Sort sol: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PDFnet (diskussion | bidrag) m →Ekstern henvisning: linkfix |
m rettet link til "stor hornugle" |
||
Linje 8:
Årsagen til, at stæren flyver i flok, kender man ikke præcist. En anerkendt teori er, at stæren er [[snæversynet|snæver]]- og [[nærsynet]] og derfor har svært ved at opdage fjender. Dens øjne sidder som hos os mennesker, og den ser fint fremad - men ikke til siden eller bagud. Denne øjenplacering er ideel, når man skal fokusere på et mål, men knap så fordelagtig, når man skal holde vagt. I de store flokke er stærene formentlig bedre i stand til at afvise angreb fra [[rovfugl]]e. Normalt lykkes det rovfuglene at få fat i mange stære i de minutter, hvor Sort Sol foregår. Men når rovfuglen går ind i flokken, reagerer stærene prompte med et sandt bombardement af gylp og skid. En sjælden gang sker det, at stærene får succes med i bogstavelig forstand at “skide en rovfugl ned” - rovfuglens fjerdragt klæber sammen, så den mister flyveevnen, og to gange på 20 år er det registreret, at en ung duehøg er druknet, fordi dette er sket over vand.
Når stærene har sat sig og alt er mørkt og roligt, sker det, at der kommer en stor [[Stor hornugle | hornugle]], som uden nogen form for frygt går til angreb på de sovende stære. Der opstår altid total panik, og overnatningsstedet opgives øjeblikkeligt.
De store stæreflokke er en attraktion, som trækker tusinder af gæster til marsken, men mindst lige så store oplevelser findes, når tusinder af gæs samles på de store, åbne arealer. Sammen med talrige andre vandfugle findes gæssene i marsken, hvor den vestligste del ligesom Vadehavet er gjort til EU-Fuglebeskyttelsesområde. Formålet med disse områder er at opretholde og sikre levestederne, og i marsken findes udover en række sjældne fugle store flokke af [[svane]]r, [[gæs]], [[ænder]] m.v.
| |||