Forskel mellem versioner af "Frederik Schiern"

9.919 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Heelgrasper, fjerner ændringer fra 70.88.104.170 (bidrag)
m (Gendannelse til seneste version ved Heelgrasper, fjerner ændringer fra 70.88.104.170 (bidrag))
'''Frederik Eginhard Amadeus Schiern''' ([[22. november]] [[1816]] – [[16. december]] [[1882]]) var en [[Danmark|dansk]] [[historiker]].
[[Image:Hammer_sickle_clean.png|thumb|Wikipedia is Communism! Join the Communist Vandal's World Wiki "Wikipedia is Communism" Tour!]]
 
Schiern var født i [[København]] og bror til [[departementschef]] [[Einar Theodor Immanuel Schiern]]. Først da Schiern var 16 år gammel blev det bestemt, at han skulle studere, og han sattes i [[Borgerdydskolen på Christianshavn]], hvorfra han [[1834]] dimitteredes til [[Københavns Universitet]]. Som [[student]] viste han sin interesse og evne for historiske studier, idet han vandt universitetets [[prisafhandling|guldmedalje]] for en [[afhandling]] om [[gallerne]]s indvandring til [[Lilleasien]]. Imidlertid fortsatte han sine [[Retsvidenskab|juridiske]] studier og tog [[1839]] juridisk [[embedseksamen]]. Skønt han begyndte på praktisk juridisk virksomhed, gik hans hovedinteresse dog mod [[historie]]n, og efter at han havde [[disputere]]t for [[magistergrad]]en om [[Cimbrerne]] (''Origines et migrationes Cimbrorum'', [[1842]]), rejste han, delvis med offentlig understøttelse, til udlandet. Efter sin hjemkomst i [[1844]] holdt han forelæsninger ved Københavns Universitet og udnævntes [[1847]] til [[lektor]] i historie ved universitetet. [[1851]] blev han efter [[Laurids Engelstoft]]s død ordentlig [[professor]], hvilken stilling han beklædte til sin død, hvorefter [[Kristian Erslev]] overtog embedet.
 
==Historiske arbejder==
Der var i Schierns historiske syn og arbejdsmåde meget som var beslægtet med Engelstofts. Han havde som denne vide felter for sig og så ud over hele [[verdenshistorie]]n. Han havde ikke tidsrum, som han studerede med forkærlighed, hvorimod der var emner og bevægelser i historien, til hvilke hans interesse uafbrudt vendte sig. Det var udviklingen og brydningerne, han havde for øje, idet han stræbte efter at se de forskellige virkende kræfters herkomst og værd, eller han ville skildre selve de øjeblikke, da kampen var brændende. Derfor var fra hans allerførste studietid hans blik vendt mod folkenes [[etnografi]]ske forhold og vandringer og mod nationaliteternes liv. Hans første – og egentlig hans eneste – større arbejde var ''Evropas Folkestammer, historiske Undersøgelser og Omrids'' I ([[1851]]), hvori han gav en omhyggelig og livfuldt skrevet fremstilling af mange oldtidsfolk i [[Europa]] og de nationaliteter, som senere udgik fra dem. I en lang række afhandlinger viste Schiern med hvor vågent et øje han fulgte alle nationale bevægelser. Der gik da også sjældent et år, uden at han besøgte sådanne lande i Europa, hvor disse spørgsmål var brændende, og her opsamlede han også meget stof til de studier, som han efterhånden offentliggjorde, og som på grund af deres smukke og livlige form og emnernes netop for danske så aktuelle karakter blev stærkt læste. Hertil hørte således afhandlingerne "Den nyere Nationalitetsbevægelse" ([[1849]]), ''Skaanes politiske og nationale Forening med Sverige'' ([[1852]]), "Nationalitet og Sprogkamp i Belgien" ([[1843]]), "Breve fra Prag" ([[1857]]), "Ved Nedre-Donau" ([[1857]]), "Nationalitetsstriden i Tyrol" ([[1862]]), "Det polskrussiske Spørgsmaal" ([[1863]]) og "Tysk Kultur og Rusland" ([[1867]]). Schiern havde også gjort sig bekendt med kilder i de slaviske sprog, hvad der affødte hans studier "Om Dronning Dagmar. Kritiske Bidrag til den danske og til den bøhmiske Historie" i ''[[Historisk Tidsskrift]]'' 2. række, bind V ([[1854]]), s. 512-581 og
"Om den slaviske Oprindelse til nogle Stedsnavne paa de danske Smaaøer" ([[1855]]).
 
På grund af Schierns forkærlighed for studiet af nationaliteterne måtte de internationale forhold særlig tiltale ham – og der er få af hans afhandlinger, der angår et enkelt folk – derfor forfølger han ideers og folkeslags vandringer, således i afhandlingerne "Et nordisk Sagns Vandringer, fornemmelig med Hensyn til Sagnet om Wilhelm Tell" i ''Historisk Tidsskrift'', 1. række, bind I ([[1839]]), s. 45–111 og ''Udvandringerne fra Normandiet til Italien og Normannernes første Erobringer i Neapel og Sicilien'' ([[1845]]). I det hele er det kombinationerne, det atter genkommende, som især satte Schierns tankerække i bevægelse. Derfor søgte han ved mange lejligheder at belyse foreliggende politiske spørgsmaal ved paralleler fra andre tidspunkter og folk. Han fulgte af den grund så ivrigt med i nyere geografiske rejser, fordi han her ville finde bidrag til fortolkningen af oldtidsforhold. Blandt hans undersøgelser i denne retning kan nævnes hans påvisning af, hvorledes kendskabet til [[Nilen]]s kildesøer allerede forelå hos en [[Grækenland|græsk]] geograf fra oldtiden, eller hvorledes efterretningerne om de guldgravende bjergboer i [[Tibet]] kunne forklare [[Herodot]]s fortælling om de guldgravende myrer.
 
I øvrigt lod hans flittige læsning i fremmed litteratur ham jævnlig finde nye oplysninger til Danmarks historie. Om Schierns sans for brydningstider såvel som for sammensatte eller tvivlsomme karakterer vidner flere afhandlinger om [[Struensee]]s historie og revolutionen [[1772]] og om "James Hepburn, Jarl af Bothwell, hans Anholdelse i Norge og Fængselsliv i Danmark" i ''Historisk Tidsskrift'', 3. række, bind II ([[1863]]), s. 413–712.
 
De vigtigste af disse og mange andre afhandlinger samlede Schiern i sine ''Historiske Studier'' (to bind, [[1856]]–[[1857]]) og ''Nyere historiske Studier'' (to bind, [[1875]]–[[1879]]).
 
Det er således vidtspredte emner og forhold, som Schiern behandlede i sine studier, men de må dog siges at være mærket af tanker, som stadig kommer igen. Schiern var stærkt påvirket af den [[Hegel]]ske forestilling om verdenshistorien som en ideens udviklingsgang gennem tiderne, om han end vægrer sig mod enhver rent apriorisk opbygning, således som den ofte kom frem i den Hegelske skole. Han havde en afgjort tendens til at se ideen afspejlet i tiden, og selv hvor han undersøgte ret ubetydelige ting, stræbte han at se dem i verdenshistoriens lys. Han gav allerede som ung sine
ideer om historieskrivningens art og væsen udtryk i en afhandling om "Historieskrivningens Udvikling og nærværende Standpunkt" i ''[[Tidsskrift for Litteratur og Kritik]]'' VII ([[1842]]), som med grund blev beundret. Her fik hans tanker om historieskrivningens ideal en præcis formulering: "''Det, hvortil Nutiden trænger, og hvorefter den længes, er ikke en historisk Fortælling om Facta, men en historisk Udvikling af Aandens Aabenbaring i Tiden''" (citeret efter Ellen Jørgensen: ''Historiens Studium i Danmark i det 19. Aarhundrede'', København 1943, s. 85).
 
I øvrigt blev det snart den [[Frankrig|franske]] historieskrivning, som især påvirkede ham. Således havde [[Jacques Nicolas Augustin Thierry]] ved at drage nationalitetsprincippet frem i første linje under betragtningen af folkenes Historie megen indflydelse på ham, og Schiern havde i sin fremstillingsmåde, den klare, pointerede stil uden bredde, ret ofte med tilspidsede pointer, væsentlig franske forbilleder.
 
==Schiern som person==
Det urolige og springende, der var over Schierns studier, stod i nøje forbindelse med uroen i hans private liv. Han var [[1852]] blevet gift med Fanny Maria Ophelia Beutner, datter af [[kaptajn]]
S.N. Beutner, men ægtefællernes samliv varede kun kort, og de blev skilt [[1859]]. Savnet af et hjem og hans uregelrette levevis lod ham daglig færdes i [[Athenæum (læseselskab)|Athenæum]] og på [[cafe]]er, hvor han imidlertid indsamlede mange af de notitser, som han fik anvendelse for i sine afhandlinger. I øvrigt var han en flittig læser i sin studerestue og på [[bibliotek]]er, og han besad en betydelig litteraturkundskab.
 
Som universitetslærer tilkommer der Schiern den fortjeneste, at han holdt interessen for verdenshistorien levende og hævdede de store historiske tankers betydning. Han henledte opmærksomheden på den moderne historieskrivning i udlandet, og han formåede at sammenknytte det forgangne med nutiden. Han havde gerne et godt besat [[auditorium]] både af akademiske borgere og andre, idet hans foredrag var levende og ofte åndfulde og hans emner heldig valgte. Derimod havde han kun anvendt ringe omhu på udarbejdelsen. Schiern var i øvrigt alt andet end ivrig i varetagelsen af sine embedspligter. Han viste ingen interesse for at vejlede de studerende og egnede sig vel heller ikke hertil. Også over for kollegerne stod han noget fremmed og kølig, om han end bevarede en ubetinget højagtelse og trofasthed over for enkelte ældre, således [[Erich Christian Werlauff]], hvis [[biografi]] han skrev i [[1861]].
 
Schiern blev også kaldet til deltagelse i det politiske liv og valgtes i [[Nyborg]], hvor han gennem sin familie havde forbindelser, til medlem af den [[grundlovgivende forsamling]]. Han var anbefalet både af [[herremand|herremænd]] og bønder, hvad der var betegnende for hans uklare standpunkt. Han stemte for [[Danmarks Riges Grundlov|Grundloven]], men indrykkede nogle dage efter en erklæring i ''[[Berlingske Tidende]]'' om, at han misbilligede repræsentationsmåden, særlig [[Landstinget]]s
valgbarhedscensus. Senere valgtes han til medlem af [[Rigsdagen]] som repræsentant for forskellige [[valgkreds]]e [[1853]], [[1855]] og [[1858]]. Han hørte ikke fuldt hjemme i noget parti, men stod de [[nationalliberal]]e nærmest, ligesom han var varm skandinav, dvs. tilhænger af [[skandinavisme]]n. Hans holdning var ofte uberegnelig.
 
Schiern var [[1859]] blevet medlem af [[Videnskabernes Selskab]] og [[12. juni]] [[1860]] af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]]. Han var i omkring 40 år medlem af [[Den danske historiske Forening]]s [[bestyrelse]] – fra [[1870]] dens [[formand]] – og varmt interesseret for foreningens virksomhed.
 
==Ekstern henvisning==
*[http://runeberg.org/dbl/15/0118.html Biografi] i ''[[Dansk biografisk leksikon]]'' 1. udgave
{{DBL}}
 
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet|Schiern, Frederik]]
[[Kategori:Danske historikere|Schiern, Frederik]]
6.901

redigeringer