Sophus Heegaard: Forskelle mellem versioner

37 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
Heegaard blev [[student]] [[1853]] fra [[Frederiksborg Gymnasium og HF|Frederiksborg lærde dkole]]. Han vaklede mellem [[astronomi]] og [[teologi]] som studiefag, valgte sidstnævnte, blev [[1858]] [[cand. theol.]], men teologisk virksomhed lå ikke for ham, og han gik over til filosofien og blev [[1860]] [[magister]] i filosofi.
 
Året efter blev han [[Dr. phil.]] på afhandlingen ''Den [[Herbart]]ske Filosofi''. [[1866]] kom hans ''Indledning til den rationelle Etik''. Hjemkommen fra en rejse i udlandet lod han [[1867]] ''Professor Nielsens Lære om Tro og Viden'' udkomme, i hvilket skrift han filosofisk brød med [[Rasmus Nielsen]] og den [[spekulativ filosofi|spekulative filosofi]].
 
Han forlangte gode grunde i filosofien og ville ikke nøjes med subjektive meningstilkendegivelser og kan fra da af betegnes som kritisk filosof. [[1870]] blev han ansat som [[docent]] og udgav året efter ''Den formelle Logik'', der var et led i hans kamp mod spekulationen.
 
Anonymt skrev han, til dels af [[økonomisk]]e grunde, en række [[romaner]], ''Dobbeltgængeren'' (1871), ''Et Handelshus'' (1871), ''Familien Gorm'' (1872) og ''Urolige Tider'' (1874) samt [[humor]]istisk-[[satir]]iske småartikler i "[[Illustreret Tidende]]", der udkom samlede under titlen ''Øjebliksfotografier'' (1874).
 
»Dobbeltgængeren« (1871), »Et Handelshus« (1871),
1875 blev han [[Brøchner]]s efterfølger som [[professor]] i filosofi.
»Familien Gorm« (1872) og »Urolige Tider« (1874)
Først 1878 kom et nyt filosofisk Skr. »Om Intolerance«, et lille Lejlighedsskrift, der gjorde
samt humoristisk-satiriske Smaaartikler i
ham bekendt i videre Kredse. Hans Forelæsninger fra de flg. Aar »vil for mange af hans
»Illustreret Tidende«, der udkom samlede under
Titlen »Øjebliksfotografier« (1874). 1875 blev
han Brøchner’s Efterflgr som Prof. i Filosofi.
Først 1878 kom et nyt filosofisk Skr. »Om
Intolerance«, et lille Lejlighedsskrift, der gjorde
ham bekendt i videre Kredse. Hans
Forelæsninger fra de flg. Aar »vil for mange af hans
Tilhørere staa som uforlignelige« (Kroman).
1880 blev han ved Eksamen ramt af et
apoplektisk Tilfælde. Paa en Rejse til Italien fik han
et nyt Anfald, mistede sin Datter og var fra nu
af helt knækket sammen. I den 1883 fremkomne
2. Udgave af hans paa Kultusministeriets
Foranledning skrevne, 1880—81 udkomne Lærebog
i Pædagogik meddelte han, at han i sin Lidelse
og Sorg nu havde fundet Hvile i
Kristendommen. Han karakteriseres som en bundærlig og
kritisk Natur, med »udpræget Trang til
Klarhed og en næsten alt andet overvældende
Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste
og dybeste Gaader« (Kroman).
 
1880 blev han ved Eksamen ramt af et apoplektisk Tilfælde. Paa en Rejse til Italien fik han et nyt Anfald, mistede sin Datter og var fra nu af helt knækket sammen. I den 1883 fremkomne 2. Udgave af hans paa Kultusministeriets Foranledning skrevne, 1880—81 udkomne Lærebog i Pædagogik meddelte han, at han i sin Lidelse og Sorg nu havde fundet Hvile i Kristendommen. Han karakteriseres som en bundærlig og kritisk Natur, med »udpræget Trang til Klarhed og en næsten alt andet overvældende Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste og dybeste Gaader« (Kroman).
Han blev medlem af [[Videnskabernes Selskab]] [[1876]] og [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] [[1879]].
 
GiftHeegaard gift sig [[4. november]] [[1862]] på [[Frederiksberg]] med Louise Henriette Laurenze Fensmark (14. december 1839 i [[København]] - 5. juni 1929 i [[Oslo]]), datter af [[Kaptajn (militær)|kaptajn]], senere [[generalmajor]] [[Henrik Fensmark]] og Thalia Dorthea Lovise Holck.
 
Han blev medlem af [[Videnskabernes Selskab]] [[1876]] og [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] [[1879]]. Han er begravet på [[Solbjerg Parkkirkegård]].
 
== Kilder ==
50.881

redigeringer