Sophus Heegaard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 10:
Anonymt skrev han, til dels af [[økonomisk]]e grunde, en række [[romaner]], ''Dobbeltgængeren'' (1871), ''Et Handelshus'' (1871), ''Familien Gorm'' (1872) og ''Urolige Tider'' (1874) samt [[humor]]istisk-[[satir]]iske småartikler i "[[Illustreret Tidende]]", der udkom samlede under titlen ''Øjebliksfotografier'' (1874).
 
1875 blev han [[Hans Brøchner|Brøchners]] efterfølger som [[professor]] i filosofi. Først [[1878]] kom et nyt filosofisk skrift ''Om Intolerance'', et lille lejlighedsskrift, der gjorde ham bekendt i videre kredse. Hans [[forelæsninger]] fra de følgende år "vil for mange af hans Tilhørere staa som uforlignelige", ifølge [[Kristian Kroman|Kroman]].
1875 blev han [[Brøchner]]s efterfølger som [[professor]] i filosofi.
Først 1878 kom et nyt filosofisk Skr. »Om Intolerance«, et lille Lejlighedsskrift, der gjorde
ham bekendt i videre Kredse. Hans Forelæsninger fra de flg. Aar »vil for mange af hans
Tilhørere staa som uforlignelige« (Kroman).
 
1880 blev han ved Eksamen ramt af et apoplektisk Tilfælde. Paa en Rejse til Italien fik han et nyt Anfald, mistede sin Datter og var fra nu af helt knækket sammen. I den 1883 fremkomne 2. Udgave af hans paa Kultusministeriets Foranledning skrevne, 1880—81 udkomne Lærebog i Pædagogik meddelte han, at han i sin Lidelse og Sorg nu havde fundet Hvile i Kristendommen. Han karakteriseres som en bundærlig og kritisk Natur, med »udpræget Trang til Klarhed og en næsten alt andet overvældende Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste og dybeste Gaader« (Kroman).