Anton Qvam: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
'''Ole Anton Qvam''' ([[5. august]] [[1834]] i [[Molde]] - [[8. juli]] [[1904]] i [[Egge]]) var en [[Norge|norsk]] [[politiker]] og [[jurist]], bror til [[Peter Qvam]].
 
Qvam blev [[student]] [[1853]], [[cand. jur.]] [[1862]]; i sine studenterår havde han forskellige [[huslærer]]stillinger og vikarierede ved højere skoler. 1863—64 var han edsvoren Fuldmægtig hos sorenskriveren i Stjør- og Værdal, tog 1863 Bevilling som Overretssagfører og autoriseredes 1867 efter aflagt Prøve som Højesteretsadvokat. Ved Giftermaal blev han 1865 knyttet til den ansete Indherredsslægt Gram.
Qvam blev [[student]] [[1853]], [[cand. jur.]] [[1862]]; i sine
 
studenterår havde han forskellige
Qvam kom i disse år ind i det politiske Liv og blev snart benyttet i forskellige offentlige Tillidshverv, som han røgtede med megen Dygtighed, var saaledes Ordfører i Egge, hvor hans Gaard Gjævran ligger, i Aarene 1869—85. Allerede tidlig blev Qvam udpeget som Tingmandsemne for [[Nord-Trøndelag]]. Ved det første Valg efter Indførelsen af aarlige Storting blev han fjerde Suppleant (1871—73).
Huslærerstillinger og vikarierede ved højere Skoler. 1863—64
 
var han edsvoren Fuldmægtig hos
Han rykkede ved det næste Valg op i Repræsentantrækken, i hvilken han oftest indtog første Plads, indtil han 1885 fraflyttede Distriktet. Paa Stortinget var han i fl. Perioder Formand i Justitskomiteen, fra 1880 Medlem af Valgkomiteen og fra 1883 af Fuldmagtskomiteen. Fra 1880 Medlem af Lagtinget var han 1882—85 sammes Præsident; som saadan præsiderede han under de præliminære Møder i Rigsretten 1883, men blev udskudt af anklagede.
Sorenskriveren i Stjør- og Værdal, tog 1863 Bevilling som
 
Overretssagfører og autoriseredes 1867 efter
1885 udnævnt til Sorenskriver i Guldalen repræsenterede han 1886—88 Sør-Trøndelag og var under denne Valgperiode Odelstingets Præsident. Ved Indførelsen af den ny Rettergangsorden udnævntes han 1889 til Lagmand i Frostatings Lagdømme. Da Ministeriet Steen 6. Marts 1891 dannedes, udnævntes han til Statsraad og Chef for Justitsdepartementet. Sammen med det hele Ministerium
aflagt Prøve som Højesteretsadvokat. Ved
afgik han 2. Maj 1893 paa Vartpenge og udnævntes ved Udgangen af det flg. Aar til Amtmand i Nord-Trøndelag.
Giftermaal blev han 1865 knyttet til den ansete
 
Indherredsslægt Gram. Q. kom i disse Aar ind
Han repræsenterede Sør-Trøndelag paa Stortinget 1895—97. Efter at være valgt fra Nord-Trøndelag for 1898—1901 indtraadte han 17. Febr 1898 i det andet Steenske Ministerium. I dette forestod han dels Justitsdepartementet, dels det 1900 oprettede
i det politiske Liv og blev snart benyttet i forsk.
Landbrugsdepartement. Da det Blehr’ske Ministerium 21. Apr. 1902 afløste Ministeriet Steen, blev Q. [[Norsk statsminster i Stockholm|statsminister]] og Formand for Statsraadsafdelingen i Sthlm, hvilken Stilling han indehavde til Ministeriets Afgang 22. Oktbr 1903.
offentlige Tillidshverv, som han røgtede med
 
megen Dygtighed, var saaledes Ordfører i
Qvams blev efterhånden en af sit Partis fornemste Ledere. For Juryens indførelse var han meget virksom, særlig 1882—85 som Formand i den parlamentariske Jurykommission. Senere indtraadte han som Medlem i Straffelovskommissionen og i den milit. Straffelovskommission, i hvilken sidste han ligeledes var Formand. I alle disse Hverv nedlagde han et betydningsfuldt Arbejde, og leverede en væsentlig Del af de Forarbejder, hvorpaa den saa dybt indgribende Lovgivning er bygget.
Egge, hvor hans Gaard Gjævran ligger, i
 
Aarene 1869—85. Allerede tidlig blev Q. udpeget
Som Statsminister indlagde han sig Fortjeneste ved sit Arbejde paa Løsningen af de unionelle Tvistemaal og Ordningen af Konsulatsagen. I Litteraturen har han Plads navnlig ved sin Udgave af »Den norske Straffeproceslov af 1. Juli 1887 med Kommentar« (1889). I Brochurer og i Særdeleshed i Avisartikler deltog han stadig i Drøftelsen af Samtidens politiske Spørgsmaal, ligesom han i en lang Aarrække var en af Partiets dygtigste Folketalere.
som Tingmandsemne for Nord-Trøndelag. Ved
det første Valg efter Indførelsen af aarlige
Storting blev han fjerde Suppleant (1871—73), men
rykkede ved det næste Valg op i
Repræsentantrækken, i hvilken han oftest indtog første Plads,
indtil han 1885 fraflyttede Distriktet. Paa
Stortinget var han i fl. Perioder Formand i
Justitskomiteen, fra 1880 Medlem af Valgkomiteen og
fra 1883 af Fuldmagtskomiteen. Fra 1880
Medlem af Lagtinget var han 1882—85 sammes
Præsident; som saadan præsiderede han under de
præliminære Møder i Rigsretten 1883, men blev
udskudt af anklagede. 1885 udnævnt til
Sorenskriver i Guldalen repræsenterede han 1886—88
Sør-Trøndelag og var under denne Valgperiode
Odelstingets Præsident. Ved Indførelsen af den
ny Rettergangsorden udnævntes han 1889 til
Lagmand i Frostatings Lagdømme. Da
Ministeriet Steen 6. Marts 1891 dannedes, udnævntes
han til Statsraad og Chef for
Justitsdepartementet. Sammen med det hele Ministerium
afgik han 2. Maj 1893 paa Vartpenge og
udnævntes ved Udgangen af det flg. Aar til Amtmand
i Nord-Trøndelag. Han repræsenterede
Sør-Trøndelag paa Stortinget 1895—97. Efter at
være valgt fra Nord-Trøndelag for 1898—1901
indtraadte han 17. Febr 1898 i det andet
Steenske Ministerium. I dette forestod han dels
Justitsdepartementet, dels det 1900 oprettede
Landbrugsdepartement. Da det Blehr’ske
Ministerium 21. Apr. 1902 afløste Ministeriet Steen,
blev Q. Statsminister og Formand for
Statsraadsafdelingen i Sthlm, hvilken Stilling han
indehavde til Ministeriets Afgang 22. Oktbr
1903. Q.’s Energi, Dygtighed og Erfaring
gjorde ham efterhaanden til en af sit Partis mest
formaaende Ledere. For Juryens Indførelse
var han meget virksom, særlig 1882—85 som
Formand i den parlamentariske
Jurykommission. Senere indtraadte han som Medlem i
Straffelovskommissionen og i den milit.
Straffelovskommission, i hvilken sidste han ligeledes
var Formand. I alle disse Hverv nedlagde han
et betydningsfuldt Arbejde, og leverede en
væsentlig Del af de Forarbejder, hvorpaa den saa
dybt indgribende Lovgivning er bygget. Som
Statsminister indlagde han sig Fortjeneste ved
sit Arbejde paa Løsningen af de unionelle
Tvistemaal og Ordningen af Konsulatsagen. I
Litteraturen har han Plads navnlig ved sin Udgave
af »Den norske Straffeproceslov af 1. Juli 1887
med Kommentar« (1889). I Brochurer og i
Særdeleshed i Avisartikler deltog han stadig i
Drøftelsen af Samtidens politiske Spørgsmaal,
ligesom han i en lang Aarrække var en af
Partiets dygtigste Folketalere.
 
== Kilder ==