Sepsis: Forskelle mellem versioner

Før behandling iværksættes tages [[blodprøve]]r ([[bloddyrkning]]) med henblik på at bestemme de(n) bakterie(r), der er årsagen til sepsis, da [[intravenøs]] antiobiotikabehandling hurtigt skulle fjerne disse bakterier fra blodbanen. Herefter kan [[urinprøve]], [[lumbalpunktur]] og [[sekret]]prøve fra [[svælget]] tages fra for at fortsætte jagten på infektionens oprindelse. Endelig bør [[laktat]]indholdet i blodet bestemmes; hvis laktaten overstiger 4 [[Mol|mmol]]/[[Liter|dl]] kan det være tegn på, at organerne ikke gennemblødes (''perfunderes'') tilstrækkeligt, hvilket igen betyder at patienten er ved at udvikle svær sepsis eller septisk shock.

 

 

Hvis patientens [[Anæmi|blodprocent er lav]], dvs. [[hæmoglobin]]niveauet er under 6, kan det være ønskeligt at give [[blodtransfusion]] for at tilføre blodet flere [[Erytrocyt|røde blodlegemer]], der kan være med til at sørge for tilstrækkelig [[ilt]]transport til kroppens organer.