Åbn hovedmenuen

Ændringer

7.559 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
ingen ændringskommentar
[[Fil:Blut 1000fach Dunkelfeld.jpg|thumb|250px|Menneskeblod i 1000 x forstørrelse.]]
#redirect [[Blodlegeme]]
[[Billede:Blood smear.jpg|250px|thumb|right|Udstrygningspræparat af normalt blod (lysmikroskop): a - erytrocytter; b - neutrophil [[granulocyt]]; c - eosinophil [[granulocyt]]; d – [[lymfocyt]]]]
[[billede:Red White Blood cells.jpg|thumb|250px|Et scanning [[elektronmikroskop]]isk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en [[blodplade]] eller [[trombocyt]] og til højre en [[leukocyt]] eller et [[hvidt blodlegeme]] ]]
 
Røde blodlegemer eller fra latin: erythrocytter er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca. 7 [[mikrometer]] (en mikrometer er en milliontedel meter), som cirkulerer i [[blod]]et. De er pakket med blodets røde protein [[hæmoglobin]], som transporterer [[ilt]] fra [[lunge]]rne ud til [[væv (biologi)|væv]]ene, hvor ilten afgives. Derefter optager de [[kuldioxid]], som føres væk fra vævene til lungerne, hvor det så udåndes.
 
Røde blodlegemer dannes i [[knoglemarv]]en; for at dette skal ske kræver det adskillige næringsstoffer, bl.a. [[aminosyre]]r, der indgår i [[proteinsyntese]]n, [[jern]], der indgår i [[hæmoglobin]]molekylet, [[vitamin]]erne B12 og folinsyre, der er nødvendige [[cofaktor]]er under celledannelsen.
 
== Facts om erytrocytter ==
 
Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter [[blod]] udgøres af de røde blodlegemer. Procentdelen af blodet som udgøres af erythrocytter betegnes som hæmatokrit-værdien. Antallet af røde blodlegemer er ca. 25.000 milliarder, dvs. at der er ca. 5 millioner pr. mm<sup>3</sup> hos mænd og 4,5 millioner pr. mm<sup>3</sup> hos kvinder. Hver kubikmillimeter blod indeholder ca. 5 millioner røde blodlegemer. Omsætningen er 2 millioner celler pr. [[sekund]].
De røde blodlegemer produceres i knoglemarven og har en levetid på omkring fire måneder eller 120 dage i blodbanen, og hvert [[sekund]] nedbrydes 2 millioner, mens 2 millioner dannes. Når røde blodlegemer nedbrydes sker det i [[milt]]en, hvor hæmoglobinet bliver omdannet til det gulbrune farvestof bilirubin (der udskilles gennem [[lever]]en med [[galde]]n). Men der kan ske en ophobning af bilirubin hvis de nedbrydes for hurtigt, og dette vil forårsage [[gulsot]].
 
== Blodtyper ==
{{Uddybende|AB0}} {{Uddybende|Rhesus}}
[[Image:ABO blood group diagram.svg|thumb|right|250px|AB0-blodtypernes molekylære grundlag.
 
Tegning der viser kulhydratkæderne med placeringen af [[kulhydrat]]erne [[galaktose]], fukose, N-acetyl-galaktose og N-acetyl-glukose, der udgør den molekylære forskel på antigenerne]]
 
[[Billede:RBC Membrane Proteins SDS-PAGE gel.jpg|thumb| right|250px|Erytrocytternes membranproteiner vist med [[elektroforese|SDS-Page]] og sølvfarvning<ref>{{cite journal | author = Hempelmann E, Götze O| title =Characterization of membrane proteins by polychromatic silver staining| journal = Hoppe Seyler's Z Physiol Chem| volume = 365| pages = 241–242| year = 1984 }}</ref>]]
 
Genetisk bestemte molekyler på overfladen de røde blodlegemer bestemmer blodtypen. De vigtigste blodtyper er [[AB0]]systemet og [[Rhesus]]systemet. Der kendes mere end 50 membran[[protein]]er i de røde blodlegemers [[cellemembran]] (se billedet) og omkring 25 af dem bærer de genetiske markører.
 
== Parakliniske undersøgelser ==
De røde blodlegemer kan undersøges ved at tage en [[blodprøve]]. Normalt vil man undersøge blodets indhold af hæmoglobin (''blodprocent'') og hvor stor del af blodets volumen som udgøres af røde blodlegemer (''[[Hæmatokritværdi|hæmatokrit]]''). Disse to undersøgelser bruges til at stille diagnosen [[anæmi]] (''blodmangel''). Herudover kan man måle størrelsen af erytrocytterne (middelcelle volumen/MCV), hvilket fortæller noget om knoglemarvens funktion. Hvis cellerne er meget små og umodne kan det tyde på en knoglemarvssygdom eller et mangelsyndrom. Man kan endvidere undersøge blodcellerne i [[mikroskop]], hvor man kigger på deres form og struktur.
Udstrygningspræparater benyttes til at undersøge for forekomsten af [[parasit]]ter som [[malaria]] og [[filaria]].
 
== Patologi ==
Blodmangel eller [[anæmi]] er den mest almindelige lidelse, hvor de røde blodlegemer er involveret. Herved forstås en paraklinisk sænkning i hæmoglobin niveauet. Dog er der som oftest også for få røde blodlegemer (''erytrocytopeni''). Der kan være mange årsager til anæmi og ofte er der flere sideløbende årsager.
 
Almindelige symptomer er træthed, energiløshed, kortåndethed og man bliver hurtigt forpustet og bleg. Blodmangel skyldes hovedsageligt nedsat produktion af røde blodlegemer, eller øget tab af røde blodlegemer .Mangler et eller flere af stofferne jern, vitamin B12 eller folinsyre, vil produktionen af røde blodlegemer efterhånden blive påvirket og medføre mangel på røde blodceller.<ref>[http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/blodmangelfolinsyre.htm Folinsyremangel. Netdoktor.dk]</ref>
 
En anden tilstand er ''erytrocytose'', hvor der er for mange røde blodlegemer. Dette ses f.eks. ved polycytaemiske sygdomme, hvor der dannes for mange celler i den røde knoglemarv.
 
==Se også==
* [[Blodkredsløbet]]
* [[Blodlegeme]]
* [[Blodplasma]]
 
==Eksterne links==
* [http://www.bloddonor.dk/donor-info/Information/hvad-bestaar-blodet-af-1/hvad-bestaar-blodet-af Hvad består blodet af? Bloddonorerne i Danmark]
* [http://videnskab.dk/krop-sundhed/kunstigt-blod-kommer-naermere Kunstigt blod kommer nærmere. Videnskab.dk]
 
== Referencer ==
{{Reflist}}
 
[[Kategori:Fysiologi]]
 
[[af:Rooibloedsel]]
[[ar:خلية الدم الحمراء]]
[[az:Eritrositlər]]
[[bn:লোহিত রক্তকণিকা]]
[[zh-min-nan:Âng-hoeh-kiû]]
[[be:Эрытрацыты]]
[[bg:Еритроцит]]
[[bs:Crvene krvne ćelije]]
[[br:Eritrokit]]
[[ca:Glòbul vermell]]
[[cs:Červená krvinka]]
[[cy:Cell goch y gwaed]]
[[de:Erythrozyt]]
[[dv:ލޭގެ ރަތް ސެލް]]
[[et:Erütrotsüüt]]
[[el:Ερυθροκύτταρο]]
[[es:Eritrocito]]
[[eo:Eritrocito]]
[[eu:Globulu gorri]]
[[fa:گویچه سرخ]]
[[fr:Érythrocyte]]
[[ga:Fuilchill dhearg]]
[[gl:Eritrocito]]
[[ko:적혈구]]
[[hi:लाल रक्त कोशिका]]
[[hr:Eritrociti]]
[[io:Eritrocito]]
[[id:Sel darah merah]]
[[ia:Erythrocyto]]
[[is:Rauð blóðkorn]]
[[it:Eritrocita]]
[[he:תא דם אדום]]
[[kn:ಕೆಂಪು ರಕ್ತ ಕಣ]]
[[pam:Erythrocyte]]
[[ka:ერითროციტები]]
[[kk:Эритроциттер]]
[[ht:Globil wouj]]
[[la:Erythrocytus]]
[[lv:Eritrocīts]]
[[lt:Raudonasis kraujo kūnelis]]
[[hu:Vörösvérsejt]]
[[mk:Еритроцит]]
[[ml:അരുണരക്താണു]]
[[mr:लाल पेशी]]
[[ms:Sel darah merah]]
[[mn:Цусны улаан эс]]
[[nl:Rode bloedcel]]
[[ja:赤血球]]
[[no:Rød blodcelle]]
[[nn:Raud blodlekam]]
[[oc:Eritrocit]]
[[ps:د وینې سره کرویات]]
[[nds:Root Bloodkörper]]
[[pl:Erytrocyt]]
[[pt:Hemácia]]
[[ro:Eritrocit]]
[[qu:Puka yawar kawsaykuq]]
[[ru:Эритроциты]]
[[sq:Eritrociti]]
[[simple:Red blood cell]]
[[sk:Červená krvinka]]
[[sl:Eritrocit]]
[[ckb:خڕۆکەی سوور]]
[[sr:Црвена крвна зрнца]]
[[sh:Eritrociti]]
[[su:Sél getih beureum]]
[[fi:Punasolu]]
[[sv:Röd blodkropp]]
[[ta:செங்குருதியணு]]
[[te:ఎర్ర రక్త కణం]]
[[th:เม็ดเลือดแดง]]
[[tr:Alyuvar]]
[[uk:Еритроцити]]
[[ur:سرخ خونی خلیہ]]
[[ug:قىزىل قان دانىچىلىرى]]
[[vi:Hồng cầu]]
[[zh:红血球]]
6.251

redigeringer