Sygekasse: Forskelle mellem versioner

'''Sygekasse''' var navnet på en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Den slags foreninger har eksisteret i århundreder, og fra begyndelsen var de især knyttet til håndværks[[laug]]ene. Da man ophævede laugsvæsnet med [[næringslov]]en af [[29. december]] [[1857]], bortfaldt også de tvungne bidrag til svendekassernes syge- og fattighjælp. Ministeriet opfordrede til, at man i stedet oprettede frivillige foreninger med det formål at drive syge- og begravelseskasser. I [[1872]] stiftede man den første fagforeningssygekasse, og ved samme tid blev der dannet adskillige arbejdspladssygekasser.

Sygekasseloven af [[12. april]] [[1892]] indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede (de såkaldte ”statsanerkendte sygekasser”). Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i kassen. Denne metode blev misbrugt, sådan at selv velbjærgede bønder i visse tilfælde blev optaget, og ved lov af [[10. maj]] [[1915]] blev det bestemt, at der skulle udsendes en vejledning om det, man senere kaldte ”sygekassegrænsen”, dvs. de indtægts- og formueforhold, der var en betingelse for nydende medlemskab af de statsanerkendte sygekasser. Personer over denne grænse havde ret til at stå i kasserne som ydende medlemmer, sådan at de senere kunne blive nydende, hvis de kom under grænsen. En anden mulighed var, at de kunne indmelde sig i en statskontrolleret sygeforsikringsforening uden offentlig støtte (”fortsættelseskasse”).

Folkeforsikringsloven af [[20. maj]] [[1933]], der var en del af [[K. K. SteinckesSteincke]]s socialreform, gjorde det til en pligt at stå i sygekasse, og sygeforsikringsloven af [[10. juni]] [[1960]] bestemte, at der skulle være en og kun en sygekasse i hver kommune. Dermed forsvandt de sidste af fagforeningernes sygekasser. I samme lov stod der også, at kommunale repræsentanter skulle være med i sygekassernes bestyrelse, og deres oprindelige foreningspræg blev på den måde mere udvisket.

Endelig overtog staten ved lov af [[9. juni]] [[1971]] al form for sygeforsikring, og fra den [[17. marts]] [[1973]] blev de sidste sygekasser lukket og erstattet med den offentlige [[sygesikring]]. Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer. Det er bl.a. på den baggrund, at [[Sygeforsikringen Danmark]] blev oprettet.