Idealtype: Forskelle mellem versioner

Begrebet idealtype stammer fra [[Max Weber]], og anvendes indenforinden for [[samfundsvidenskab]]erne til at forstå fænomener. Idealtyper bruges som et værktøj til at [[system]]atisere og [[klassificere]] handlinger indenforinden for forskellige hovedgrupper. Max Weber anvendte selv begrebet til at beskrive elementer i [[kapitalisme]]n, i [[bureaukrati]]et, ved [[protestantisme]] og meget andet.

Max Weber anfører, at et værdiengagement er uundgåeligt, for ellers genereres og opnås ingen meningsfuld viden. Endvidere er det nødvendigt, for ellers ville værdien og placeringplaceringen af en forsker ikke være klartklar og i forgrunden og godkendt som sådan - ikke kun til fordel for læsere af forskningsresultater, men også til fordel for forskeren selv. Således lægger Weber vægt på "ensidighed" (''Einseitigkeit''). Det bekræfter den subjektive karakter af videnskabelig viden, men kræver også, at forskeren selvbevidst er subjektiv.<ref>Löwith, Karl. 1982. Max Weber and Karl Marx, trans. H. Fantel. London: Allen & Unwin</ref>

Max Weber analyserede sig frem til, at [[organisation]]er har to indbyggede dilemmaer: Det ene er, hvilken grad af styring, organisationen er præget af, det andet er, hvilken grad af støtte, ledelsen giver den enkelte medarbejder. Idealtypisk er der således 4fire positioner:

Alle idealtyper kan imidlertid udarte sig i negativ retning, således at den første type fx kan udvikle sig til det "dybforsne bureaukrati" og den fjerde type til "virksomheden uden ledelse".

[[Sociolog]]en [[Henrik Dahl (sociolog)|Henrik Dahl]] har i sine [[livsstil]]sanalyser anvendt 4fire idealtyper. Han inddeler dissedem i fire segmenter<ref>.Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag (1997).</ref> Disse benyttes af [[ACNielsen]] i deres analyser af [[livsstil]]sforskelle.<ref>AC Nielsen: Minerva Snap Shot 2005</ref>

At skabe idealtyper er altså en måde at undgå dels at beskæftige sig med en meget overordnet, abstrakt idé, dels at undgå udelukkende at kunne beskæftige sig med et enkelt, historisk eksempel. Ved at skabe idealtyper mente Max Weber, at man blev i stand til at systematisere og anvende viden fra et større område. For at forstå observerede handlinger skaber alle mennesker idealtyper, f.eks.fx om personer ("Hun gør altid sådan noget") eller om nationaliteter ("Det er typisk tysk"). Menneskelige handlinger er komplekse, og for at kunne forstå individers og gruppers adfærd mente Max Weber, at det var nødvendigt at forsimple den fundne adfærd for derefter at kunne forstå den.