En verdensomsejling under havet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Mere om romanens afslutning. |
Nordfra (diskussion | bidrag) m →Handling: Om navnet Nemo lånt fra Odysseen. |
||
Linje 7:
== Handling ==
[[Fil:20000 map 2.jpg|thumb|Nautilus' rute gennem Atlanterhavet.]]
Da historien begynder i 1866, bliver et mystisk [[søuhyre]], som vist er en gigantisk [[narhval]], set fra skibe af flere nationer; en oceandamper bliver også beskadiget af væsenet. [[De Forenede Stater]]s regering udruster en ekspedition i [[New York City]] for at finde og ødelægge uhyret. Professor Pierre Aronnax, en kendt fransk [[marinebiolog]] og historiens fortæller, som tilfældigvis er i New York, modtager i sidste øjeblik en invitation til at deltage i ekspeditionen. Den [[Canada|canadiske]] mester[[harpun]]kaster Ned Land og Aronnax's trofaste assistent Conseil
Ekspeditionen sætter sejl fra [[Brooklyn]] om bord på [[krigsskib]]et "[[Abraham Lincoln]]", som via spidsen af [[Sydamerika]] sejler ud i [[Stillehavet]]. Efter lang tids forgæves eftersøgning bliver uhyret fundet, og "Lincoln" går til angreb. Under kampen beskadiges dets ror, og de tre hovedpersoner kastes overbord. De strander på væsenets "hud" blot for at opdage, at det er en stor metalkonstruktion. De bliver hurtigt taget til fange og bragt ind i fartøjet, hvor de møder dets gådefulde skaber og kaptajn, kaptajn Nemo (et navn, som betyder "ingen" på [[latin]], og er hentet fra ''[[Odysseen]]''s beretning om [[kyklop]]en, der spurgte [[Odysseus]] om, hvad han hed, og fik "ingen" til svar).
Nu følger hovedpersonernes oplevelser om bord på undervandsbåden "Nautilus", som blev bygget i hemmelighed, og nu sejler på havene fri for enhver regering. Historien er skrevet årtier før ubåde af en sådan størrelse og anvendelighed var en realitet. Kaptajn Nemos motiv er nok både en videnskabelig tørst og et ønske om hævn over [[civilisation]]en. Han forklarer, at ubåden drives [[elektricitet|elektrisk]], og er udstyret til havbiologisk forskning; han fortæller også sine nye passagerer, at han er glad for at have en ekspert som Arronax om bord, men at de aldrig vil kunne forlade skibet, fordi han er bange for, at de vil afsløre hans eksistens. Arronax er helt opslugt af de undersøiske udsigter, men Land planlægger at flygte.
Deres rejse fører dem til mange steder i verdenshavene. Jules Verne kendte nogle af dem fra virkelige rejseberetninger, mens andre er fri fantasi. De rejsende oplever [[koral]]ler i [[det Røde Hav]], vragene fra slaget i [[Vigo]]bugten, de [[antarktis]]ke isflader og det opdigtede sunkne [[Atlantis]]. De rejsende ifører sig [[Dykning|dykkerdragter]] for at gå på undersøiske ekspeditioner, hvor de jager [[haj]]er og andre havdyr med særlige skydevåben, og holder en undersøisk begravelse for et besætningsmedlem, som dør efter en ulykke i "Nautilus". Da "Nautilus" vender tilbage til [[Atlanterhavet]], angriber en flok [[kæmpeblæksprutte]]r fartøjet og dræber et besætningsmedlem. Kort efter bliver de forfulgt og angrebet af et mystisk skib. Nemo ignorerer Aronnax's bønner om nåde for skibet, og angriber det under vandlinien. Han sender det til havets bund med mand og mus, mens Aronnax ser til.
Linje 17:
Nemo bøjer sig mod billederne af sin kone og børn. Han får en dyb depression og lader "frivilligt eller ufrivilligt" ubåden drive ind i Malstrømmen, et system af voldsomme havstrømme ved [[Lofoten]] i [[Norge]]. Det giver de tre fanger mulighed for at undslippe; de redder sig i land, mens kaptajn Nemo og hans besætnings [[skæbne]] ikke afsløres.
Professoren, hans tjener og Land ligger klare til flugt i livbåden, da [[panik]]ken bryder ud: "''Malstrømmen! Malstrømmen! råbtes der. Malstrømmen! Et mere frygteligt ord kunne i denne kritiske situation ikke have nået vore ører. Vi var altså kommet til dette farlige sted ved Norges kyst? Var "Nautilus" revet med ud i denne afgrund, netop i det øjeblik, da vi ville løsgøre båden fra den? Vi vidste, at når [[højvande]]t kommer, presser det vandet ind mellem Lofotens øer med sådan kraft, at der opstår som en hvirvlende fos, som intet fartøj kan komme gennem. Bølgernes kraft er så vældig, at den mærkes i en omkreds af femten kilometer, og stedet kaldes med rette "Oceanets navle".''" I virkeligheden er malstrømmens omfang langt mindre, og det passer ikke, når Jules Verne lader malstrømmen indfange [[hval]]er og [[isbjørn]]e, som i Norge kun findes på [[Svalbard]].
{{Commonscat|Twenty Thousand Leagues Under the Sea}}
| |||