tyske stater. Wilhelm havde altid givet sin støtte til Østrig, og Karl og hans rådgivere videreførte denne alliance. På vegne af Østrig ledte Württemberg i 1866 sine styrker ind i den [[Preussisk-østrigske krig]]. Lykken var ikke på Württembergs side; tre uger efter [[slaget ved Königgratz]] den 3. juli 1866 led styrkerne et stort nederlaget ved [[Tauberbischofsheim]], og landet måtte se sig slået af Preussen. Prøjserne belejrede den nordlige del af Württemberg og kom frem til en fredsaftale i august 1866. Württemberg måtte betale en oprejsning på 18 millioner i guld, men indgik derefter emen offensiv og defensiv traktat med Preussen.

Slutningen på striden mellem Württemberg og Preussen gjorde at demokratiet fik mere og mere fodfæste i landet. Under [[Den fransk-preussiske krig]] mellem 1870 og 1871 vidste det sig alligevel, at det demokratiske ideal ikke havde slået rod i landet. Selv om Württemberg fortsatte med at have en fjendtlig tilnærming til Preussen, var der stadigt tysk nationalfølelse nok til at sende tropper til Preussens tjeneste. Disse württembergske tropper spillede en stor rolle i blandet andet slaget ved Worth og i andre krigshandlinger. I 1871 kom Württemberg med i det tyske kejserrige, men opretholdt kontrollen over sit postvæsen og jernbanenetværket og sine telegrafttjemeste. Landet fik også forskellige privilegier indenfor skattevæsent og militærstyrker, og i de næste ti år var Württemberg en støtte spiller for det nye kejserrige.

Mange vigtige reformer, specielt indenforinden for finans fulgte, men forslaget om en unionen mellem Württembergs og det fælles tyske jernbanesystem fejlede. Efter nedsættelse af skatterne i 1889, blev det bare et tidsspørgsmålspørgsmål om tid, før grundloven måtte reformeres. Kongen ønskede at styrke de konservative elementer, men lovgivningen i 1874, 1876 og 1879 klaredemedførte kun at føre til mindre reformer. Den 6. oktober 1891 døde kong Karl helt uventet, han var barnløs og derfor blev han efterfulgtfulgt af hanssin fætter [[Wilhelm 2. af Württemberg|Wilhelm 2.]] som fulgte op på hans politik.

En ældre katolsk linje, til hertugerne af Urach, blev forbigået på grund af et morganatisk ægteskab. En anden linje, som var protestantisk, inkluderede [[Mary af Teck]], som var gift med [[Georg 5. af Storbritannien]].

I 1906 reformerede manreformeredes grundloven, og i 1904 blev jernbanerne integreret i den tysk jernbane.