Aminosyre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Drlectin, fjerner ændringer fra 46.32.51.124 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 14:
Tyve [[standardaminosyre]]r bruges af [[celle (biologi)|celler]] i [[proteinsyntese]], og disse er specificeret af en generel [[genetisk kode]]. Disse 20 aminosyrer [[biosyntese|biosyntetiseret]] fra andre molekyler, men organismer afviger i hvilke de kan syntetisere og hvilke de må have tilført gennem diæt. De, der ikke kan syntetiseres i en pågældende organisme, kaldes ''[[essentiel aminosyre|essentielle aminosyrer]]''.
=== Funktioner i proteiner ===▼
[[Fil:Protein-primary-structure.png|thumb|300px|right|Et [[polypeptid]] er en kæde af aminosyrer.]]▼
Aminosyrer er de basale strukturelle byggesten i proteiner. De danner korte [[polymer]]kæder kaldet [[peptid]]er eller længere kæder kaldet enten [[polypeptid]]er eller [[protein]]er. En sådan dannelsesproces fra en [[mRNA]]-skabelon kendes under navnet ''[[translation]]'', der er en del af [[proteinsyntese]]. Tyve aminosyrer kodes for af den [[genetisk kode|genetiske kode]] og kaldes [[proteinogenisk animosyre|proteinogeniske aminosyrer]]. Andre aminosyrer indeholdt i proteiner dannes oftest ved [[posttranslationel modifikation]], hvilket er en række modifikationsprocesser, der sker efter [[translation]]en i proteinsyntesen. Disse modifikationer er ofte essentielle for et proteins funktion og regulering. For eksempel tillader [[carboxylering]]en af [[glutamat]] en bedre binding til [[calcium]]cationer og en [[hydroxylering]] af [[prolin]] er kritisk i henhold til at bevare [[collagen|bindevæv]] og respondere på [[Hypoxia|oxygenmangel]]. Sådanne modifikationer kan også bestemme lokaliseringen af proteinet; tilføjelsen af lange hydrofobe grupper kan få proteiner til at binde til [[phospholipid]][[membran]]er.▼
== Generel struktur ==
Line 30 ⟶ 34:
Der er to undtagelser til disse generelle regler for aminosyreisomeri: [[Glycin]], hvor R = H, har ingen isomere former, da alfa-carbonet bærer to identiske grupper (hydrogen); og [[cystein]] hvor <small>L</small> = ''S'' og <small>D</small> = ''R'' byttes om til <small>L</small> = ''R'' og <small>D</small> = ''S''. Cystein er struktureret i lighed med de andre aminosyrer (med hensyn til glyceraldehyd), men [[svovl]]atomet alternerer fortolkningen af [[Cahn-Ingold-Prelog-prioritetsregel]]en.
▲=== Funktioner i proteiner ===
▲[[Fil:Protein-primary-structure.png|thumb|300px|right|Et [[polypeptid]] er en kæde af aminosyrer.]]
▲Aminosyrer er de basale strukturelle byggesten i proteiner. De danner korte [[polymer]]kæder kaldet [[peptid]]er eller længere kæder kaldet enten [[polypeptid]]er eller [[protein]]er. En sådan dannelsesproces fra en [[mRNA]]-skabelon kendes under navnet ''[[translation]]'', der er en del af [[proteinsyntese]]. Tyve aminosyrer kodes for af den [[genetisk kode|genetiske kode]] og kaldes [[proteinogenisk animosyre|proteinogeniske aminosyrer]]. Andre aminosyrer indeholdt i proteiner dannes oftest ved [[posttranslationel modifikation]], hvilket er en række modifikationsprocesser, der sker efter [[translation]]en i proteinsyntesen. Disse modifikationer er ofte essentielle for et proteins funktion og regulering. For eksempel tillader [[carboxylering]]en af [[glutamat]] en bedre binding til [[calcium]]cationer og en [[hydroxylering]] af [[prolin]] er kritisk i henhold til at bevare [[collagen|bindevæv]] og respondere på [[Hypoxia|oxygenmangel]]. Sådanne modifikationer kan også bestemme lokaliseringen af proteinet; tilføjelsen af lange hydrofobe grupper kan få proteiner til at binde til [[phospholipid]][[membran]]er.
== Reaktioner ==
Linje 230:
'''Unk''' bruges nogle gange i stedet for '''Xaa''', men er mindre standardiseret.
== Ikke-standardaminosyrer ==
[[Fil:L-selenocysteine-2D-skeletal.png|thumb|200px|right|Aminosyren [[selenocystein]].]]
Udover de tyve standardaminosyrer er der en umådelig række af "ikke-standard"-aminosyrer. To af disse kan specificeres ved den genetiske kode, men er dog sjældne i proteiner. [[Selenocystein]] indsættes i nogle proteiner som følge af UGA-[[codon]], hvilket normalt er et stop-codon.<ref>{{cite journal | author = Driscoll D, Copeland P | title = Mechanism and regulation of selenoprotein synthesis. | journal = Annu Rev Nutr | volume = 23 | issue = | pages = 17-40 | year = | pmid = 12524431}}</ref> [[Pyrrolysin]] bruges af nogle [[methanogen]]iske [[archaea]] i [[enzym]]er, som disse bruger til at producere [[methan]]. Det kodes for med codonet UAG.<ref>{{cite journal | author = Krzycki J | title = The direct genetic encoding of pyrrolysine. | journal = Curr Opin Microbiol | volume = 8 | issue = 6 | pages = 706-12 | year = 2005 | pmid = 16256420}}</ref>
Eksempler på ikke-standardaminosurer, der ikke findes i proteiner inkluderer [[lanthionin]], [[2-aminoisobutansyre]], [[dehydroalanin]] og neurotransmitteren [[gamma-aminobutansyre]]. Ikke-standardaminosyrer optræder ofter som intermediater i [[stofskiftevej]]e for standardaminosyrer – for eksempel forekommer [[ornitin]] og [[citrullin]] i [[ureacyklus|ureacyklen]] (en del af aminosyre[[katabolisme]]n.<ref>{{cite journal |author=Curis E, Nicolis I, Moinard C, Osowska S, Zerrouk N, Bénazeth S, Cynober L |title=Almost all about citrulline in mammals |journal=Amino Acids |volume=29 |issue=3 |pages=177-205 |year=2005 |pmid=16082501}}</ref>
Ikke-standardaminosyrer dannes normalt ved modifikationer af standardaminosyrer. For eksempel dannes [[homocystein]] ved transsulfurering af [[cystein]] eller ved demethylering af [[methionin]] via det metabolske intermediat [[S-Adenosylmethionin]],<ref>{{cite journal |author=Brosnan J, Brosnan M |title=The sulfur-containing amino acids: an overview |journal=J Nutr |volume=136 |issue=6 Suppl |pages=1636S-1640S |year=2006 |pmid=16702333}}</ref> mens dopamin syntetiseres fra l-DOPA, og [[hydroxyprolin]] laves under den [[posttranslationel modifikation|posttranslationelle modifikation]] af [[prolin]].<ref>{{cite journal |author=Kivirikko K, Pihlajaniemi T |title=Collagen hydroxylases and the protein disulfide isomerase subunit of prolyl 4-hydroxylases |journal=Adv Enzymol Relat Areas Mol Biol |volume=72 |issue= |pages=325-98 |year= |pmid=9559057}}</ref>
== Ernæringsmæssig relevans ==
| |||