Rosettestenen: Forskelle mellem versioner

'''Rosettestenen''' er en mørk [[granit]]sten, der blev opdaget i Nildeltaet i juli [[1799]], under [[Napoleon 1. Bonaparte|Napoleons]] [[Den franske invasion af Egypten|felttog i Egypten]]. På stenen var der skrevetstod en tekst på to sprog -: [[egyptisk]] og [[Græsk (sprog)|oldgræsk]]. Den var skrevet med tre skrifter -skriftyper: [[Egyptisk hieroglyf|egyptiske hieroglyffer]], egyptisk [[demotisk]] og [[græske alfabet|græsk]]. Da de to sidstnævntesidste skrifter allerede var kendte, blev stenen nøglen til dechifreringen af hieroglyfferne. Det skete i [[1822]] og blev udført afskyldtes [[Thomas Young]] og [[Jean-Francois Champollion|Jean-François Champollion]]. DetteDet muliggjorde oversættelse af andre tekster med hieroglyffer.

I overført betydning kan det bruges om en vigtig brik i tydning af f.eks. fjendensfx koder.

I sommeren 1798 udsendtes Napoleon med en hær på mere end 35.000 mand til [[Egypten]] for at bryde englændernes handelsruter til [[Indien]]. Ud over soldater deltagerdeltog en gruppe på ca. 150 [[historiker]]e og andre [[videnskabsmand|videnskabsmænd]]. Ekspeditionen bliverblev en militær fiasko, men en videnskabelig succes.

I juli 1799 var en gruppe franske soldater i færd med noget byggearbejde ved Fort Julien i nærheden af havnebyen [[Rachîd (Rosetta)|Rachîd]] (af franskmændene kaldetfranskmændenes ''Rosette'') i [[Nilen|nildeltaet]]. Under nedbrydning af en gammel mur opdager den vagthavende ingeniørofficer Pierre Bouchard, at der i muren ervar indfældet en sort stele, som er dækket med inskriptioner. DetInskriptionerne viser sig, at inskriptionerne ervar delt i tre afsnit: øverst en tekst med hieroglyffer, i midten en tekst med kursiverede tegn, som minder lidt om arabisk, og nederst en tekst på græsk. Videnskabsmændene oversætteroversatte den græske tekst, som viserviste sig at være et dekret fra [[farao Ptolemæus V]] (regerer fra 205 f. Kr. - 180 f. Kr.) til sinehans undersåtter, skrevet af en egyptisk [[præst]] i [[Memphis (Egypten)|Memphis]] i 196 f. Kr. Man formoderformodede, at det er den samme tekst, der er skrevet på stenen med hieroglyffer. Imidlertid når deDe franske videnskabsmænd nåede ikke langt med tydningen af stenen, indenog de måmåtte overlevereaflevere denstenen til englænderne. IEfter fredsslutningen i [[1802]] efter fredsslutningen bliverblev stenen, som er 118 x 77 x 30 cm og vejer 3/4 ton, overført til [[British Museum]], hvor den har befundet sig siden. De franske videnskabsmænd havde imidlertid kopieret stenens inskriptioner, som hurtigt blev genstand for indgående studier af den [[akademisk]]e verden.

En af de mange, som kasterkastede sig over tydning af Rosettestenen, ervar den engelske fysiker [[Thomas Young]]. I en alder af 14 år beherskede han græsk, [[latin]], [[fransk (sprog)|fransk]], [[Italiensk (sprog)|italiensk]], [[hebræisk]], [[aramæisk]], [[syrisk]], [[arabisk (sprog)|arabisk]], [[persisk]], [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] og [[etiopisk]]. Herudover studererstuderede han [[Lægevidenskab|medicin]] og [[botanik]]. I [[1814]] bliverblev Young opmærksom på, at mange grupper af hieroglyffer er omgivet af en oval ramme, en såkaldt [[kartouche]]. Den mindermindede om et et navneskilt, men er egentlig en løkke af reb, som skal beskytte den navngivne person mod farlig magi og trolddom. Han er klar over, at de "indrammede" hieroglyffer har en særlig betydning - muligvis navnet på den farao, som forekommer i teksten. Da han kan finde Ptolemæus' navn i den græske skrifttekst, formoderformodede Young, at det er hans navn. DetteDet viser sig senere at være et gennembrud. Desværre forfølger Young ikke denne linje, da den ikke passer med antagelsen om, at hieroglyfferne er et billedsprog - og ikke [[Fonetik|fonetisk]] baseret. Han menermente, at forklaringen på skrivemåden for Ptolemæus er, at denne farao jo ikke er af egyptisk oprindelse. Young indstiller sine forsøg på tydning af skrifterne.

Jean-François Champollion besøger ofte [[Louvre|Louvre Muséet]], hvor han fårfik tilladelse til at studere den kopikopien af Rosettestenens inskriptioner, som befinder sig der. Som 19-årig bliverblev han udnævnt til assisterende professor i oldtidshistorie. Champollion fårfik nu tid til at fordybe sig i studier af det koptiske sprog og de egyptiske hieroglyffer.

Det store spørgsmål er, om skriften er [[ideografisk]], således atså hvert tegn svarer til et billede. Eller om den er fonetisk, så hvert tegn svarer til en lyd (som fx i vores sprogdansk). Champollion arbejderarbejdede først videre ud fra Youngs antagelse om, at de fonetiske tegn/bogstaver alene bruges om ikke-egyptiske tegn, hvilket bekræftes af dechifrering af navne som [[Alexander]] og [[Kleopatra]]. Men i 1822 fårså han fat i nogle cartoucher, som er så gamle, at de indeholder traditionelle egyptiske navne. Og det viserviste sig, at Youngs teori ikke holderholdt. I virkeligheden er skriften både ideografisk og fonetisk.

I 1814, daDa Champollion er 24 år gammel, publicererpublicerede han nogle af sine undersøgelsesresultater, ''L'Egypte sous les Pharaons'',. hvilketDet giver ham et tiltrængt økonomisk løft. Endelig i 1822, efterEfter mere end 7syv års undersøgelser, præsentererpræsenterede Champollion i 1822 sin samlede oversættelse af hieroglyfferne på Rosettestenen for [[Det franske akademi]]. HansDen videnskabelige verden modtog hans arbejde modtages med megen skepsis af den videnskabelige verden, men efterhånden som flere og flere inskriptioner kunne oversættes ved hjælp af Champollions metode, bliverblev det accepteret, at han har løst den 1800 år gamle gåde. Det viserviste sig, at der indgår mere end 700 tegn i hieroglyf-alfabetet.