Voltasøjle: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Minsbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer ko:볼타 전지
Linje 3:
== Sådan virker voltasøjlen ==
[[Fil:Voltaic pile 3D model.png|thumb|200px|Principtegning af en voltasøjle. Klik for større billede.]]
Tegningen til højre viser de væsentligste dele af en voltasøjle med seks ''[[Celle (elektricitet)|celler]]'': Hver enkelt celle (1) består typisk af en [[kobber]]skive (2) og en [[zink]]skive (6), med en skive (5) af [[pap]] eller [[læder]] vædet i en svagt [[Syre|sur]] eller [[Base (kemi)|basisk]] [[opløsning (kemi)|opløsning]] lagt imellem metalskiverne. Andre metaller kan også bruges, f.eks. [[sølv]] og [[tin]], men med de viste metaller giver hver enkelt celle giver en [[elektrisk spænding]] på omkring 1,1 [[volt]]. Ved at stable dem som her (bemærk at kobber-"siden" af den ene celle ligger imod zink-"siden" af den næste) opnår man en [[serieforbindelse]], så man ved den negative og positive terminal (3 og 4) kan "tappe" summen af de enkelte cellers spænding.
 
Der hvor opløsningen i papskiverne rører ved en zinkskive opløses en smule af zinket: Nogle af zink-[[atom]]erne afleverer to [[elektron]]er til den tilbageværende del af zinkskiven, og bliver selv til positivt ladede zink-[[ion]]er: Modsat "frit", metallisk zink kan disse ioner vandre igennem opløsningen i papskiven, og nå frem til kobberskiven. Da ionerne "efterlod" to elektroner til zinkskiven og ankommer positivt ladede til kobberskiven, opstår der en elektrisk spænding mellem de to metalskiver, og hvis man forbinder søjlen til et elektrisk kredsløb, får de efterladte elektroner muligheden for at nå frem til kobberskiven og "udligne" ladningsforskellen.
 
[[Fil:ZuilVolta.jpg|thumb|left|100px|Voltasøjlen som den er illustreret i en lærebog fra 1874.]]
 
== Historie ==
Omkring [[1786]] havde Voltas landsmand, [[anatom]]en [[Luigi Galvani]], opdaget at man kan få [[Dissektion|dissekerede]] ben fra [[frøer]] til at bevæge sig ved at berøre dem med to redskaber lavet af forskellige [[metal]]ler. På Galvanis tid havde man en teori om, at der krævedes en særlig "[[livskraft]]" for at danne [[Organisk kemi|organiske]] [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]], så Galvani var helt overbevist om at det fænomen han havde opdaget, skyldtes såkaldt "dyrisk elektricitet", som ifølge ham var knyttet til selve frø-benet snarere end til metalredskaberne.