Den trojanske krig: Forskelle mellem versioner

Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere tidligere anså at krigen for sagn og opspind; i dag vedmener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.

Da [[Thetis]] og [[Peleus]] blev gift, inviterede de naturligvis guderne fra [[Olympen]], men glemte (ifølge visse overleveringermåske helt bevidst) skænderiernes gudinde, [[Eris]]. Hun kom alligevel og skrev på et æble "Til den skønneste gudinde" og kastede det ind i forsamlingen. Her var både [[Athene (gudinde)|Pallas Athene]], [[Hera]] og [[Afrodite]], der hver især mente, at de var den smukkeste.

For at afgøre, hvem af dem der var den skønneste, blev der afholdeafholdt en [[skønhedskonkurrence|konkurrence]], og [[prins Paris]] fra nabobjerget blev valgt til dommer. Alle tre gudinder ville sikre sig sejren og tilbød Paris bestikkelse. Athene tilbød ham visdom, Hera magt og Afrodite jordisk kærlighed (sex). Paris valgte kærligheden og dermed Afrodite som den skønneste. Han fik nu frit valg blandt alle kvinder på jorden. Han valgte den skønne [[Helena (græsk mytologi)|Helena]].

Ønsket efterkommedes, men Helena var uheldigvis allerede gift med kongen af [[Sparta]], [[Menelaos]]. Det medførte problemer for [[Troja]]: Da Helena inden ægteskabet skulle vælge mellem sine bejlere, fik hendes far dem alle sammen til at sværge på, at uanset hvem han valgte, skulle de andre beskytte hendes ægteskab. Da prins [[Paris]] bortførte hende til [[Troja]], tvingertvang [[Menelaos]] de andre konger til at holde deres løfte.

Krigen varer i alt i ti år med mange fejder mellem grækerne indbyrdes i almindelighed og mellem kong [[Agamemnon]] og [[Achilleus]] i særdeleshed. Trojanerne drager dog ikke fordel af disse fejder, fordi [[Hektor]] dræber [[Achilleus]]' bedste ven og væbner [[Patroklos]], der er forklædt som [[Achilleus]]. Drabet på [[Patroklos]] vækker en frygtelig vrede hos [[Achilleus]], der til sidst dræber [[Hektor]] og slæber hans lig tre gange rundt om byen[[Troja]]. [[Achilleus]] nægter at udlevere [[Hektor]]s lig, men får til sidst medlidenhed med trojanerne, da deres konge og [[Hektor]]s far, [[Priamos]], opsøger [[Achilleus]] og trygler om sin søns lig.

I krigens 10. år får [[Odysseus]] ideen til [[den trojanske hest]]: Grækerne bygger en kæmpe træhest med en hul krop, hvor 100 af de bedste spartanske krigere gemmer sig. De andre grækere rydder lejren og sejler ud af syne; tilbage står den kæmpe træhest. Trojanerne spekulerer over, hvad meningen med hesten er, men til sidst bliver de enige om, at grækerne har opgivet og givet træhesten som hyldest. Den eneste, der fatter mistanke til, at hesten bliver [[Troja]]s undergang, er kongens datter, den synske [[Kassandra]]. Men ingen tror hende, fordi det er hendes forbandelse, og de tror, at krigen endelig er slut. Trojanerne trækker hesten ind i [[Troja]], og de må endda rive noget af bymuren ned for at få den ind.

Kong [[Aias]] eller "vilde Aias" vender aldrig hjem. Han voldtager [[Kassandra]] i [[Apollon]]s tempel, og for den synd sænker guden hans skib.

[[Odysseus]] bruger ti år på at komme hjem, af to grunde. Den ene er,Både atfordi han vækker [[Poseidon]]s vrede pga. sin rolle i [[Troja]]s nederlag. Den anden er,Og atfordi han blinder [[Poseidon]]s søn, kyklopen [[Polyfem]]. Derfor flakker Odysseus rundt på de græske have i ti år og kommer både til guden [[Aiolos]]' hjem, til underverdenen, til troldkvinden [[Kirkja|Kirke]] og til [[Telepylos]], hvor han mister alle sine skibe på nær ét. Han passerer [[Skylla]] og [[Karybdis]], [[Sirener]]ne, guden [[Helios]]' døtre og nymfen [[Kalypso]], der holder ham som sexslave i syv år og kun lader ham gå på [[Zeus]]' bud. Til sidst kommer han hjem og genforenes dramatisk med sin søn [[Telemakos]] og sin tro hustru [[Penelope]].