Sav: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
JAnDbot (diskussion | bidrag)
m r2.5.2) (robot Ændrer: hu:Fűrész
m osse -> også
Linje 30:
Den smalle svejfsav er en armsav, men er her i modsætning til den almindelige bredsav. Den "klassiske" stillingssav, der i forskellig størrelse og med forskelligt udformede tænder er blevet brugt - men som nu kun til dels bruges - af træsmede. Tænderne kan være ret- eller krydsfilede, de kan være grove eller fine, lige som vinklen i forhold til savryggen kan variere efter formålet. Klingelængden kan variere fra ca 400 mm på børnesaven til omtrent det dobbelte på en grov brændesav.
 
Armsavens bestanddele er en ramme, (sav)stillingen, (sav)ramme, -stel, gestel eller armstilling, bestående af to arme, og en bom (bjælke, midterstang), der sidder fastgjort midt mellem armene. Ifølge Håndbog for Snedkere kaldes den øverste del af armene snorstykke, og den nederste håndstykke. Nederst på armene er savbladet ved hjælp af to (sav)angler, fastgjort til et par krykker (der osseogså kaldes kryk, knibe, knag(e), horn, (sav)skrue, (sav)knap, eller savknap). Jf. Kaj Bom (Dialektforskningsinstituttet), har ordet dølle samme betydning, hvis den sidder i en brændesav. Savbladet spændes ved hjælp af en spændesnor, savsnor og en stillepind (spillemand, spænd(e)pind eller spænd(e)stok). Sinksaven har en klingelængde på ca 500  mm og ca 10 tænder pr tomme.
 
Håndværkersav er hvad CFP (1987) kalder en armsav med klingelængde på 750–800  mm og 3½-5 tænder pr tomme.
Fordelen ved armsaven er at bladet kan drejes i forhold til bommen, så denne kan gå langs siden af arbejdsstykket, og således at den der saver har frit udsyn til snittet.